Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Dag til dag program

Interesseret i
denne rejse?


Helle Falkenberg

hf@stjernegaard.dk

Dag til dag program

Det Tabte Paradis 

Rundrejse med dansk rejseleder – 15 dage / 13 nætter
Forlængelsen på 3 dage i Miami for 17-dages rejsen er ikke beskrevet.

 



Dag 1. Danmark - Miami

Afrejse fra Kastrup via London til Miami, hvor den amerikanske paskontrol og told passeres. Efter indkvartering på hotellet kan vi anbefale, at man spiser en middag i byens pulserende liv. Der er mange muligheder, f.eks. den lokale ”Diner”, en af byens utallige restauranter ved havnen eller ved Miami Beach og South Beach. Der findes flere forskellige ruter til Vestindien, ens for alle er dog, at der kræves en overnatning på udrejsen.

Dag 2. Miami - St. Croix

Fly fra Miami til St. Croix med ankomst om eftermiddagen. Modtagelse i lufthavnen på St. Croix og transport til jeres hotel, der ligger midt i det charmerende bycentrum og ud til vandet.

Dag 3. St. Croix, byrundtur

Efter morgenmaden tager vores fastboende danske rejseleder os med på byvandring rundt i Christiansted, som i daglig tale kaldes for C’sted. Vi skal se Steeple House, oprindelig en lutheransk kirke, der nu rummer et lille museum og drives af frivillige med uforudsigelige åbningstider til følge. På byturen ser vi også Vejerhuset, Toldboden og Regeringspalæet, hvor guvernøren residerede. Endelig besøger vi Fort Christiansværn ved havnefronten. På turen passerer vi de mange huse fra kolonitiden, der nu er indrettet til attraktive butikker og  hoteller. Turen afrundes med en lille forfriskning i Apotekerhaven og lidt shopping for de interesserede. Husk at lægge mærke til de mange arkitektoniske detaljer, når I går rundt i byen. Resten af dagen er til fri disposition.

 


Dag 4. St. Croix, fridag

Dagen er til fri disposition.

Dag 5. St. Croix, halvdags ø-rundtur & Sunset cruise

I dag står den på ø-rundtur. Afgang kl. 9 og vi starter med at besøge St. Georges Village, der nu er botanisk have med en stor samling sjældne tropiske planter. Fra botanisk have kører vi til Cruzan destilleriet, hvor man af sukkerrør producerer noget af verdens bedste rom efter gamle traditioner. Vi kører videre ad Centerline Road, den allé som danskerne anlagde fra Christiansted til “frihedsbyen” Frederiksted. Vi ser på gader, huse og facader, men specielt Fort Frederiksted vil fange vores interesse, da det var herfra, Guvernør Peter von Scholten i juli 1848 proklamerede slavernes frihed. Turen slutter ved frokosttid, hvor man kan vælge at køre med safaribussen tilbage til hotellet. Man kan også blive i Frederiksted og nyde eftermiddagen på egen hånd med badning eller gå på opdagelse. Den lokale bus tilbage til hotellet koster kun ca. 3 USD.
Sidst på eftermiddagen tager vi på en 2 timers sejltur i solnedgangen på en stor flot katamaran. Vi sejler ud fra havnen i Christiansted og vind og vejr bestemer hvor turen gå hen, den eneste vi tør love er et fantastisk sceneri. Undervejs på turen bliver der serveret øernes berømte ”Rum Punch” og sodavand.

Dag 6. St. Croix, fridag

Dagen er til fri disposition. Vi kan anbefale en ekstra udflugt med katamaran til den øde ø Buck Island. Der ankres op ud for øens sydspids. De bade- og dykkerinteresserede får en enestående chance for at snorkle og svømme mellem korallerne og farvestrålende stimer af ufarlige fisk (snorkeludstyr ombord). Ved Buck Island er der afmærket en undervandssti gennem den undersøiske nationalpark.

Efter denne smukke undervandsoplevelse sejles der ind til stranden på øen. Der er ingen landgangsbro, så man må svømme eller soppe ind til strandkanten. Efter en passende tid sejles der tilbage til St. Croix, hvor vi anløber en privat strand for at nyde en grillfrokost. På hjemturen sidst på eftermiddagen serveres der en kølig punch. Turen er valgfri og ikke inkluderet i udflugtspakken. Pris ca. 100 USD. Turen kan også gennemføres som halvdagstur uden frokost og koster da ca. 70 USD.
Om aftenen byder vi på strandparty og caribisk aften på Hotel on the Cay, som ligger på en lille ø. Der er steelband og calypsorytmer fra et vestindisk band. Kokken griller på stranden og serverer fra buffeten.

Dag 7. St. Croix, halvdags ø-rundtur

Vi mødes kl. 9 og kører til den gamle danske kirkegård i Christiansted, hvor Peter von Scholtens bror, Jost von Scholten, ligger begravet. Herefter kører vi langs Centerline (Kongevejen i kolonitiden) til museet Whim med det smukke plantagehus og sukkermøllen fra slutningen af 1700-tallet. Vi fortsætter videre gennem regnskoven til landbruget Little La Grange og Lawaetz museet, her vil Birgit eller Sanni føre jer fra kolonitidens historie og helt frem til St. Croix som forholdende ser ud i dag for de ca. 50.000 indbyggere. Vi kører tilbage til Christiansted langs St. Croixs nordkyst til Salt River. Man mener, at det var her Columbus på sin anden rejse anløb St. Croix tilbage i 1493. Vi er tilbage på hotellet ca. 13.30.


Dag 8. St. Croix - St. Thomas

Morgen/formiddag (afhængig af pladssituationen) flyves der med vandflyver fra St. Croix til Charlotte Amalie på St. Thomas. Efter ankomsten er der indcheckning på Hotel Island Beachcomber beliggende direkte ved den dejlige strand, Lindberg Bay. Efter indkvarteringen er der møde med vores rejseleder, som byder på en lille forfriskning og oplysninger om St. Thomas og St. John. Resten af dagen er til fri disposition. Man kan tage en dukkert i det Caribiske Hav eller slappe af på stranden. Hvis der stadig er tid, kan man også tage en smuttur til Charlotte Amalie og se på bygninger og shoppe i de toldfri butikker, eller prøve en af de mange hyggelige restauranter.

Dag 9. Halvdags byrundtur

I dag tager vi på en afslappende spadseretur rundt i Charlotte Amalie, som også er øernes hovedstad. Turen starter i Emancipation Garden (Fortepladsen), hvor vi ser den ældste bygning på øen, Fort Christian fra 1672-1680. Herfra går turen ned ad Dronningensgade og de små gyder til Kronprinsens Kvarter og Market Square. Vi ser den gamle brønd og bevæger os videre op ad Guttesgade til Wimmelskaft og Sneglegade, hvor vi ser Berentzens hus. Videre ad Bjerggade til Krystalpaladset og i Krystalgade ser vi den næstældste synagoge på den vestligste halvkugle bygget af sefardiske jøder.

Herefter ser vi Den Hollandske Reformkirke, som den blev genopbygget i 1844. Så går turen videre til Kongens Kvarter og Hotel 1829, hvor vi hører om kaptajn og handelsmand La Fayette. Vi bestiger trappen med de 99 trin og ser huset (Crown House) fra 1736, hvor Peter von Scholten boede i sin tid som toldinspektør. Vi spadserer videre til Blackbeards Castle (Fort Skytsborg) fra 1676 og nyder den storslåede udsigt over Charlotte Amalie. Vi ser Guvernørhuset, der under dansk herredømme fungerede som guvernø