Interesseret i
en rejse til Jordan?


Alice Hamurkesen Ohannessian
Almindelige rejsebetingelser og betaling
Se vores Almindelige rejsebetingelser og muligheder for betaling – klik her
Ansvarlig rejseform
Det ligger os meget på sinde at involvere os, og gøre hvad vi kan for at vise stor respekt for de lande og de kulturer, vi rejser til. Det gør vores rejser mere interessante, og betyder at vi også er velkomne næste gang.
Som rejsende kan du gøre en stor forskel ved at være opmærksom. Små ting som fx at have passende tøj på når man besøger templer, spørge pænt inden man blot tager et billede af en person, aldrig kaste affald fra sig hverken i naturen eller i byen selvom der måske er beskidt i forvejen og i det hele taget være åben og imødekommende og behandle dine værter som ligeværdige.
Vi gør vores ture interessante ved at komme ind bag facaden, men vi overtræder ikke grænsen. Hvis man udviser respekt for det samfund og de personer man besøger, kommer man i dialog og bliver mødt med venlighed og smil. Rejsen bliver meget mere spændende og berigende.
Akut assistance
I Stjernegaard Rejsers åbningstider: +45 4526 0000
Åbningstider: Mandag - fredag 9:00 – 17:00 (torsdag 10:00 – 18:00)
Nødtelefon udenfor vores åbningstider: +45 5199 0059
Gouda Rejseforsikring
Salgsafdeling +45 7025 6060
Alarmcentral + 45 3315 6060
Bagageregler
Grundreglen på de fleste ruter udenfor Europa er 20kg pr. person plus håndbagage. Du kan altid for en sikkerheds skyld spørge vores rejsekonsulenter eller se de opdaterede regler på www.checkmytrip.com. Her skal du blot bruge referencenummeret på din flybillet, som du modtager fra os i god tid inden afrejsen.
Visum
Danske statsborgere kan ved indrejse opnå et 30 dages turistvisum, der p.t. koster JD 20 (svarende til ca. 30 USD eller 150 DKK ). Visummet er kun gyldigt til én enkelt indrejse i Jordan. Ved genindrejse i Jordan efter besøg i et af landets nabolande skal der derfor betales JD 20 for et nyt turistvisum. Det er endvidere muligt at opnå turistvisum fra det jordanske konsulat i København før afrejse fra Danmark.
Pas skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet.
Tidsforskel
Danmark er 2 timer efter Jordan.
Klima
Vejret i Jordan følger samme mønster som resten af Mellemøsten. Varme somre og køligere vintre. I Jordan svinger sommertemperaturerne sig til tider op til 49 grader, det er dog sjældent. Om vinteren er det ikke usædvanligt med lidt snevejr i ny og næ. Vil man undgå begge dele, bør man derfor rejse i foråret, hvor temperaturen ligger mellem 17 og 23 grader eller i efteråret hvor den ligger omkring de 30 grader.
Vaccinationer
Der kræves ingen vaccinationer til rejse i Jordan. Vi anbefaler dog altid, at I kontakter egen læge for personlige forhold og undersøger de seneste generelle vejledninger hos Lægernes Vaccinationscenter på tlf. 7025 4080, eller www.sikkerrejse.dk I får desuden 10% rabat på vaccinationer hos Lægernes Vaccinationscenter når I rejser med Stjernegaard.
Rejseforsikring
Det Gule Sygesikringskort dækker IKKE i Jordan, vi anbefaler derfor en rejseforsikring gennem Gouda eller andet forsikringsselskab.
Valuta
1 Dinar (JOD) = ca. 7,80 kr. (nov 2011).
Penge, kreditkort & prisniveau
Man kan godt indføre dinarer men de kan til tider være svære at skaffe i Danmark. Det anbefales at man medbringer USD som så veksles ved ankomst. Derudover anbefales det at medbringe Visakort og Mastercard er godt som supplement. Jordan er ikke billigt sammenlignet med andre mellemøstlige lande, men sammenlignet med danske standarder vil I opleve det som billigt.
Drikkepenge
På pænere restauranter forventer tjenere at få cirka 10 %, udover det regningen lyder på, men ellers er det ikke brugt med drikkepenge
Vand
Vi anbefaler at man undgår vandhanevand og i stedet køber flaskevand.
Fotografering
Jordanerne er meget venlige og imødekommende, og der er derfor generelt ingen problemer med at fotografere. I hvert fald så længe man husker almindelig høflighed og respekt for folk.
Telefon
For at ringe til Danmark tastes 0045 og til Jordan fra Danmark tastes 00 962.
Elektricitet
Der bruges 220 V, men det anbefales at medbringe en adapter.
Åbningstider
Butikker har åbent fra 9.00 til 13.00 og fra 15.00 til 20.30 (lørdag-torsdag)
Konsulat
Honorary Consulate of Jordan. Copenhagen
Snaregade 12. Ground floor.
DK 1205 Copenhagen K.
Denmark
Tlf. +45 3333 8677
Fax. +45 3333 8986
E-mail: jordanskonsulat@mail.tele.dk