Stjernegaard Rejser

Fakta, historie, kultur

Landefakta

Mexico er Latinamerikas næststørste land på små 2 millioner km². Geografisk regnes Mexico til Nordamerika sammen med USA og Canada. Mexico grænser mod nord til USA og mod syd til Belize og Guatemala og ellers mod henholdsvis Stillehavet og den Mexicanske Golf. Landet er domineret af bjerge, de to vigtigste bjergkæder hedder Sierra Madre (vest) og Occidental (øst). Mexico indeholder tre klimazoner, og indeholder omtrent al slags natur fra isdækkede bjerge til ørkener og tropisk regnskov.

Der er lidt over 100 millioner indbyggere, og mellem 25 og 30 millioner af dem bor i hovedstaden, Mexico City, en af verdens største byer. Byen ligger i 2.2040 meters højde omgivet af bjerge, hvis to største vulkaner når over 5.000 meter op. De to største provinsbyer er Guadalajara og Monterrey med henholdsvis 3,5 og 3 millioner indbyggere. Mexico omfatter 31 delstater plus det såkaldte føderale distrikt, hvor hovedstaden ligger.

Der er 86% katolikker. Spansk er eneste officielle sprog, men derudover tales mere end 60 forskellige indianske sprog, hvoraf de største er nahuatl (aztekisk) og forskellige mayasprog. Der er gratis skoleundervisning og skolepligt i underskolen (1.-5.klasse) og i mellemskolen.(6.-8.klasse). I afsidesliggende egne og i storbyeernes slum kommer ikke alle børn i skole, og man ved, at op mod to millioner mexicanere hverken taler eller forstår spansk. Befolkningen er sammensat af ca. 75% af blandet spansk-indiansk afstamning (mestitser), ca. 15% ublandede indianere og ca. 10% af ublandet europæisk afstamning.

Plantevæksten er lige så afvekslende som klimaet: I de varme og fugtige områder er der tropisk regnskov og savanne; skovene dækker ca. 1/5 del af landet og rummer blandt andet mahogni, rosentræ og ibenholt - der hugges ædeltræ og udvindes gummi til tyggegummi; der findes subtropisk skov og savanne, i højderne nåleskov. Men store dele af landet er dækket af busksteppe med nøjsomme planter som kaktus og agave (Mexico er hjemsted for hovedparten af verdens kaktus- og agavearter). De nordligste og nordvestlige egne er ørken eller halvørken; dog er det lykkedes at opdyrke nogle af disse områder ved kunstvanding, så de er blevet til fine hvedearealer.

Mexicos flora er særdeles artsrig, især i den sydlige del af landet. Det samme gælder dyrelivet, der omfatter både nord- og sydamerikanske arter. Puma, ulv, hjorte og kalkun hører til den nordlige, aber, myreslugere, bæltedyr, tapir, kondor og kolibrier til den sydlige del. Desuden findes der giftslanger, øgler, leguaner - og en stor variation af skilpadder. Kysterne har mange slags fisk og krebsedyr, især på vestkysten, der tillige har sæl og søløve, søelefanter, og man kan se hvaler ved den Californiske Halvø. I naturreservatet Sian Ka'an på Yucatán findes mangrove og regnskov med sjældne dyr som søko, jaguar, puma og tapir.  

Kyst: 9.330 kilometer
Højeste punkt: Volcan Pico de Orizaba ( 5.700 meter)
Laveste punkt: Laguna Salada (minus 10 meter)
Længste flod: Rio Bravo/Rio Grande (1.400 kilometer)
Største sø: Lago Chapala (1.190 km²)
 

Klimaet

Klimaet er behageligt året rundt med dagtemperaturer de fleste steder fra 20–28 grader. Fra oktober til maj er der næsten ingen nedbør, mens resten af året er Mexicos regntid, der dog sjældent er særlig voldsom. Som oftest sætter regnen ind midt på eftermiddagen.

Se nedbør og temperaturer på klimaoversigten – 

for Mexico City Klik her,

for Cancun Klik her

 

Historien

Før spanierne kom til Mexico i begyndelsen af 1500–tallet, var der en indfødt befolkning på ca.15 millioner fordelt på mange forskellige indfødte folk. De menes at være indvandret fra Centralasien over Beringstrædet for mellem 35.000 og 15.000 år siden. Indianere kaldte Columbus kontinentets indbyggere, fordi han håbede, han var kommet til Indien. Navnet hænger ved, også i Mexico. Af de indfødtes mange guder er Quetzalcoatl, den fjerklædte slange, den mest myteomspundne. Denne lyse skabergud måtte ifølge sagnet forlade sit rige, men han lovede før afrejsen over havet mod øst, at han ville vende tilbage og hævne sig på datoen ”1 rør”. 

Da den (lyse) spanske erobrer, Hernan Cortez, ankom østfra over havet til Mexicos kyst i 1519, var det netop på datoen ”1 rør”, og hvad kunne de kalenderkyndige præster med deres præstekejser tro andet, end at han var Quetzalcoatl, nu ankommet med ildtunger af lyn og torden, død og ødelæggelse. Hernan Cortez blev budt velkommen i aztekernes hovedstad som guden selv. Da aztekerne senere fandt ud af, hvem de havde lukket ind, var det for sent. Den uindtagelige og skønne kanalby på øen i søen, nu Mexico City, dengang centrum for det velorganiserede aztekiske imperium, var da i bogstaveligste forstand forpestet.

Sygdomme kom med spanierne og stod på deres side i erobringen. Aztekerne overgav sig 13. august 1521, og efter 100 år under den spanske krone, der for frem med kors og sværd, var den stolte oprindelige befolkning reduceret til en tiendedel. ”Det nye Spanien”, som var Mexico i den 300 år lange kolonitid, gjorde det gamle Spanien rigt. Det flød med sølv og silke, farvepigmenter, ædle træsorter og landbrugsvarer hen over Atlanten.

I begyndelsen af 1800–tallet tilkæmpede Mexico sig uafhængighed og blev et frit land, hvor befolkningen fik lige ret for loven, uanset race. Den nuværende grundlov er baseret på en demokratisk forfatning fra 1857 udarbejdet af den navnkundige præsident, Benito Juarez, en indfødt fra Oaxaca. Ellers var 1800–tallet præget af borgerkrig og udenlandske invasioner, hvor Mexico mistede en tredjedel af sit land til USA.

En landarbejderrevolution fra 1910–17 førte til Mexicos nuværende arbejdervenlige forfatning. Samtidig blev der indført total religionsfrihed. I dag er Mexico et repræsentativt demokrati med et tokammersystem og præsidentvalg hvert 6. år. I 1994 indgik landet en frihandelsaftale (NAFTA) med USA og Canada. Af den oprindelige indfødte befolkning, indianerne, er der kun 63 etniske grupper tilbage, hver med sit sprog. Af Mexicos 104 millioner indbyggere udgør indianerne nu omkring 5%.

 

Kulturen og naturen

Med indvandringen fra Centralasien opstod nogle af verdens kulturperler. Især tre er verdensberømte: mayaerne, aztekerne og inkaerne (Peru). I Mexico er der tusindvis af arkæologiske områder med pyramider, tempelanlæg og paladser. Kun en lille del er udforsket og nye opdagelser og fund hører hverdagen til. Mayaernes Chichén Itzá blev i 2007 valgt ind på som et af verdens ti nye vidundere. 

Mexico tilhører kulturområdet Mesoamerika, som strækker sig fra det nordlige Mexico til Honduras og omfatter foruden Mexico landene Belize, Guatemala og dele af San Salvador. Her finder man i alle de forskellige folks gamle kulturer de samme grundtræk: et højt udviklet og specialiseret landbrug baseret på majs og bønner, centraliserede markeder, tempelpyramider, et helligt boldspil, en polyteistisk religion, et tyvetalssystem, en landbrugskalender på 365 dage og en rituel kalender på 260 dage og skriftsprog. Sandaler med høje hælstøtter, træsværd besat med obsidian og brugen af svedbade hører også til den kulturelle arv.

Datidens kulturfolk rejste over de vældige strækninger, handlede med og blev inspireret af hinanden. De kendteste er olmekerne, teotihuacan–folket, mayaerne, toltekerne og aztekerne. Den smukke natur med skovklædte bjerge og frodige bakkesletter giver Mexicos kulturskatte en ekstra dimension. Hertil kommer en venlig og imødekommende befolkning. Mexico er enestående og gådefuldt. Landets store kulturrigdom sætter Mexico øverst på listen over verdens mest interessante rejsemål.
 

For mere information om Mexico - se venstre menu