Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Bali

Interesseret i
denne rejse?


Tinne Dejgaard Madsen

tm@stjernegaard.dk

Dag til dag program

Bali og Gili Trawangan

Rejse på egen hånd – 16 dage / 14 nætter


Dag 1. Afrejse Danmark

Mulighed for provinstilslutning. Der er tre muligheder, når rejsen går til Bali. Med Thai Airways via Bangkok, Singapore Airlines via Singapore og Cathay Pacific via Hong Kong. Rejsetiden er fra ca. 15 - 18 timer. 

Dag 2. Sanur

I lufthavnen bliver I mødt af Stjernegaards engelsktalende guide, der sørger for transport til Sanur. De følgende dage i Sanur er til fri disposition. I bliver naturligvis kontaktet af Bengt fra Stjernegaards kontor i Sanur, hvorfra vi også kan arrangere udflugter med lokal rejseleder/guide. Vi tilbyder billeje, dykning, vandreture, mountain-biking, delfinture, spa-pakker, off-road safari, river rafting. sunset cruise og dagsture til Lembongan Island. 

 


    Segara Village Resort

 


    Segara Village Resort                                                                        Vila Puri Ayu

Dag 3 - 5. Sanur

Dagene er til egen disposition. Sanur er ikke kun er en badeby, men et flere hundrede år gammelt fiskerleje med masser af folkeliv. Atmosfæren er afslappet og her er heldigvis fortsat en god blanding af turister og balinesere, endnu et håndgribeligt bevis på balinesernes unikke evne til at leve i samhørighed med turismen – og ikke kun af den. Den seks kilometer lange strand har aldrig været bedre. Nye bølgebrydere holder på sandet og et strandlaug sørger for, at stranden er rengjort. I aftenskumringen liver stranden op på ny. I skæret fra restauranternes olielamper anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra grillen pirrer de nasale sanser. I kan vælge at bo enten på førsteklasseshotel eller et godt turistklasse hotel i Sanur.

 


Dag 6. Sanur - Ubud

I bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og kører nordpå mod øens centrale højland. Det betagende landskab med brusende floder og lysegrønne rismarker kan tage pusten fra selv de mest garvede rejsende
For os i Stjernegaard Rejser er Petang noget ganske særligt. Vi er kommet i landsbyen gennem mange år og har opbygget et tæt og nært forhold til de mennesker, der i generationer har levet her. Her giver vi jer muligheden for at kigge indenfor og se, hvordan en bondefamilie lever. Her dyrkes ris, kaffe, kakao, vanilje, frugter og grøntsager i mange afskygninger.
Vi spiser frokost og får også lov til at besøge byens tempel - kort sagt et unikt indblik i den landlige idyl. Sammen med beboerne i Petang har vi sammensat et program, der giver jer en stribe af ekstraordinære oplevelser. Vi tilbringer hele dagen i landsbyen. I har mulighed for at vælge mellem to ud af tre aktiviteter. I kan sejle i gummibåd (rafting) ned at floden gennem Balis smukkeste natur. En betagende og udramatisk måde at opleve landskabet. Der er passager på floden, hvor det kilder i maven, men turen er kategoriseret som 2-3, hvilket betyder, at børn ned til 7 år kan deltage. Dygtige guider i gummibåden sørger for at også lattermusklerne bliver rørt. Sikkerheden er naturligvis i højsæde og alle har redningsvest på. I kan også vælge at vandre (let trekking) ca. halvanden time gennem områdets landsbyer og natursceneri. Turen bliver tilpasset deltagernes fysiske formåen. Sidst men ikke mindst har vi indkøbt 10 cykler med tilhørende hjelme, så vi kan tilbyde jer en cykeltur på ca. to timer, langs rismarker på de små veje i Ubuds omegn. Turen går ned af bakke og kan klares af alle. Mellem aktiviteterne mødes vi i landsbyen hvor vi spiser en veltilberedt balinesisk frokost. For de mindste poder er der mulighed for at spille på instrumenter og bliver klædt ud som balinesisk danser.
Glæd jer til en enestående dag fyldt med unikke oplevelse for børn og voksne i alle aldre, fjernt fra de områder turister normalt færdes.


Dag 7 - 9. Ubud

Dagene er til fri disposition. Ubud er et skønt sammensurium af smarte modeforretninger, gallerier med mondænt kunst til hundredvis af dollars, oldgamle templer og et lokalt marked med frugt, grønt og T-shirts til 10-15 kr. Oplev kunstnere i deres værksteder, traditionel balinesisk dans, den afslappede atmosfære på caféerne og den enestående natur. Her er eventyr nok til flere uger. I skal bo central i gå-afstand fra byens centrum omgivet af rismarker. 


Dag 10. Ubud - Gili Trawangan

Efter morgenmaden sættes kursen mod Padangbai, hvorfra båden til Gili-øerne afgår. Der er tale om en hurtiggående båd med plads til 20 passagerer, der tilbagelægger turen mellem øerne på godt en time. I bliver sat af på stranden foran Villa Ombak der er endnu et af de små boutiquehoteller, som det er umuligt ikke at tabe sit hjerte til. Det er snart 10 år siden, at denne perle stod færdig.

Selvom der er kommet flere hoteller af samme kaliber på øen, er Ombak fortsat vores favorit. Hotellet har det hele. Her er først og fremmest en afslappet atmosfære og god service, og publikummet er alt fra luksus-backpackers, dykkere og børnefamilier til det mere modne publikum som gerne vil opleve lidt ud over det sædvanlige. Vila Ombak har et suverænt poolområde med udsigt over strædet, øerne Gili Meno og Gili Air samt Lomboks varetegn, vulkanen Rinjani. 

Dag 11- 13. Gili Trawangan

Dagene indgyder til total afslapning på en af Indonesiens bedste strande i omgivelser, der minder om en Bounty reklame, her er faktisk ikke meget andet at foretage sig. Solbadning, snorkling og dykning på et af de bedste koralrev i området, en vandretur eller øen rundt med hestevogn. Her er caféer, gode restauranter og natteliv, hvis det er det, man søger. Overnatning: Gili Trawangan.