Interesseret i
en rejse til Indien?


Stine Sørensen
Gudernes land
Da hinduismen er den mest dominerende religion i Indien er det også dens rige gude- og symbolverden vi oftest støder på under vores rejse. Hinduismen er en meget sammensat
religion i stadig udvikling, derfor indledes religionstekster ofte med at sige, at det er nemmere at forklare hvad hinduismen ikke er, end hvad den er. Vigtigst er det måske at understrege, at det ikke er en statsreligion – Indien er et sekulært samfund – og at det er en såkaldt tolerant religion, som let giver plads til Jesus og Buddha i sit panteon. Antallet af guder i hinduismen overstiger enhver forestilling, for der er millioner. Til alle hører et sagn eller en myte, som er med til at illustrere den enkeltes betydning i religionen. Heldigvis behøver man kun koncentrere sig om en håndfuld eller to for at forstå de symboler, man dagligt støder på i Indien.
De vigtigste finder vi i treenigheden af Brahma, Vishnu og Shiva, som er guder for henholdsvis skabelse, opretholdelse og ødelæggelse. Den mest samlende gud i hinduismen er uden tvivl Shivas søn, Ganesh, som også er ham, som mange danskere kender på forhånd. Det er den milde dreng med elefanthovedet, som er gud for visdom, og som med sin snabel symbolsk fejer forhindringer væk fra menneskers vej gennem livet. Han beskytter også hjemmet, derfor ser man ofte en lille Ganesh figur over indgangsdøren til indiske hjem. Hinduer tilbeder som regel en bestemt gud, f.eks. Vishnu, som de dyrker i templet og ved hjemmealteret, men de udelukker ikke resten, ligesom de også gerne besøger moskeer, buddhistiske templer og kirker, for som de siger i Indien: Gud er én, han har bare mange forskellige skikkelser.

/2651501_SS_India.jpg)

Det er let at k?be en billet p? forh?nd p? MCH's hjemmeside