Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Dag til dag program

Interesseret i
denne rejse?


Alice Hamurkesen Ohannessian

ah@stjernegaard.dk

Dag til dag program

Det bedste af Yucatán & Chiapas

Kør–selv ferie – 14 dage / 13 nætter


Dag 1. Danmark – Cancun / Playa del Carmen

Fra Danmark via Amsterdam, hvorfra der flyves direkte til Cancun. Undervejs serveres frokost og snacks. Ankomst i Cancun hen på eftermiddagen. Den lejede bil afhentes i lufthavnen. Fra lufthavnen er der ca.70 kilometer
til hotellet i Playa del Carmen. Efter indkvartering er det en god ide at gå en tur, nyde en middag og gå til ro ved normal sengetid.

Dag 2. Playa del Carmen

Nyd dagen ved de skønne strande, gå en tur op ad hovedgaden, 5th Avenue, med de mange forretninger og restauranter, eller tag ud til en af de nærliggende øer, hvor der er fantastisk snorkling.

Dag 3. Playa del Carmen – Chichén Itzá

I dag starter turen tilbage til civilisationens vugge for alvor. Foran ligger ca. 270 kilometers kørsel i varieret landskab. Kontrasterne fra det moderne område ved kysten skifter hurtigt til det naturskønne landskab og den fredfyldte idyl, der præger Yacatan-området.

Efter morgenmaden køres til Chichén Itzá. Efter ankomsten senere på dagen anbefaler vi, at De slapper af og måske går en lille tur i området. Ruinerne i Chichén Itzá hører til de mest besøgte i Mexico. Dels grundet deres vigtige historiske betydning, men også fordi det er et yndet udflugtsmål for dagturister fra Cancun. Derfor bør De vente med besøget til tidligt næste morgen, inden der kommer for mange mennesker.
 


Dag 4. Chichén Itzá – Merida

Mayaernes mest betydningsfulde område, Chichén Itzá, ligger nær Deres hotel. Dagen er afsat til dette store arkæologiske område, der fortsætter længere nordpå. Alene omfanget af Chichén Itzá området er ganske imponerende. Læs historien, den er uhyre spændende. Lidt i udkanten af området finder vi den store brønd, Cenote Sagrado. Ifølge relieffer og sagn ofrede mayaerne til regnguden ved at kaste mennesker og kostbare smykker i brønden. I 1929 viste det sig at være mere end blot et sagn. Under flere lag muld i den udtørrede brønd fandt man adskillige skeletter og uvurderlige smykker. For en gangs skyld talte sagnet sandt.

Der er mange andre bygningsværker i Chichén Itzá, hvor De bl.a. kan besøge Kukulkan pyramiden og den store boldbane – 180 meter lang og 70 meter bred. På denne bane spillede mayaerne det religiøse spil, pok–a–tok, hvor spillerne brugte en stor massiv bold af rågummi. I hver side af banen sidder en stenring i muren ca. 6 meter over jorden. Hvis en spiller fik bolden gennem dette hul, modtog han smykker fra tilskuerne. Dette ansporede naturligvis en stor spilleiver.

Skal man tro reliefferne på muren, måtte det tabene holds anfører lide den skæbne at få hovedet hugget af. Fra Chichén Itzá til Merida er der blot 110 kilometer. Man kan derfor tage sig godt tid til at udforske Chichén Itzá, inden kursen sættes mod Merida.

Dag 5. Merida

Merida, hovedstaden i delstaten Yucatán, er en spændende og meget smuk koloniby, der er meget nem at begive sig rundt i til fods. Som så mange andre steder er det spanierne, som har opført Merida. Derfor er Merida da også opført efter de klassiske byplaner: en stor centralt placeret plads omkranset af de vigtigste og mest prominente bygninger, heriblandt Katedralen og Palacio de Gobierno.
Spadsér rundt i byen og nyd synet af de smukke bygninger, gå på markedet eller sid og nyd stemningen på Zocaloen.
 


Dag 6. Merida – Uxmal

Efter morgenmaden køres de ca. 80 kilometer til Uxmal. Vi foreslår, at De starter dagen ved Mexicos stejleste pyramide – Troldmandens pyramide, der er ca. 40 meter høj. Ifølge sagnet skulle en dværg med trolddomsevner have bygget pyramiden på én dag. Takket være moderne teknologi kan man konstatere, at der er bygget på pyramiden over en 300–årig periode.

Inden turen fortsætter mod den arkæologiske zone ved Kabah, besøges Klostret der ligger i umiddelbar nærhed af Troldmandens pyramide. Et kompleks, der menes at være brugt til religiøse ceremonier. Fortsæt nu sydpå ca. 30 kilometer til Sayil paladset, en næsten 80 meter lang bygning der i sin tid har rummet hele 50 værelser fordelt på flere etager, men det er paladsets forside, der er interessant. Her ses relieffer af abstrakte menneskeskikkelser, der ser ud til at falde fra himlen. Arkæologerne mener, at skikkelserne er guder og forfædre, som skuer ned over befolkningen for at holde øje med, at alle mayaerne opførte sig korrekt.

Bilen vendes og De kører atter nordpå. Fortsæt et kort stykke ned ad vejen til Kabah, og den forunderlige bygning, Maskernes palads. Hele facaden på dette tempel er tæt besat med ansigtsskulpturer af regnruden Chac, hvis mest karakteristiske træk er en krum opadvendt snabel. Rig på nye oplevelser checkes der ind på hotellet, beliggende skønt omgivet af regnskov.

Dag 7. Uxmal – Palenque

Dagen i dag byder på en ca. 500 kilometer lang køretur til Palenque. Start derfor den ca. syv timer lange køretur tidligt på dagen. Sidst på dagen nås Palenque, som ligger helt fantastisk midt i den tætte regnskov.
 


Dag 8. Palenque

Kør ud til den arkæologiske zone efter morgenmaden. Palenque er utvivlsomt de betydeligste mayaruiner i Mexico. Fantastisk beliggende på en bjergside med udsigt over de enedeløse tætte, vilde regnskove, der tidligere skjulte byen fuldstændig for omverdenen. Man er nu dybt inde i det oprindelige mayaland. Mayaernes rige nåede mod syd ned i Honduras og Guatemala, mod nord dækkede det hele Yucatanhalvøen, og mod vest strakte det sig til vestsiden af Chiaps – et landområde 8 gange større end Danmark. Mayakulturen begyndte for alvor at gøre sig gældende i begyndelsen af vores tidsregning. Kulturen menes at kulminere omkring år 600–800.

I Palenque har man indtil nu udgravet 35 bygningsværker, men i hele området findes der op mod 500 templer, gravhøje og stenhuse, som endnu er dækket af regnskoven. En udgravning af hele området vil være et overordentligt stort og kostbart projekt.

Et af de vigitigste bygningsværker, er Inskriptionernes tempel, hvor man for 50 år siden opdagede en skjult gang, der fører ned til et gravkammer, hvor herskeren Pacal blev begravet i år 685. Denne pyramide er, så vidt vides, den eneste i Mexico, der fungerer som gravmonument, som vi kender det fra pyramiderne i Ægypten. Pyramiderne i Mexico tjener ellers blot som himmelstiger og fundament for templet på toppen. Et stykke fra dette tempel findes en gruppe mindre templer bygget af Pacals efterfølger, Chan Bhalum.

Besøg Korsets tempel, hvor et relief viser Pacal og Chan Bhalum, der tilbeder et korsformet træ. Træets markante korsform har foranlediget en del spekulationer, om hvorvidt indianerne af ukendte årsager tilbad korset som et religiøst symbol – i lighed med kristendommens tilhængere på den modsatte side af Atlanterhavet.
Den største bygning i området er Paladset, der er et stort kompleks med mange rum og gange samt et tårn. Man formoder, at bygningskomplekset har været en slags regeringsbygning og bolig for præsteskabet. Nogle mener, at tårnet har været anvendt til astronomiske observationer.

Givet er det i hvert fald, at mayaerne var store astronomer og matematikere. De udregnede f.eks. årets længde med en præcision, som det først inden for nyere tid er lykkedes den vesterlandske kultur at overgå. Mayaerne opdagede også den abstrakte talværdi; nullet, hvilket i sig selv er en skelsættende intellektuel og matematisk bedrift.
 


Dag 9. Palenque – Uxmal

Endnu engang tilbagelægges de ca. 500 kilometer mellem Palenque og Uxmal. Ankomst til Uxmal først på aftenen, tids nok til at nyde de rolige omgivelser og spise en middag på hotellet inden