Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Kenyas Perler - Safari, 12 dage

Interesseret i
denne rejse?


Stine Sørensen

ss@stjernegaard.dk


Kenyas perler

Safari - 12 dage / 9 nætter:

fra kr. Spørg efter pris


"Et kenyansk kaleidoskop" kalder vores afrikanske partner African Quest Safaris denne rundrejse. I kommer til at se et bredt udsnit af både den storslåede natur og det spændende dyre- og fugleliv. Turen går først til Amboseli med de mange elefanter, dernæst til Mount Kenya, hvor man bor midt i den dybe skov og afslutningsvis til det skønne Masai Mara samt de smukke søer omkring Nakuru og Baringo.

Turen i overblik        
Amboseli   2 nætter   Oltukai Lodge 
Mount Kenya  

1 nat

  Serena Mountain Lodge 
Lewa Conservatory   1 nat   Lewa Safari Camp 
Lake Baringo   1 nat   Lake Baringo Club 
Lake Nakuru   1 nat     Mbweha Eco Camp 
Masai Mara   3 nætter     Siana Springs Tented Camp 

Dag til dag program


Dag 1. København - Nairobi

Afrejse fra København eller Billund om eftermiddagen via Amsterdam eller London med ankomst til Nairobi næste morgen.

Dag 2. Nairobi - Amboseli

(275 km - ca. 5 timers transport)
Ved ankomst til Nairobi bliver I mødt af jeres engelsktalende guide/ chauffør fra African Quest Safaris. I kører direkte til Amboseli nationalpark, der ligger med perfekt udsyn til Kilimanjaro bjerget. På vej gennem parken bliver taget på bilen åbnet, og I kører jeres første gamedrive.

I ankommer til lodgen i tide til frokost og indlogeres derefter på Oltukai Lodge. Sidst på eftermiddagen tager I på endnu et gamedrive og kommer tilbage til aftensmad og overnatning.

Dag 3. Amboseli

Denne dag er afsat til en hel dag i "Giganternes land". Kilimanjaro bjerget i baggrunden og de mange, mange elefanter, lever tydeligt op til Amboseli parkens kælenavn.

Tre gange kører I i dag ud i denne 400 kvm2 store park, hvor elefanter, gnuer, zebraer og geparder er mangfoldige. Alle måltider og overnatning på lodgen.


Dag 4. Amboseli - Nairobi – Mount Kenya

(475 km - ca. 8 timers kørsel)
Der vil være tidlig morgenmad, inden I kører mod Nairobi, hvor I skal spise frokost.

Derefter tager I videre nordpå til Mount Kenya, hvor I indlogeres på Serena Mountain Lodge. Her tilbringer I resten af aftenen på terrassen, med udsigt over det oplyste vandhul, hvor dyrene kommer for at drikke.

På dette enestående træhotel, der ligger på en bjergskråning midt i regnskoven, er der aftensmad og overnatning.

Dag 5. Mount Kenya - Lewa Conservancy

(200 km - ca. 3 timers transport)
Morgenmad og afgang til Lewa Conservancy, der engang var en kæmpe kvægfarm. Det er nu en stærkt bevogtet dyrepark for sorte næsehorn og er hovedkvarter for et non-profit vildtbevarelsesprojekt.

I indlogeres på hotellet, spiser derefter frokost og har nu mulighed for at vælge mellem de mange aktiviteter, stedet byder på: dag- og natgamedrives, ridning til hest eller på kamel, guidede vandreture, besøg til præhistoriske områder og samfund. Aftensmad og overnatning på hotellet.


Dag 6. Lewa Conservancy - Lake Baringo

(455 km - ca. 6 timers transport)
Der bliver tidlig morgenmad, inden I kører videre til Lake Baringo, der er den mest nordligt beliggende ferskvandssø i `The Rift Valley`. Vi ankommer ved frokost tid og indlogeres på Lake Baringo Club.

Om eftermiddagen skal I sejle på søen, hvor der er rig mulighed for at opleve det storslåede fugleliv, som området er kendt for. I besøger også en lokal fiskerlandsby, inden I sidst på dagen er tilbage ved hotellet. Der er middag og overnatning på hotellet.

Dag 7. Lake Baringo - Lake Nakuru

(125 km - ca. 2,5 timers transport)
Tidlig morgenmad og afgang til nabosøen Lake Bogoria, der er kendt for sit natronindhold i vandet og de termiske geysere. Her opleves masser af fuglearter og som oftest mange dyr ved bredden.

Derefter tager I videre mod Lake Nakuru Nationalpark og indlogeres på Mbweha Eco Camp, der ligger i et stort vildtreservat ved siden af nationalparken. Her spises frokost, og om eftermiddagen er der gamedrive i Lake Nakuru Nationalpark.

Ved solnedgang vender I tilbage til hotellet, hvor aftensemaden venter. Overnatning på hotellet. Der arrangeres en natsafari for alle interesserede.