Interesseret i
denne rejse?


Tinne Dejgaard Madsen
MIAMI
Crowne Plaza Hotel ★★★+
Moderne hotel beliggende tæt på lufthavnen men i et område med butikker og restauranter. Ideelt, hvis man kun har én overnatning i Miami og ikke ønsker at opleve byen. Store værelser med tv, hyggehjørne, kaffemaskine, trådløs internet og naturligvis bad og toilet. Hotellet har en restaurant som serverer morgenmad og til frokost og middag tilbyder de á la carte menu. Der er fitnesscenter, gratis brug af computer og printer, udendørs swimmingpool og 24-timers gratis shuttle service.
ST. CROIX
Cottages by the Sea ★★★
Cottages by the Sea er et virkelig charmerende hotel, der består af 19 værelser fordelt i mange forskellige og meget velholdte pastelfarvede træbygninger. Der er en rigtig caribisk stemning over stedet, og hotellet ligger direkte på den måske bedste strand på St. Croix. Sandet er hvidt og fint og vandet er krystalklart med gode snorkel- og dykkermuligheder. Næsten alle værelserne har et veludstyret køkken, hvor man kan lave rigtig mad hvis man har lyst til det. Værelserne har en lille terrasse og bl.a. aircondition, kabel-tv, gratis internet og hårtørrer. Hotellet ligger 800 meter fra Frederikssted. Cottages by the Sea er indbegrebet af et caribisk ”getaway”, hvor man kan nyde det skønne klima og det fantastiske vand i charmerende og afslappende omgivelser. Vi anbefaler at man lejer en bil, så man også kan komme rundt og opleve resten af øen.


