Interesseret i
denne rejse?


Stine Sørensen
Dag til dag program
Kultur, musik og eksotiske koraløer
Kør–selv ferie – 13 dage / 11 nætter

/Havana_capital_dreamstime_251426.jpg)
Dag 1. Danmark - Havana
Afrejse fra København til Havana med flyskift i en europæisk lufthavn. Efter ankomst og indrejseformaliteter er der arrangeret transport til Havana by.
Checkin på det dejlige, atmosfærefyldte Sevilla Hotel, som ligger helt centralt i byen. Aftensmaden kan indtages i hotellets restaurant eller et sted i den gamle bydel, Habana Vieja, som ligger lige om hjørnet.
Dag 2-3. Havana
Havana byder sig til med utallige muligheder for næsten enhver smag. Her er smukke historiske bygninger over alt, en imponerende fæstning og en flere kilometer lang promenade langs havet, hvor cubanerne elsker at holde udflugt og nyde udsigten. Havana har også gode historiske museer, fremragende kunstmuseer og sin egen verdensberømte kabaret, Tropicana.
Man har mest lyst til blot at gå på opdagelse i byen og bl.a. se de mange smukke pladser, hvor man kan sidde i timevis og nyde livet, musikken og selvfølgelig en Cuba Libre eller en Mojito. Det er let at finde rundt i byen og alle steder møder man livsglade mennesker og masser af musik. Det meste findes inden for gåafstand fra jeres hotel, og skulle I have brug for at besøge en af Havanas andre bydele, er det nemt og billigt at tage en taxi eller en scootertaxi. Det vil for eksempel være synd at gå glip af Hemingways hus i bydelen Cojimar. Overnatning på Sevilla Hotel.

![]() |
![]() |
Dag 4. Havana-Santa Clara
Det er blevet tid til at forlade Havana og udforske noget mere af Cuba. Før I kan komme af sted skal udlejningsbilen afhentes hos REX Autos på deres station på Maleconen, hvor formaliteterne ordnes, f.eks. betaling af forsikring.
Afstanden fra Havana til Santa Clara er 280 kilometer og køretiden ca. fire timer. Santa Clara har godt 200.000 indbyggere og er en typisk tilbagelænet cubansk provinsby. Prøv at kigge ned på byens plads, Parque Vidal, hvor bænkene altid er besat med unge og gamle, som ikke ser ud til at have specielt travlt. De ældre er altid villige til at fortælle om de dage i 1958, hvor Che Guevara vandt det afgørende slag dér. Mange vil sikkert med stolthed udpege skudhullerne som findes endnu i hotellet på pladsen. De store seværdigheder i Santa Clara er selvfølgelig Che Guevaras mausoleum og museum, samt forsyningstoget, ”Tren Blindado”, som han fik afsporet, og som stadig kan ses på en plads i byen.
Dag 5. Santa Clara-Trinidad
Der er ca. 100 kilometer fra Santa Clara til Trinidad. Ruten fra Santa Clara går stik sydpå over Escambraybjergene til Trinidad. Der er meget at se og gøre undervejs. Ruten går forbi den store Hannibalinasø, som egentlig er opstemmet, og lidt sydligere, omkring Topes los Collantes, er der mulighed for en vandretur til flere vandfald.
I Trinidad skal I overnatte i centrum på Hotel Las Cuevas, som ligger lidt oppe ad en bakke med udsigt over byen.

/Trinidad galerie 2009 019.jpg)
Dag 6-7. Trinidad
Selve Trinidad er ikke nogen stor by - den har kun ca. 50.000 indbyggere. Byen er det bedst bevarede eksempel på spansk kolonitidsarkitektur i Mellem og – Sydamerika og er på UNESCO’s verdensarvsliste. Trinidads små brostensbelagte gader og lave huse med hyggelige gårde er en uforglemmelig oplevelse, som er hele rejsen værd.
Nogle af de gamle sukkerbaroners huse er i dag museer, som giver et godt indtryk af kolonitidens boligindretning og kunst og kultur, men nutidens almindelige cubaner bor også i disse pragtfulde huse. Trinidad har et livligt musikliv og specielt om aftenen anbefales det at besøge et musiksted, som f.eks Casa de la Trova. Overnatning på Hotel Las Cuevas.

![]() |
![]() |
Dag 8. Trinidad-Cayo Guillermo
Der er ca. 270 kilometer fra Trinidad via Sancti Spiritus til Cayo Guillermo i ø-gruppen Jardines del Rey. Vejen går forbi først Alturas de Trinidad og sidenhen Alturas de Sancti Spiritus, en smuk tur langs de lave bjerge. Efter små 70 kilometer kommer man til Sancti Spiritus, nok den mest seværdige by undervejs.
Herefter går ruten mod øst ad den centrale landevej til Ciego Viela og derfra stik nord til byen Moron. På grund af turismen på Cayo Guillermo og Cayo Coco har Moron udviklet sig en del og er et fint sted at gøre holdt før det sidste gode stræk til Cayo Coco. Før I kommer ud på den 27 kilometer lange dæmning til Cayo Coco, skal I passere en kontrolpost, hvor det tjekkes, om I nu også er turister. I når til Cayo Guillermo ved at passere endnu en dæmning efter at have kørt tværs over Cayo Coco.
I tjekker ind på det pragtfulde all-inklusive resort, Sol Cayo Guillermo, som selvfølgelig ligger direkte ned til stranden.
Dag 9-10. Cayo Guillermo
Vi anbefaler, at I først og fremmest nyder livet ved den pragtfulde strand. Der er endnu ikke så mange turister, der har fundet herud og området virker derfor uberørt i forhold til Varadero.
I kan benytte jer af de mange sjove vandsportsaktiviteter, som hotellet tilbyder, eller gå på opdagelse ad de mange naturstier på øen. Her findes vildsvin og vildkvæg efterladt af pirater i tidligere tider, og før dem fandtes allerede mange flamingoer, leguaner og andre spændende dyr. På nordsiden af øen strækker sig et langt og uberørt koralrev, Det Atlantiske Rev, som byder på noget af det bedste snorkling, dykning og dybhavsfiskeri på Cuba.

/sol cayo guillermo pool 2.jpg)
Dag 11. Cayo Guillermo-Havana
Der er daglige fly mellem Cayo Coco og Havana, men desværre ved man aldrig præcis, hvornår de går. Det må man se som en charme ved stedet og et resultat af, at området ikke er spoleret af masseturisme.
Vi har derfor planlagt en overnatning i Havana i tilfælde af, at flyveren går om aftenen. I bliver hentet på hotel Sol Cayo Guillermo og kørt til Cayo Coco lufthavn, en afstand på 20 kilometer. Flyvetiden til Havana er cirka en halv time. I bliver hentet i Havana lufthavn og kørt tilbage det velkendte Sevilla Hotel.
Dag 12. Havana
Dagen er fri til at opleve de sidste ting i Havana. I hentes på hotellet om eftermiddagen og køres til Havana lufthavn. Check-in ved internationale flyvninger er på Cuba 3 timer før afgang.
Dag 13. Danmark
Ankomst til København hen på formiddagen
Godt at vide inden afrejse
Nyttig information
/Børn på vej til skole_shutterstock_27504466.jpg)
/bilhushav_11596009.jpg)
/Cayo_shutterstock_29332627.jpg)
/stemningframalecom.jpg)
