Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Det guddommelige Bali - 16 dage

Interesseret i
denne rejse?


Tinne Dejgaard Madsen

tm@stjernegaard.dk


Det guddommelige Bali

Rejse på egen hånd – 16 dage / 14 nætter:

fra kr. 12.785


Denne rundrejse er til jer med eventyr i blodet og lyst til at opleve den mangfoldige balinesiske kultur, hvor højtiderne er en fest, der varer flere dage og begravelsesceremonien et farverigt samlingspunkt for mange hundrede pårørende, der ønsker den afdøde et godt næste-liv. I vil opleve, hvordan religionen og det daglige liv forenes uden at skabe begrænsninger for den enkelte balineser men derimod harmoni og stort socialt ansvarlighed i samfundet.
I får jeres egen bil med chauffør og dygtige guide, der undervejs mellem områderne vil fortælle åbenhjerteligt om livet på Bali og I vil få rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. 

Efter fire afslappende dage i strandbyen, Sanur kører I gennem højlandet til det afslappende Nordbali, hvor delfinerne springer. Senere skal I besøge Amed på østsiden, her venter jer en fabelagtig køretur gennem Balis landlige idyl. I passerer flere vulkaner, gør ophold ved storslåede udsigtsposter, spiser frokost et skønt sted og går en tur ved de smukkeste risterrasser på øen. Sidste del af ferien tilbringes i Ubud, Balis kulturelle samlingspunkt med et utal af aktiviteter for børn og voksne i alle aldre og interesser. Fx en cykeltur langs rismarker og gennem landsbyer, sightseeing i 50 år gammel ”Rommelfolkevogn”, rafting på floden, trekking til vulkanens top, en ridetur på elefant og en aften med fantastisk danseoptræden samt kursus i yoga, madlavning, kunstmaling mv.
Ubud er en rigtig by med gode restauranter, hyggelige cafe’er og et stort udvalg af forretninger med alt fra eksklusiv kunst til smykker, tøj, sko og souvenirs.
Glæd jer til fire dage i fantastiske Ubud, hvor kultur og natur vil inspirere og begejstre.
 

TUREN I OVERBLIK   GODT HOTEL   EKSTRA GODT HOTEL
4 nætter - Sanur    Vila Puri Ayu   Segara Village
3 nætter - Lovina   Rambutan   Puri Bagus Lovina
3 nætter - Amed   Blue Moon Resort   Blue Moon Resort
4 nætter - Ubud   Yulia Village Inn   Green Field Bungalows

Ruten og højdepunkterne