Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Krydstogter

Interesseret i
denne rejse?


Alice Hamurkesen Ohannessian

ah@stjernegaard.dk


Krydstogt – Dubai og Oman (Royal Caribbean)

Krydstogt m. Brilliance Of The Seas (Dec - Mar), 11 dage/10 nætter

fra kr. An error occured while attaching module (Dynamicweb.Frontend.Content)

System.ArgumentOutOfRangeException: Index was out of range. Must be non-negative and less than the size of the collection.
Parameter name: index
   at System.Collections.CollectionBase.System.Collections.IList.get_Item(Int32 index)
   at Dynamicweb.eCommerce.Products.ProductCollection.get_Item(Int32 Index)
   at Stjernegaard.GetLowestPriceModule.Frontend.GetCheapest(ProductCollectionWrapper products)
   at Stjernegaard.GetLowestPriceModule.Frontend.GetContent()
   at Dynamicweb.Frontend.Content.getModule(DataRow& ParagraphRow)

3 nætter i Dubai og 7 nætters krydstogt


Krydstogt fra Dubai til Muscat i Oman, Abu Dhabi og retur til Dubai

Emiraterne er den nye hotte destination for krydstogter og du kan ikke andet end overgive dig til den overvældende skønhed og spændende historie, som du møder i denne krog af verden. Der ligger et utal af oplevelser og venter, uanset om du er til snorkling i det azurblå vand, spændende og anderledes arabisk kultur eller endeløs shopping i Dubais enorme Mall of Emirates med 30 mio. besøgende om året og en indendørs skibakke, som man skal se, før man tror det. Når du ikke er i land for at opleve højdepunkter på ruten, kan du nyde skibets luksuriøse faciliteter. Brilliance Of The Seas tilhører Royal Caribbeans Radiance-klasse og byder på hele tre swimmingpools, spa, fitnesscenter og meget mere. Mad og drikke om bord er et kapitel for sig og du kan vælge mellem adskillige restauranter, caféer og barer. Kort sagt, Mellemøstens mystik, historie, kultur og luksus i skøn forening.

Ruten og højdepunkterne


RUTEN OG HØJDEPUNKTER    
Dag 1 -  

København-Dubai, Forenede Arabiske Emirater

  Du forlader København om formiddagen og om aftenen ankommer du til Dubai. Her tjekker du ind på det skønne 5-stjernede Mövenpick Hotel Jumeirah Beach, som ligger direkte på stranden. Det bliver din base de næste tre nætter og det tror vi godt du kan leve med.
Dag 2 -   Dubai, Forenede Arabiske Emirater   I dag har du god tid til at opleve Dubai. På Jumeirah Beach, hvor du bor, kan du fornemme stemningen blandt de store luksushoteller. Tag evt. en tur ud til Dubais vartegn, verdens eneste 7-stjernede hotel, Burj Al Arab, som ligger på en ø for sig selv. Jumeirahs smukke moske, som er åben for ikke-muslimer, er også et besøg værd.
Dag 3 -   Dubai, Forenede Arabiske Emirater   Et besøg i Dubai er ikke fuldendt uden et besøg i Mall of Emirates, byens kæmpe shoppingcenter – et af verdens største. Det er også her du finder en indendørs skibakke – en idé så løjerlig, at man bliver nødt til at se den. Dubai har naturligvis også et traditionelt marked med krydderier og andet godt og ikke mindst et af verdens bedste guldmarkeder.
Dag 4 -   Dubai, Forenede Arabiske Emirater   Du tjekker ind på det dejlige skib Brilliance Of The Seas først på eftermiddagen. Vær klar på dækket kl. 18 til en festlig afgang, når skibet stævner ud af havnen. Her ville det være på sin plads at have en kølig drink i hånden. Tag dig god tid til at lære skibet og alle faciliteterne at kende og spis en dejlig middag.
Dag 5 -   Fujairah, Forenede Arabiske Emirater   Skibet ankommer til Fujairah kl. 8. Fujairah ligger midt i et bjergrigt område og en tur til den smukke Al Wurayah Valley med dramatiske bjergformationer og smukke, forfriskende vandfald kunne være en mulighed i dag, hvis du da har lyst til at forlade skibet. En anden mulighed er en off-road tur med 4-hjulstrækker gennem ørkenen, hvilket nok skal få adrenalinen til at pumpe. Der er afgang igen kl. 17.
Dag 6 -   Muscat, Oman   Skibet ankommer til Oman kl. 9 og lægger over til kl. 18 dagen efter. Det giver dig god tid til at opleve byen, som er en af Mellemøstens ældste. Besøg fx byens to forter, Al Jalali og Al Mirani, som ligger smukt på bjerget med en blændende udsigt over havnen og den gamle by.
Dag 7 -   Muscat, Oman   Det ligger et hav af oplevelser og venter på dig under vandoverfladen. Oman har 1.700 km klar, blå kystlinje med koralrev og et rigt marineliv, så en tur med maske og snorkel eller måske en bådtur ud for at møde delfiner er en oplagt mulighed, inden skibet sejler igen kl. 18.
Dag 8 -   På havet   En dejlig dag på havet. Nyd livet ved poolen med en god bog, i spaen eller i fitnesscenteret. Eller hvad med en tur i teateret? Der er mange muligheder på et skib som Brilliance Of The Seas.
Dag 9 -   Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater   Skibet ankommer til Abu Dhabi kl. 8. Abu Dhabi er langt det største af de 7 emirater, som udgør De Forenede Arabiske Emirater. Her finder du både rolige strande, ørkenoaser og vibrerende storbyliv. Byens palads, hvor kongefamilien boede frem til 1966, og den store Sheikh Zayed moske med plads til 40.000 mennesker er to af byens største attraktioner. Skibet forlader Abu Dhabi igen kl. 18.
Dag 10 -   Dubai, Forenede Arabiske Emirater  

Skibet ankommer til Dubai kl. 8. I dag har du måske lyst til at tage en bådtur rundt om The Palm, en palmeformet ø bygget på inddæmmet land, som, når den er færdigbygget, tilføjer 120 km ny sandstrand til Dubai. Et temmeligt fascinerende syn. Og husk at nyde din sidste middag om bord.

Dag 11 -   Dubai, Forenede Arabiske Emirater – København   I dag må du desværre forlade skibet efter morgenmaden og tage flyet tilbage til København med hovedet fuld af nye impulser og kameraet fuld af snapshots fra et forhåbentlig uforglemmelig krydstogt.

 




Galleri: Krydstogter