Interesseret i
en rejse til Bali?


Alice Hamurkesen Ohannessian
Almindelige rejsebetingelser og betaling
Se vores Almindelige rejsebetingelser og muligheder for betaling – klik her
Ansvarlig rejseform
Det ligger os meget på sinde at involvere os, og gøre hvad vi kan for at vise stor respekt for de lande og de kulturer, vi rejser til. Det gør vores rejser mere interessante, og betyder at vi også er velkomne næste gang.
Som rejsende kan du gøre en stor forskel ved at være opmærksom og ansvarlig. Små ting som fx at være rolig og have passende tøj på når man besøger templer, spørge pænt inden man blot tager et billede af en person, aldrig kaste affald fra sig hverken i naturen eller i byen selvom der måske er beskidt i forvejen og i det hele taget være åben og imødekommende og behandle dine værter som ligeværdige.
Vi gør vores ture interessante ved at komme ind bag facaden, men vi overtræder ikke grænsen.
Hvis man udviser respekt for det samfund og de personer man besøger, kommer man i dialog og bliver mødt med venlighed og smil. Rejsen bliver meget mere spændende og berigende.
Akut assistance
I Stjernegaard Rejsers åbningstider: +45 4526 0000
Åbningstider: Mandag - fredag 9:00 – 17:00 (torsdag 10:00 – 18:00)
Nødtelefon udenfor vores åbningstider: +45 5199 0059
Vores kontor på Bali
Her kan vores personale kontaktes på: +62 87860809460
Gouda Rejseforsikring
Salgsafdeling +45 7025 6060
Alarmcentral + 45 3315 6060
Den Danske Ambassade i Indonesien: +62 (21) 576 1478
Bagageregler
På rejser til Asien tillader flyselskaberne at man har 20 kg. bagage per person, samt fem til syv kg håndbagage. Vær opmærksom på, at der i bilen eller minibussen når I transporteres mellem hotellerne kun er plads til, at hver deltager medbringer en enkelt kuffert.
Din rejseplan – check my trip
På checkmytrip.com kan du checke om dine flytider er uændrede, og I det hele taget få et overblik over flyreservationen. Denne service kan desværre ikke bruges på rundrejser med dansk rejseleder, kun for individuelle rejsende. I skal bede jeres salgskonsullent om at få oplyst jeres personlige Amadeus reservation number.
Drikkepenge, tøj etc.
Drikkepenge
På restauranter giver man typisk 10 % i drikkepenge, på hoteller giver man til de mennesker, man bliver betjent af såsom reception, drager, stuepiger, tjenere og andre der har ydet en ekstra service.
Ved tempelbesøg giver man typisk en lille erkendtlighed Rp. 10.000 Rp (kr.5,50) der går til vedligeholdelse af tempel og tempelhave.
Drikkepenge til lokalguider
Vi får ofte stillet spørgsmålet ”hvad er rimeligt at give i drikkepenge til lokalguide og chauffør”
På Bali er det kutyme at give drikkepenge til guide og chauffør, forudsat at I føler, at I har fået en god service.
En guide tjener mellem 120-150 kr. om dagen, en chauffør lidt mindre, så et tilskud til lønnen bliver modtaget med glæde og stor taknemmelighed.
Nedenstående er tænkt som en tommelfingerregel, men drikkepenge er naturligvis en individuelsag:
* Transport fra og til lufthavnen: Total beløb til lokalguide og chauffør: 50.000RP (USD 5)
* Sightseeing transfer mellem to byer inkl udflugter: Total beløb lokalguide og chauffør: 100.000 -120.000 (USD 10-12)
Elektricitet og stik
Der er 220 V på og normale to-benede stikkontakter overalt på Bali.
Tøj
Bali har et dejligt klima, men aircondition og aftenluften i bjergene kan være kølig, så medbring en sweater eller fleecetrøje. Den almindelige beklædning er shorts, skjorte eller T-shirt og sandaler. Altså let, men også tækkeligt. Ved tempelbesøg forventes lange bukser eller sarong der dækker anglerne. Der klædes om til middagen om aftenen, men jakke og slips er overflødigt. Husk tøj er billigt og gaderoben kan nemt og billigt suppleres undervejs.
Indkomstforhold
På Bali er turismen eller relaterede erhverv langt den største industri. Lønniveauet for det menige hotelpersonale ligger omkring 800 – 2000 kr. om måne¬den. En risbondes indkomst er mellem 5-800 kr. om måneden. For politibetjente, skolelærere og sygeplejersker er niveauet 1000 – 1500 kr.
Forsikringer
Stjernegaard Rejser har valgt at samarbejde med Gouda Rejseforsikring, som har et bredt udbud af forsikringstyper, der passer til de flestes behov. Der findes billigere rejseforsikringer end Gouda, men vores erfaring er, at de sidste penge er givet godt ud. Gouda har nemlig specialiseret sig i rejseforsikringer og dækningerne er bedre end de fleste andre rejseforsikringer. Ikke mindst når skaden opstår, har Gouda sin styrke med deres mange års erfaring og deres service og lokale samarbejdspartnere.
Vi henviser til Goudas hjemmeside - gouda.dk, hvor du kan se de forskellige former for forsikringer og beregne hvad en forsikring koster for netop dig. Klik på "køb" det er her du også fortager en beregning af forsikringsprisen. Stjernegaard Rejser arrangere også gerne jeres Gouda rejseforsikringen – det koster ikke ekstra.
Følgende forsikringer er de mest almindelige:
• Årsrejseforsikring til hele verdenen
• Afbestillingsforsikring
Andre Gouda forsikringer:
• Rejseforsikring for personer under 70 år
• Seniorrejseforsikring (fra 70 år)
• Ungdomsrejseforsikring (under 35 år)
Ring og tal med en af vores rejsekonsulenter om priser og muligheder på 4526 0000
Internet og mobiltelefoni
På Balis sydlige strande er mobilsignalet upåklageligt og de fleste danske mobil¬selskaber fungerer optimalt, mens mobil¬dækningen midt på øen er knap så stabil. Trådløst internet vinder frem på caféer og hoteller og hastigheden er acceptabel.
Penge og kreditkort
Valutaen hedder rupiah, forkortet Rp. 10.000 Rp svarer til ca. 5,50 kr. Pengesedlerne har en værdi fra 1.000 til 100.000. Visacard, Mastercard kan anvendes i hæveautomater, som er sat op i alle større byer. Euro og US dollars kan ligeledes veksles i banker og på vekselkontorer - sørg for at have store og nye sedler.
Prisniveau
Priserne på mad og drikke varierer alt efter restauranten. Hotellerne holder priser på niveau med Det er stadigt billigt på Bali og Lombok. Et godt måltid mad med friskpresset juice eller en øl kan stadig erhverves for 45-60 kr., mens en flaske vin (importeret) koster ca. 100 kr. En times massage på stranden koster 35-45 kr. T-shirts, lokalt kunst¬håndværk, træskærerarbejde, batik, malerier og lignende turistprodukter er heller ikke det, der vælter feriebudgettet. Men Bali kan også tilbyde ekstravagant luksus. Gourmetrestauranter i verdensklasse, eksklusive spa-behandlinger, dyr mondæn kunst og prominente villaer med egen swimmingpool. Bali har noget for enhver smag og pengepung.
Tidsforskel
Bali er 7 timer foran Danmark, men under sommertid er det kun 6 timer.
Toldfri regler
Ved indrejse i Indonesien gælder samme regler som ved indrejse til Danmark, nemlig en liter spiritus og en karton cigaretter (200 stk.). På hjemrejsen til Danmark må man indføre varer for kr. 3.250.
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Læs altid udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning.
Vaccination
Der kræves vaccinationer til Bali. Vi anbefaler altid at man kontakter egen læge for personlige forhold og undersøger de seneste generelle vejledninger hos Danske Lægers Vaccinations Service på tlf.
Hvis man rejser med Stjernegaard Rejser kan man faktisk få 10% rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service. Se hvilke steder de har klinikker på sikkerrejse.dk. Vi har også et samarbejde med Rejseklinikken, Ordrupvej 60, 4.sal, 2920 Charlottenlund, hvor Stjernegaard Rejsers kunder får 10% rabat - rejseklinikken.dk
Vejret
Bali har tropisk klima og gennemsnitstemperaturen er 28 grader året rundt. Den tørre periode begynder i april og slutter med udgangen af oktober. Fra november til marts kan der forekommer heftige regnskyl hen på eftermiddagen, men der er meget sjældent tale om dagsregn på Bali. Langs kysten sørger en kølende brise for, at der er behageligt ved vandet. I højlandet midt på øen kan aftnerne godt være lidt kølige, så medbring altid en sweater, hvis I skal besøge bjerglandsbyer. Se nedbør og temperaturer på klimaoversigten – Klik her