Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Cambodja

Interesseret i
denne rejse?


Peter Nielsen

pn@stjernegaard.dk


Rundrejse til Cambodja & Vietnam

Rundrejse med dansk rejseleder – 15 dage / 12 nætter:

fra kr. Spørg efter pris

3 nætter Siem Reap - 1 nat Phnom Penh - 1 nat Chau Doc - 1 nat Can Tho - 2 nætter Saigon (HCMC) - 4 nætter Phan Thiet 


To verdener i to lande på to uger med nogle af fjernøstens største seværdigheder.

Når I går gennem den dekorerede port og følger den stenbelagte kongevej til Angkor Wat rejser de små hår sig på armene, og I fornemmer Khmer-rigets storhed og enorme rigdom. De næste dage vil I betages igen og igen, mens I nyder den helt specielle stemning, der præger det 50km2 store tempelområde.

Vi slipper ikke for at blive konfronteret med den grusomme Khmer Rouge tid i Cambodja og Vietnamkrigen med Amerikanerne. Men befolkningernes smil og imødekommenhed i de to skønne lande overskygger langt disse historier.

I skal opleve alle nuancerne af livet på Mekong Floden. De små landsbyer på bredden, de hektiske flydende markeder, og de fascinerende samfund midt i floden, hvor alt er flydende. Vi bor på dejlige hoteller og herunder to af de legendariske Victoria-hoteller ud til Mekongfloden. Næsten alle måltiderne er inkluderet i prisen, og vi spiser på udvalgte hyggelige restauranter bl.a. frokost i Foreign Correspondents Club i en af de smukkeste bygninger i fransk kolonistil lige ud til floden i Phnom Penh.

Rejsen slutter med fire afslappende dage direkte på stranden i Phan Thiet, som er den mest charmerende i Vietnam. I vil nyde de hyggelige restauranter på stranden med frisk fisk og skaldyr.

Rejserne gennemføres altid i små grupper med minimum 10 og maksimum 25 deltagere.

Ruten og højdepunkterne


RUTEN OG HØJDEPUNKTER    
Dag   1 -   Danmark – Cambodja (Siem Reap)    
Dag   2 -   Siem Reap   Indlogering på hotel og spadseretur i byen. Tonle Sap søen med flydende huse og lokalt liv, som udfordrer vores sanser
Dag   3 -  

Angkor Wat

  Den gamle hovedstad Thom og Bayon-templet med de 54 tårne. Smukke relieffer hugget i sten. Hovedtemplet Angkor Wat spækket med den smukkeste kunst til ære for hinduguden Vishnu
Dag   4 -   Siem Reap   De kongelige bade og det smukke Ta Prohm, som er næsten dækket af regnskovens frodige bevoksning. Preah Khan-templet med dets smalle korridorer – husk lommelygte
Dag   5 -   Phnom Penh   De berygtede Killing Fields, hvor vi oplever Pol Pot-regimets rædselsvækkende fængsler. Frokost i Foreign Correspondents Club og smuk fransk kolonitidsstemning. Den smukke Sølvpagod
Dag   6 -   Mekong deltaet - Chau Doc   Formiddag på floden. Besøg ved Chua Xu-templet - et pilgrimsmål til ære for en hellig kvinde. Et kig indenfor hos en lokal fiskerfamilie
Dag   7 -   Can Tho   Besøg på det flydende marked, hvor der handles med alt. Sejlads i små både på sidefloderne for at opleve det lokale farverige liv. Husk kamera med stort hukommelseskort
Dag   8 -   Saigon   Besøg på et værksted for kunsthåndværk, en skole og en af Cao Dai-sektens farverige kirker, som fusionerer kristendom, islam, buddhisme og andre religioner. Videre til Saigon (Ho Chi Minh City). Nyd det trafikale inferno fra bussen – det er vildt!
Dag   9 -   Saigon   Besøg i Cu Chi-tunnellerne, hvor Viet Cong levede og hvorfra de førte og vandt krigen mod amerikanerne. Museet for Krigsforbrydelser, Presidentpaladset, det kinesiske marked og andre seværdigheder
Dag 10 -   Phan Thiet   Vietnams måske hyggeligste badeby. Strandene er fantastiske her
Dag 11 -   Phan Thiet   En dag til fri disposition – driverliv, en tur i bølgerne og en liggestol i skyggen. Den vietnamesiske madkultur med en snært af fransk køkken bør også udforskes
Dag 12 -   Phan Thiet   Mulighed for udflugt til Suoi Tien. De enorme vandreklitter, markedet i Mui Ne og de lokale fiskeres havn
Dag 13 -   Phan Thiet   Tid til at fordøje de mange og forskelligartede indtryk fra rejsen under en svajende palme
Dag 14 -   Phan Thiet - Danmark   Vi må forlade hotellet for denne gang og køre tilbage til Saigon for at flyve til Singapore og videre til København
Dag 15 -   Retur til Danmark   Ankomst i København kl. 07.15

 




Galleri: Cambodja