Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Dag til dag program

Interesseret i
denne rejse?


Stine Sørensen

ss@stjernegaard.dk

Dag til dag program

Cigarer, pastelfarver og kridhvide strande

Kør–selv ferie – 13 dage / 11 nætter


Dag 1. Danmark - Havana

Afrejse fra København til Havana med flyskift i en europæisk lufthavn. Efter ankomst og indrejseformaliteter er der arrangeret transport til Havana by.

Checkin på det dejlige, atmosfærefyldte Sevilla Hotel, som ligger helt centralt i byen. Aftensmaden kan indtages i hotellets restaurant eller et sted i den gamle bydel, Habana Vieja, som ligger lige om hjørnet. Efter middag anbefales det at gå hen til Parque Central, ikke langt fra hotellet, hvor der findes en del udendørs cafeér og barer, hvor der altid er cubanske orkestre, der underholder. 

Dag 2-3. Havana

I Havana er mulighederne mange. Efter den lange rejse er det oplagt at slappe lidt af, og måske gå en tur ned ad den gamle Prado til Maleconen og havet. Hvis I i stedet går op ad Pradoen, er der ikke langt til parlamentsbygningen Capitolio og derfra igen ikke langt til cigarfabrikken Partagas.

Eller I kan gå lidt østpå ned i Habana Vieja med de mange gamle, smukke pladser og bygninger. Her er det fristende at slå sig ned og nyde en Mojito på en af cafeerne i området.

Andre attraktioner er Revolutionspladsen med det kendte billede af Che Guevara på gavlen af Indenrigsministeriet, fæstningen El Morro eller Hemingways hus i bydelen Cojimar. Om aftenen er der masser af musik i Havana.

Det er også en mulighed at besøge den verdensberømte cabaret, Tropicana, der opføres udendørs hver aften, hvis vejret tillader det. Overnatning på Sevilla Hotel. 

 


Dag 4. Havana-Pinar del Rio

Udlejningsbilen skal afhentes hos REX Autos på Maleconen, hvor formaliteterne ordnes, bl.a. betaling af forsikring.

Der er 205 kilometer fra Havana til Vinales-dalen i Pinar del Rio, og meget af vejen kører I ad en udmærket motorvej, men pas på hastigheden. Det er ikke usædvanligt at møde heste og køer på motorvejen. De sidste ca. 60 kilometer er en smal landevej, der snor sig gennem de smukke bjerge. I overnatter på det smukt beliggende Hotel Los Jazmines.

Dag 5. Pinar del Rio

En pragtfuld udflugtsdag venter i det spektakulære landskab i Vinales. Tag en sejltur gennem drypstenshulen Cueva del Indio og nyd frokosten på den nærliggende hacienda eller under klippemaleriet Mural de Prehistoria. Tag en spadseretur i den hyggelige by Vinales eller slap af ved swimmingpoolen med den pragtfulde udsigt på hotellet. Overnatning igen på Hotel Los Jazmines.


Dag 6. Pinar del Rio-Trinidad

Vi anbefaler, at I starter tidligt denne dag. Afstanden via Havana er ca. 550 kilometer og køretiden ca. otte timer. Efter Havanas til tider kaotiske forstæder kommer der igen motorvej, indtil I kører fra mod Cienfuegos og kører de sidste ca. 120 kilometer ad landevejen, som byder på flotte kig mod bjergmassivet Escambray.

Undervejs er det oplagt at gøre holdt i den flot beliggende, fransk-inspirerede by Cienfuegos. Fra Cienfuegos snor vejen sig smukt langs havet. I Trinidad skal I overnatte i centrum på Hotel Las Cuevas, som ligger lidt oppe ad en bakke med udsigt over byen. 

Dag 9. Trinidad-Varadero

Der er ca. 280 kilometer til Varadero og meget af vejen er landevej, der snor sig gennem hyggelige, velordnede landsbyer og kæmpestore citrusplantager. I landsbyerne er tempoet meget adstadigt og præget af cyklister, lastbiler og hestevogne, så vi anbefaler, at I starter køreturen tidligt. Der er intet at købe undervejs på denne strækning, undtagen i Cienfuegos, så det er nødvendigt at planlægge lidt inden afgang.

I afleverer bilen hos REX Autos, når I ankommer til Varadero eller næste morgen. De næste to nætter skal I bo på det hyggelige og veldrevne Hotel Quatro Palmas. Formentlig har I allerede i dag tid til at slappe af og nyde solen og det krystalklare vand. 


Dag 10-11. Varadero

Hvis man ikke har fået afleveret sin bil, skal det gøres denne formiddag. Ellers venter liggestolen i sandet og de mange sjove vandsportsaktiviteter, som hotellet tilbyder. Hotellet har en dejlig terrasse, hvor man kan tage sig en kop kaffe eller en drink, mens man nyder synet af den helt fantastiske strand og det turkise vand. Der er også oplagt at sætte sig til rette med en god bog.

Derudover kan man svømme med delfiner, sejle med katamaran til de nærliggende øer og tage på dykkerture. Hvis man ikke fik set Tropicana i Havana, har også Varadero en eksotisk cabaret, som foregår i teatret ved siden af Hotel Internacional. 

Dag 12. Varadero-Havana

I hentes på hotellet ved middagstid og kører ca. tre timer i bus til lufthavnen i Havana. Check-in ved internationale flyvninger er på Cuba tre timer før afgang.

Dag 13. Danmark

Ankomst til København sidst på formiddagen




Se vejret i Cuba

 

 

 

 

 

 

Godt at vide inden afrejse


Hvad vil du nu?

Få et konkret tilbud
på denne rejse

Få et tilbud

Kontakt vores
Cuba-ekspert

Ring mig op

Bestil vores specialkatalog
for Cuba

Bestil katalog

Sid derhjemme i ro og mag, inden
du beslutter dig til dit livs eventyr