Interesseret i
denne rejse?


Tinne Dejgaard Madsen
Dag til dag program
Det jomfruelige Bali
Rejse på egen hånd – 16 dage / 14 nætter

Dag 1. Afrejse Danmark
Mulighed for provinstilslutning. Der er tre muligheder, når rejsen går til Bali. Med Thai Airways via Bangkok, Singapore Airlines via Singapore og Cathay Pacific via Hong Kong. Rejsetiden er fra ca. 15 - 18 timer.
Dag 2. Sanur
Ved ankomsten til lufthavnen på Bali bliver I mødt af Stjernegaards engelsktalende guide, der sørger for transport til Sanur. De næste par dage i Sanur er til fri disposition, men I vil naturligvis blive kontaktet af Bengt fra Stjernegaards kontor i Sanur, som gerne mødes med jer. I Stjernegaard Rejser holder vi meget af Sanur, som ikke kun er en badestrand, men en landsby med templer, skoler, forretninger og et godt lokalt liv. Atmosfæren er afslappet og her er heldigvis fortsat en god blanding af turister og balinesere, endnu et håndgribeligt bevis på balinesernes unikke evne til at leve i samhørighed med turismen – og ikke kun af den. Den seks kilometer lange strand har de sidste par år undergået en forvandling og er i dag bedre end nogensinde. Nye bølgebrydere holder på sandet og et strandlaug sørger for, at stranden er rengjort. I aftenskumringen liver stranden og hovedgaden op på ny. I skæret fra restauranternes olielamper anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra grillen pirrer de nasale sanser.

/Puri Sanur Beach.jpg)
Dag 3 - 5. Sanur
Dagene er til egen disposition.

![]() |
![]() |
Segara Village Resort Vila Puri Ayu
Dag 6. Sanur - Ubud
På feriens sjette dag forlader I Sanur og kører mod Ubud. Dagens første stop er det gamle teater, hvor I skal opleve Barongdansen, en kraftfuld optræden der oprindeligt blev opført i forbindelse med tempelceremonier. Herefter går turen gennem de små landsbyer, Batubulan, med øens største udvalg af stenskulpturer, Celuk, sølvsmedebyen, og Mas, hvor I kan nyde duften af træ, når I træder ind i de små træskærerier. Tre byer kendt for deres håndværkskunst af fineste karakter. Vi gør ophold ved markedet i Mambal og fortsætter til landsbyen Petang, hvor dagens måske bedste oplevelse venter.
For os i Stjernegaard Rejser er Petang noget ganske særligt. Vi er kommet i landsbyen gennem mange år og har opbygget et tæt og nært forhold til de mennesker, der i generationer har levet her. Her giver vi jer mulighed for at se, hvordan en bondefamilie på Bali lever. De dyrker ris, kaffe, kakao, vanilje, frugter og grøntsager i alverdens afskygninger. Vi spiser frokost og får også lov til at besøge byens tempel - kort sagt et unikt indblik i den landlige idyl.
Som noget helt ekstraordinært kan vi (mod mindre tillæg) tilbyde jer at rafte/sejle på Ayungfloden. En betagende og udramatisk måde at opleve naturen på. Der er passager på floden, hvor det kilder i maven, men turen er kategoriseret som to-tre, hvilket betyder, at børn ned til syv år kan deltage. Dygtige guider i gummibåden sørger for at også lattermusklerne bliver rørt. Sikkerheden er naturligvis i højsædet og alle får udleveret redningsvest. I det bløde eftermiddagslys har I de perfekte forhold, når de smukke risterrasser skal foreviges. Vi forventer at være fremme i Ubud før kl. 17.

/shutterstock_19442020.jpg)
Dag 7 - 9. Ubud
Dagene er til egen disposition.
Dag 10. Ubud - Amed
Vi forlader Ubud tidligt om morgenen og kører nordpå. Undervejs ændrer landskab og klima karakter. Temperaturen falder nogle grader og afgrøderne er nu primært kaffe, te og tobak. De lavthængende skyer, der ofte præger højlandet, giver solen trange kår og efterlader et mytisk skær over kløfter og bjerge. Ved Kintamani-krateret er landskabet mørkt og goldt, efter at størknet lava har trukket sine spor gennem naturen. Vi er oppe i 1300 meters højde og gør ophold ved kratersøen, Batur. Udsigten er mageløs.
I kører østover langs kraterkanten, først langs vulkanen Batur (1717 meter) og senere vulkanen Agung (3.142 meter). Undervejs stopper I ved de mange udsigtssteder, bl.a. på en hyggelig restaurant, hvor I spiser frokost. Det sidste stop inden Amed er det billedskønne Tirta Gangga vandpalads, hvor de hellige kilder springer og vandet flyder gennem lange kanaler med statuer på begge sider. Omkring paladset ligger risterrasserne som skæve trappetrin. Forventet ankomst til Amed midt på eftermiddagen.

/shutterstock_15445003.jpg)
Dag 11. Amed
Dagen er til egen disposition. Amed dækker i virkeligheden over en kyststrækning på 10 km med et utal af små bugter og rustikke landsbyer, hvor beboerne fortrinsvis ernærer sig ved fiskeri. Langs stranden ligger de farverige udriggerbåde, og her lader fiskerne sig gerne overtale til en sejltur langs kysten, mens solen går ned. De små hoteller på kysten har et stærkt personligt præg og kan bedst beskrives som et besøg hos en slægtning; nærværende og familiært. Områdets strande er mørke som følge af fordums aske fra Mount Agung, der knejser majestætisk over Amed. En af hovedattraktio-nerne ligger under havoverfladen, og det er muligt at leje snorkel og svømmefødder flere steder. Et skønt sted med overvældende natur.

![]() |
Dag 12. Amed – Candidasa
Den første time kører I ad en mindre, men god vej, der snor sig som en slange på siden af vulkanen Seraya (1175 meter). Landskabet er meget barsk og bærer tydeligt præg af den minimale nedbør, der falder i dette ufrugtbare område. I passerer gennem et par mindre landsbyer og kan konstatere, at I befinder jer i den fattigste del af Bali, hvor befolkningen primært ernærer sig ved fiskeri og salt-udvinding. Udsigten er overvældende på begge sider af bilen. Vulkaner strækker sig mod den blå himmel, mens kyststrækningen pyntes af farverige udriggerbåde i det glinsende sorte sand. Langs vejen ligger udsigtsplateauer, der opfordrer til fotostop - i klart vejr er den mere end 3700 meter høje vulkan, Rinjani, på Lombok et syn, der bør foreviges digitalt.
Halvvejs på turen skifter landskabet karakter, det bliver mere frodigt og det er muligt at dyrke afgrøder på markerne. Vi gør ophold ved Puri Agung Amlapura, den ældste by i provinsen, Karangasem. Vi går en tur i den smukke by hvor gamle kinesiske huse ligger side om side med balinesiske templer, en moske og mondæne of
/BEACH FRONT POOL3.jpg)
/B28_Villa Puri A.jpg)
/shutterstock_16781515.jpg)