Interesseret i
denne rejse?


Helle Falkenberg

Skønne villaer på Dansk Vestindien
- når mange holder ferie sammen
Lej jeres egen villa med tropisk have, swimmingpool og plads til privatliv
På St. Croix har vi håndplukket tre meget forskellige villaer, der hver især er noget ganske særligt. Villaerne, der er opført på store naturgrunde i fredelige omgivelser, lejes ud på ugebasis og har fra 1 til 6 soveværelser. Boligerne er luksuriøse og smagfuldt indrettet og lokker med al tænkelig komfort. De har egen swimmingpool i en skøn privat have og ugenert terrasse.
En privat villa er et godt alternativ til hotelindkvartering, når man er en stor børnefamilie, en flok venner eller flere generationer, som ønsker at holde ferie sammen. Villakonceptet er blevet populært de seneste år, hvor filosofi en er, at I ikke skal bo ringere ude, end I gør derhjemme.
Bemærk: alle priserne er fra-priser (lav-sæson) og er med forbehold.
Læs om villaerne, Estate Clairmont Mill, Mill Point, Northside Valley og Maho Bay herunder:
Estate Clairmont Mill
På Nordkysten af St. Croix med en fantastisk udsigt ud over det Caribiske Hav ligger Estate Clairmont Mill – en af de smukkeste, mest unikke og luksuriøse ejendomme på St. Croix. Stedet ligger omgivet af tropiske planter og er bygget op omkring en gammel sukkermølle. Der er taget hånd om enhver detalje og overalt i huset er der antikviteter fra hele verden.
Alle 5 soveværelser er luksuriøst indrettet i hver deres stil og har store vinduer med flot udsigt over haven. Opholdsstuen er overdådig og udendørs kan man vælge mellem flere terrasser, hvor der naturligvis er de fornødne havemøbler samt gasgrill og bålsted, så der er masser af muligheder for at nyde nogle dejlige aftener under stjernerne. I haven ligger også stedets store swimmingpool. Køkkenet, der ligger i den gamle sukkermølle, er husets hjerte og et kapitel for sig. Det er udstyret med alle tænkelige faciliteter og er enhver koks drøm.
Pris pr person fra kr. 585,- pr nat ved 10 personer
Pris pr person fra kr. 645,- pr nat ved 8 personer
Minimum antal dage 5
![]() |
|||||||||||||||
| Fakta | |||||||||||||||
|
Mill Point
En helt unik ejendom med fantastisk beliggenhed på en bjergside med en eventyrlig udsigt over det Caribiske Hav og Butler Bay. Mill Point ligger i en gammel sukkerplantage og er bygget op omkring sukkermøllen, der stammer tilbage fra 1780. Hovedhuset er smukt istandsat og ved siden af det, knejser et majestætisk baobabtræ.
Værelserne er hyggelige og indbydende, og det samme er den store opholdsstue. I det fuldt
udstyrede køkken er der perfekte muligheder for at kokkerere til hele familien. Tag en dukkert i poolen, udforsk de historiske ruiner fra en af de smukkeste plantager på St. Croix og slap af på en af terrasserne, imens I nyder den betagende solnedgang.
Pris pr person fra kr. 435,- pr nat ved 12 personer
Pris pr person fra kr. 655,- pr nat ved 8 personer
Minimum antal dage 7
