Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
St. John

Interesseret i
en rejse til Dansk Vestindien?


Helle Falkenberg

hf@stjernegaard.dk

ST. JOHN

The Inn at Tamarind Court ★★

Mindre familiedrevet pensionat på St. John, beliggende ad hovedvejen ca. 500 meter fra Cruz Bay og indkøbsområder. Der findes kun meget få hoteller på St. John, og de er næsten alle meget dyre. Inn at Tamarind Court er den billigste indkvarteringsmulighed på St. John og er velegnet til dig, som rigtig gerne vil bo på øen og kan leve med en relativ enkel indkvartering. The Inn at Tamarind har 20 værelser fordelt på tre typer. Economy: eneværelse med delt bad. Standard: dobbeltværelse med aircondition og bad. Family: En dobbeltseng og to almindelige senge – kan rumme fire personer. Der kan være lidt trafikstøj fra vejen. Hotellet har håndklædeservice.


Gallows Point Suite Resort ★★★★ (lejligheder) 

Dejligt og meget smukt, lidt højt beliggende lejlighedskompleks ca. 500 meter fra Cruz Bay. Alle lejligheder har fuldt udstyret køkken, opholdsrum, badeværelse og soveværelse. Af faciliteter bør nævnes TV, telefon, loftsvifte, aircondition, sikkerhedsboks, hårtørrer, strygejern, terrasse eller balkon. Dejlig parkagtig have med trappe ned til lille privat klippestrand med gode snorklemuligheder. Swimmingpool og udsigtsterrasse. Reception og vældig populær restaurant. Et godt valg på St. John. Hotellet har naturligvis håndklædeservice og henter desuden sine gæster ved havnen og kører dem til hotellet.


Caneel Bay ★★★★★

Caneel Bay er en klasse helt for sig selv. Prisen er høj, men i stedet for en dyr overnatning skal man betragte det som den fuldendte luksusoase, der må opleves en gang i livet. Selv om det bliver svært at løsrive sig igen, kan man jo nøjes med f.eks. to overnatninger. Caneel Bay er etableret af Laurence Rockefeller, som havde sit eget hus på stedet. Det er diskret luksus på et kæmpe 45 hektar stort område, hvor værelser og hytter ligger spredt ud over hele området i pagt med naturen. Der er selvfølgelig swimmingpool, men den er der ingen der bruger, for hotellet har selv syv helt fantastiske små strande med det hvideste sand og det klareste vand. Alle 166 værelser er moderne og meget smagfuldt designet med udgangspunkt i naturens egne materialer. Det er en himmelsk oplevelse, og for ikke at distrahere den følelse er der ikke telefon og fjernsyn på værelset. Hotellet har flere vidunderlige restauranter, og har naturligvis også de faciliteter og den udsøgte service, man kan forvente af et sted i verdensklasse, inklusiv spa og yoga. Der findes mange luksushoteller i verden, men kun et Caneel Bay.