Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Krydstogter

Interesseret i
denne rejse?


Alice Hamurkesen Ohannessian

ah@stjernegaard.dk


Krydstogt til Alaska, Vancouver Island og Seattle

10 dage / 9 nætter:

fra kr. 15.495

 

ET ANDERLEDES OG EVENTYRLIGT KRYDSTOGT

Stjernegaard Rejser giver dig med dette helt specielle krydstogt mulighed for at opleve nogle af verdens mest dramatiske naturscenerier til vands, til lands og i luften: vældige gletsjere på vej ud fra klodens mest øde vildmark, enorme bjerge med knivskarpe kanter, tusinder af små isbjerge forvandlet til sejlende skulpturer, søløver, hvalrosser, sæler og på det dybere vand: hvaler. 

Måske skærer en gruppe spækhuggere gennem havoverfladen, eller en kæmpeflok måger på fiskeri bliver til en sky af fugle, fjer og blinkende sild, da en vældig pukkelhval med en mund som en vognport pludseligt bryder gennem overfladen som en undervandsbåd på afveje.

Dramaet er sjældent langt borte i Alaskas dybe fjorde mellem lodrette bjergvægge, der får selv et stort krydstogtskib til at virke meget lille. Og naturen er set oppefra ikke mindre imponerende, når man flyver lavt hen over den på vej til en bjergsø, hvor I fra bredden kan se bjørne fiske vældige laks, som de klasker sprællende op fra vandet og griber med deres store labber.

Vi besøger det arktiske område på den lyse årstid, hvor alskens fugle er på træk for at yngle og finde føden – og måske selv blive en del af den. Store flokke af vildt er på vandring, elsdyr, geder, moskusokser, brune og sorte bjørne – og måske en ensom isbjørn – skal have kroppen polstret med fedt til vinteren og er på jagt, det samme er ræve og ulve. Og de har ikke mindre travlt. Kaniner og andre mindre dyr er i farezonen. Så de har også travlt.

I de mange søer og bugte svømmer vildgæs, svaner, ænder, søpapegøjer og mange andre fugle på træk. Over dem svæver falke og ørne, hvis de da ikke sidder og flænser et bytte i en trækrone. Ingen andre steder i USA kan man som her se så mange eksemplarer af landets nationalfugl, den skaldede ørn, Bald Eagle, med det karakteristiske hvide hoved.

Og i byer, man kun kan komme til med fly eller skib, møder du konglomeratet af fortid og nutid. De oprindelige indianerstammers efterladte totempæle fortæller deres historier, det samme gør resterne af guldgravernes klondiker og de tømte guldminer, de endnu eksisterende barer og bordellet Dolly Arthur, hvor det gik ret hedt til. Bartenderen kan fortælle alle legenderne. Og på de lokale kirkegårde kan du læse på gravstenene, at han talte sandt.

Men krydstogtet går ikke kun til vild natur. Vi besøger også Victoria, byen med de fine gamle og pompøse bygninger fra kolonitiden på Vancouver Island i British Columbia, og skoven af skyskrabere i den pragtfulde amerikanske storby på USA’s vestkyst: Seattle. I sandhed et eventyrligt krydstogt – nu hos Stjernegaard Rejser.

Mange helt unikke udflugtsmuligheder
Denne rejse er utrolig spændende og noget særligt. Hvis man har lyst til endnu mere eventyr og oplevelse er det muligt at tilkøbe nogle skønne udflugter, hvoraf nogle er helt unikke. Der er med andre ord udflugter for enhver smag, pengepung og fysik, som alle kan bookes på skibet eller før afrejsen, så snart selve rejsen er bestilt. I dag til dag programmet har vi som inspiration beskrevet nogle af disse udflugtsmuligheder.

Ruten og højdepunkterne


RUTEN OG HØJDEPUNKTER    
Dag 1 -  

København - Seattle

  Med United Airlines til Seattle via Chicago og indkvartering på det charmerende og fint beliggende Hotel Max.
Dag 2 -   Seattle   Byrundtur i Seattle – også kaldet the Emerald City pga. dens smukke beliggenhed midt i den grønne natur. Vi snuser til den kosmopolitiske stemning – her er en dejlig blanding af amerikansk, europæisk, asiatisk og ikke mindst indiansk kultur. Det var her, guldgraverne kom til for 150 år siden med hovedet fuld af drømme.
Dag 3 -   Seattle - Alaska   Ved middagstid tjekker vi ind på krydstogtskibet og forlader Seattle kl. 16 med kurs mod Alaska. God tid til at udforske alle skibets muligheder og nyde en drink, mens solen glider ned og afløses af den sølvskinnende måne.
Dag 4 -   En hel dag til søs   Total afslapning i liggestolen. God tid til at prøve at spise sig igennem de mange fristende restauranter af høj kvalitet.
Dag 5 -   Alaska - Ketchikan   Ankomst til Ketchikan kl. 7 – Alaskas første rigtige by. Her er indianernes kultur synlig overalt, repræsenteret ved USA’s største samling af totempæle. Gå en tur gennem den historiske guldgraverby og besøg Dolly Arthurs horehus, som dog er museum nu ;-). Mange muligheder for meget spændende ture ud i naturen
Dag 6 -   Alaska - Trace Arm Fjord og Juneau   Stå tidligt op og nyd den fantastiske udsigt, mens vi sejler gennem den smukke fjord. Isbjergene nærmer sig og det er ikke usædvanligt at se både hvaler og sæler. Ankomst til Juneau kl. 14 – Det Vilde Vesten, tag fx et kig på Wyat Earps pistoler. Mange muligheder for meget spændende udflugter ind i landet.
Dag 7 -   Alaska - Skagway   Tidlig ankomst til Skagway. Mulighed for tur med damptog gennem slugter og over kløfter til White Pass Summit (tilkøb) eller gå en tur i byen og hør historier om folk og røvere. Hold godt øje med hvaler, regnskov og gletchere, når vi sejl