Interesseret i
denne rejse?


Alice Hamurkesen Ohannessian

Krydstogt - Panamakanalen (Celebrity)
Mellemamerika og Panamakanalen m. Celebrity Infinity, 18 dage |
fra kr. 19.850 |
Krydstogt fra San Diego, USA, til Mexico, Guatemala, Costa Rica, Panamakanalen, Colombia og Fort Lauderdale
På dette enestående krydstogt gennem Panamakanalen oplever du storby i USA, ørken i Mexico, regnskov i Costa Rica og meget mere, inden du passerer gennem den legendariske Panamakanal. Her taler vi virkelig om en ”once-in-a-lifetime” oplevelse. På den anden side af kanalen møder du kolonistilscharme i Colombia og når du ikke er i land for at opleve højdepunkter på ruten, kan du nyde skibets luksuriøse faciliteter. Det nyrenoverede Celebrity Infinity tilhører Celebrity Cruises’ luksuriøse Millennium-klasse og byder på swimmingpool, spa, fitnesscenter og meget mere. Mad og drikke om bord er et kapitel for sig og du kan vælge mellem adskillige restauranter, caféer og barer. Kort sagt, mellemamerikansk eventyr og luksus i skøn forening.
Ruten og højdepunkterne
| RUTEN | OG | HØJDEPUNKTER | ||
| Dag 1 | - |
København – San Diego |
Du flyver fra København til San Diego via Chigaco og ankommer sidst på eftermiddagen. Her bliver du transporteret til Best Western Yacht Habor Hotel, hvor du overnatter. | |
| Dag 2 | - | San Diego, Californien | San Diego ligger mellem ørken, bjerge og hav og har et dejligt middelhavsklima året rundt. Det kan du lige nå at nyde, inden du om eftermiddagen tjekker ind på skibet og finder din kahyt. Skibet forlader San Diego kl. 16 og det er en særlig god fornemmelse at stå på dækket og vinke farvel, velvidende, at du har 16 oplevelsesspækkede dage foran dig i dejlige omgivelser. | |
| Dag 3 | - | På havet | En dejlig dag på havet, hvor du har god tid til at lære skibet at kende. Nyd livet ved poolen med en god bog, i spaen eller i fitnesscenteret. Der er mange muligheder på et skib som Celebrity Infinity. Gå på opdagelse i restauranterne og book evt. bord på en af de forrygende temarestauranter, hvor du mod et beskedent gebyr får endnu mere luksus at vælge mellem. | |
| Dag 4 | - | Cabo San Lucas, Mexico | Skibet ankommer kl. 11 til Cabo San Lucas, som ligger på den sydlige spids af Baja-halvøen i Mexico. Blandt de mange spændende ekstratilbud her kan du fx vælge mellem en snorkletur, jeepsafari i ørkenen eller et slag golf. Du behøver selvfølgelig ikke at deltage i skibets udflugter, du kan også opleve stedet på egen hånd eller blive om bord på skibet. | |
| Dag 5 | - | Puerto Vallarta, Mexico | Kl. 7 ankommer skibet til St. Petersborg, som må siges at være turens højdepunkt. Du må endelig ikke gå glip af kunstmuseet Eremitagen, som er en del af Vinterpaladset, de russiske zarers hovedresidens. Museet har mere end 3 mio. kunstgenstande. Pladsen udenfor var arnested for Oktoberrevolutionen i 1917. Byen rummer et utal af andre seværdigheder, herunder Isak Katedralen, hvor Kejserinde Dagmar for nylig fik sit gravsted. Skibet sejler igen kl. 23. | |
| Dag 6 | - | På havet | En dag på havet. Find din yndlingskrog og slå dig ned eller deltag i nogle af de mange aktiviteter om bord. Du kan også arbejde videre på din sommerkulør. | |
| Dag 7 | - | På havet | Igen i dag kan du nyde livet om bord, mens skibet cruiser af sted mod nye horisonter. Skibet byder på mange spændende kurser inden for fx madlavning og kunst. Shopping er selvfølgelig også en mulighed. | |
| Dag 8 | - | Puerto Quetzal, Guatemala | Skibet ankommer til Puerto Quetzal i Guatemala kl. 7. Her kan du fx besøge Atitlán-søen, som er kendt som en af verdens smukkeste bjergsøer. Den er 300 m dyb og dermed Mellemamerikas dybeste og ligger smukt omgivet af vulkaner. Skibet forlader Puerto Quetzal kl. 18. | |
| Dag 9 | - | På havet | Efter mange spændende oplevelser og et fastpakket program kan du nok forlige dig med en dag i liggestolen, hvor indtrykkene kan samle sig, mens skibet sejler videre. Prøv de restauranter, du endnu ikke har nået, og nyd livet ved poolkanten eller måske endda i spaen. | |
| Dag 10 | - | Puntarenas, Costa Rica | Celebrity Infinity ankommer til Puntarenas i Costa Rica kl. 7. En tur ind i Costa Ricas tætte regnskov er næsten et must her. Der er mange muligheder, alt efter om du er til adventure, fuglekiggeri eller noget helt tredje. Skibet sejler igen kl. 19. | |
| Dag 11 | - | På havet | Igen i dag er du på havet hele dagen. Du kan bruge tiden til at lade mentalt op til sejladsen gennem Panamakanalen næste dag, som for de fleste er en ”once in a lifetime” oplevelse. | |
| Dag 12 | - | Panamakanalen | Skibet når frem til Panamakanalen kl. 6. Kanalen forbinder Stillehavet med det Caribiske Hav og blev bygget af amerikanske ingeniørtropper. Den åbnede i 1914 og skal snart udvides igen. Der er 3 sluser, der skal passeres, og ved de snævreste passager er vandspejlsbredden kun 93 meter. Det føles ikke af meget, når man selv befinder sig på et 35 meter bredt skib. Området er samtidig et reservat for ørne, tukaner, dovendyr og mange andre dyr, som trives i den tætte regnskov og de tropiske temperaturer. Skibet ankommer til Colon ca. kl. 18. | |
| Dag 13 | - | Colon, Panama | Colon er verdens næststørste toldfri havn, så her kan de fleste få stillet deres shoppingtrang. Til dem, der holder mere af at opleve naturen, tilbyder skibet forskellige ture ind i regnskoven. Det er også muligt at besøge embera-indianerne langs Changres-floden. Skibet sejler igen kl. 16. | |
| Dag 14 | - | Cartagena, Colombia | Skibet ankommer til Cartagena kl. 9. Cartagena smager lidt af Indiana Jones og er i øvrigt en smuk, gammel kolonistilsby med en række fine katedraler, som Iglesias de Santo Domingo. Byens gamle militærbarakker er lavet om til butikker og alt i alt finder du her basis for en hyggelig dag i byen. Skibet sejler igen kl. 16. | |
| Dag 15 - 16 | - | På havet | De to sidste dage på krydstogtet foregår til søs. Du har nok nogle fotos, du skal have sorteret i, og vi kan varmt anbefale en kulinarisk rejse på signaturrestauranten Qcine. Her kan vi næsten garantere for overraskelser, selv for de bedst vante og mest forkælede ganer. |