Stjernegaard Rejser

Store personligheder

Røverhøvdingen Pancho Villa (1877 - 1923)

Pancho Villa var en bondesøn fra det nordlige Mexico, og ifølge historierne sluttede han sig til de revolutionære i bjergene, fordi han havde dræbt herremanden, der voldtog hans lillesøster på hendes bryllupsdag (herremandens ret).
Han samlede efterhånden en ret stor hær, og undgik med stor behændighed at blive fanget af ordensmagten, hvilket gjorde ham til helt blandt de fattige.
Med sin karisma rekrutterede han tusinder. Villa finansierede sin del af revolutionen ved at stjæle kvæg. Og da han alligevel manglede penge, lavede han sine egne med besked om, at de købmænd, der ikke ville tage dem, ville blive skudt. Han var officielt gift 26 gange. Han blev snigmyrdet i 1923. For få år siden blev han officielt anerkendt som revolutionshelt. Hans grav blev åbnet og hans lig ført til Mexico City for at begraves i ære.  

Oprørslederen Emiliano Zapata (1879 - 1919)

Zapata var fåreklipper og hestetræner og bidrog mere end nogen anden til at give revolutionen et økonomisk og socialt indhold. Han voksede op i en lille landsby, og i årene før revolutionen havde de store jordejere konfiskeret stadig mere land fra småbønder og fra de arealer, som landsbyerne rådede over i fællesskab. Dette gjaldt også Zapatas egen landsby, som mistede både jord og vand til nærliggende sukkerplantager.

Landsbyens ledere var ude af stand til at hindre tabene, og i 1909 valgte bønderne Zapata til at lede kampen mod plantageejerne. Han var omkring 30 år gammel og kendt som en stolt og frittalende mand. Han var hverken specielt fattig eller specielt velstående men havde ry for at være en glimrende hesteopdrætter, og det havde bragt ham i kontakt med mange af godsejerne i området og givet ham mulighed for at rejse uden for landsbyen som opkøber, træner og sælger af heste.

Forhandlinger med jordejerne og myndighederne ledte ikke til resultater - bønderne havde ikke ret til deres egen jord. I foråret 1910 organiserede Zapata så en lokal milits og overtog de omstridte arealer. Den politiske og sociale uro i landet var allerede så stor, at magthaverne ikke vovede at sætte hårdt mod hårdt. Andre landsbyer i området støttede op om Zapata og benyttede sig af ham som rådgiver, mægler og dommer i deres egne konflikter om jord og vand.

Han kæmpede i mange år hårdt for at tage den jord tilbage, han mente tilhørte de lokale bønder, men i 1919 faldt han i et baghold og blev myrdet.

Frida Kahlo (1907 - 1954)

Kahlo blev født Magdalena Carmen Frieda Kahlo y Calderon i sine forældres hus (her levede hun i øvrigt næsten hele sit liv - også hendes mand Diego Rivera flyttede ind) i en forstad til Mexico City. Hendes far var maler og fotograf med tysk-jødiske rødder, hans familie stammede fra Oradea i Rumænien. Som 18-årig var hun involveret i en busulykke, der skadede hende så slemt, at hun måtte gennemgå 35 operationer. Under hendes rekonvalescens lærte hun sig selv at male. Hun viste sine malerier til Diego Rivera, som hun havde mødt nogle år forinden, og han tilskyndede hende til at fortsætte maleriet. Hun giftede sig med Rivera i 1929, blev separeret i 1939 og giftede sig atter med ham i 1941. Hun var aktiv kommunist og havde også en affære med Lev Trotskij, der blev snigmyrdet af Stalins agenter i Mexico City i 1940.

Berømt for sine intense og stærkt farvelagte selvportrætter malet i primitivistisk stil. Selv om hun benægtede det, er hun tit blevet identificeret med surrealismen. Hendes arbejde var baseret på egne erfaringer og var ofte chokerende i deres utilslørede portrættering af smerte og kvinders barske liv. 55 af hendes 143 malerier er selvportrætter, der indeholder en personlig symbolik med grafiske, anatomiske referencer. Hun var desuden påvirket af den indfødte mexicanske kultur, som hun illustrerede med lysende farver, med en blanding af realisme og symbolisme.

I 1943 blev hun udnævnt til kunstprofessor ved Undervisningsministeriets Skole for de Skønne Kunster (Bellas Artes), La Esmeralda. Hun døde i 1954, og hendes hus i Mexico City forstaden, Coyoacán huser i dag Frida Kahlo museet. Se mere på nettet for eksempel på: da.wikipedia.org.
  

Diego Riveras (1886 - 1957)

Diego María Rivera Concepción Juan Nepomuceno Estanislao de la Rivera y Barrientos Acosta y Rodríguez, mexicansk maler hvis storladne murmalerier stimulerede genopblomstringen af freskomaleriet i Latinamerika.

Allerede som 10-årig fik han et stipendium, så han kunne studere kunst ved Academia de San Carlos i Mexico City. Endnu et stipendium gjorde det muligt for ham at fortsætte sine studier i Europa. Han studerede først i Spanien og flyttede i 1909 til Paris, hvor han blandt andet blev venner med Pablo Picasso. Efter en tids eksperimenteren endte hans visuelle sprog som simplificerede former og stærkt farvelagte felter.

I 1921 vendte han tilbage til Mexico efter at have mødt den mexicanske maler David Alfaro Siqueiros. Begge søgte at udvikle en ny national kunst baseret på revolutionære temaer, der i kølvandet på den mexicanske revolution skulle udsmykke de offentlige bygninger i landet. Han malede nu sit første vigtige murmaleri, Skabelsen, i Bolívar auditoriet på den nationale lærerhøjskole. I 1923 indledte han et stort projekt med maleri på Undervisningsministeriets vægge i Mexico City. Et projekt, der først blev afsluttet i 1930. Disse enorme freskoer viste Mexicos landbrug, industri, kultur og historie, og markerede samtidig, at han havde nået en moden stil.

Han var i to perioder medlem af Mexicos Kommunistparti og lod sig første gang ekskludere for sit venskab med Lev Trotskij, der blev jagtet af Stalins agenter. Hans vigtigste dagsorden var at fremme den oprindelige naivistiske mexicanske kultur og gengive landets politiske og økonomiske historie. Det medførte, at han ved flere lejligheder malede Marx, Lenin, Trotskij, Zapata og andre mexicanske revolutionshelte ind i sine murmalerier. Samtidig udmærkede han sig ved sin konsekvente støtte til fagbevægelsen i USA, Mexico, Bolivia og hvor klassekampen ellers bølgede rundt omkring i verden.

Et par år efter sin kones død pådrog han sig en sjælden form for kræft og døde i 1957. Han er begravet i Panteon de Dólores i Mexico City, Mexico. Se mere på nettet for eksempel på: da.wikipedia.org.
  

Jose Clemente Orozco (1883 - 1949)

Få andre kunstnere har som Orozco skildret menneskets levevilkår med større passion og talent. Han var gennem hele sit liv politisk aktiv, og gennem hele sin karriere kombinerede han maleri med tegning og litografi. Med sit revolutionære syn på livet lavede han superbe politiske tegneserier til diverse aviser. Han studerede kunst ved San Carlos Akademiet i Mexico City, og at se hans malerier er næsten som at se på store fotografier. Ved et uheld på skolen mistede han højre hånd og synet delvist på det ene øje.

Hans vægmalerier anses for at være de mest komplekse af slagsen. Det lå ham stærkt på sinde at fortælle sandheden, og hans motiver var ofte konflikter, kaos og lidelse. Men omend han var pessimistisk og skeptisk i sin kunst, var han det på en sympatisk måde.
  

Octavio Paz (1914 - 1998)

Han blev tildelt Nobels litteraturpris i 1990 og blev dermed den første mexicanske forfatter, der fik denne pris. Han skabte og distribuerede en lang række litterære tidsskrifter. Han repræsenterede sit land som diplomat i forskellige lande, men som følge af massakren på Tlatelolco pladsen (også kaldet Plaza de las Tres Culturas, De Tre kulturers Plads) i 1968, opgav Paz sit arbejde som diplomat i protest.

I sit debutantværk, Ensomhedens Labyrint fra 1950, reflekterer han over forskellige aspekter ved den mexicanske kultur, og værket betragtes som et af de vigtigste studier i mexicanernes liv, mentalitet og tankegang. Udover Nobelprisen har han modtaget en lang række andre udmærkelser for sit arbejde. I 1981 modtog han således Cervantes prisen. Hans personlighed var krævende, og han forstod at samle forskellige traditioner og de mest forskellige interesser til én stemme. Han anses for at være Mexicos største tænker og poet.

Octavio Paz blev født i Mexico City. Hans farfar var romanforfatter, hans far sekretær for Emiliano Zapata. Da Zapata blev myrdet, flygtede familien Paz til USA men vendte hurtigt tilbage til Mexico. Octavio Paz vidste fra sin tidlige ungdom, at han ville være digter, og tilskyndet af Pablo Neruda begyndte han at skrive og nåede at udgive over 40 bøger.

Som essayist behandlede Paz blandt andet emner som aztekisk kunst, tantrisk buddhisme, mexicansk politik, filosofi, økonomiske reformer, avant-garde lyrik, Sovjetunionen, seksualitet og erotik.