MS Royal Viking, et af Stjernegaard Rejsers foretrukne skibe. Skibet bliver færdigbygget og søsat i dec. 2008. Det er en 5-stjernet deluxe båd med fire dæk. Der er 64 udvendige dobbeltkahytter og 4 store suiter. Alle kahytter har fransk altan, centralstyret aircondition, tv, dvd, telefon, minibar, sikkerhedsboks, trådløst internet, hårtørrer samt eget bad og toilet. Båden har en flot spiserestaurant med et godt internationalt køkken. Der er loungebar og diskotek på receptionsdækket, skønhedssalon og gavebutik, hvorfra der sælges souvenirs og tøj. På soldækket er der solsenge, swimmingpool (ingen jacuzzi) og bar. Der er håndklædeservice på skibet. Skibet er brandsikret og al vand behandles inden brug. Det er ikke tilrådeligt at drikke vandet fra hanen. Som oftest er der en del underholdning på skibet i løbet af et syv dages Nilkryds: f.eks. mavedans, nubisk danseshow og galibeya fest.