Stjernegaard Rejser

Udvalgte byer

Taxco

Sølvbyen kaldes den også, denne maleriske kolonitidsby. De hvidkalkede vægge, de røde tage og de hængende bougianvilleaer breder sig i en kaskade ned af bjergsiden. De snævre brostensbelagte gader, med 100-vis af sølvbutikker, snor sig op og ned - for at ende i zocaloen med den lyserøde kirke, Santa Prisca. Hele byen er en nationalt monument. Den blev grundlagt af Cortés, for at udnytte de indianske sølvminer.

Sølvminerne, der skær sig gennem bjerget neden for byen, er stadig i drift, men så meget er udvundet, at sølv i dag må importeres til de smukke arbejder, der stadig laves overalt i byen. Der findes selvfølgelig et sølvmuseum i byen, Museo de Plata, og det har en stor samling af de fineste sølvarbejder - blandt andet et sæt skakbrikker, hvor indianerene slås mod conquistadorerne.

Med tovbane kommer man til toppen af bjerget, og her ser man så de røde tage i miniatureudgave nonchalant spredt ned ad bjerget, som er pyntet med buketter af grønne træer. Heroppe på toppen ligger både hotel og golfbane.

 

 

Puebla de los Angeles

Englenes by var i kolonitiden Mexicos næststørste by. Også i dag er den et vigtigt knudepunkt og er landets fjerde største. Hele byen er et nationalt historisk monument, kendt for sine kakler og stukværker. Kakler og stuk, der dekorerer alle kupler, facader og palæer fra kolonitiden. Man kan betragte arkitekturen, som det mexicanske svar på den spanske barok - de fleste vil elske den, nogle vil synes det er for meget, men alle vil uden undtagelse fascineres.

Domkirken er Mexicos næststørste og er omkranset af butikker og caféer, der ligger under dens buegange. Dukkernes hus, Cas de los Muñecos, er måske den mest humoristiske af alle de kakkelbeklædte facader i Puebla. Det siges, at figurerne på facaden, allesammen var den oprindelige ejers fjender. Pueblas vigtigste turistmarked, El Parián, sælger alt mexicansk fra chilifrugter til sombreoer - og overfor ligger de åbne atelierer, hvor man kan gå på jagt efter spændende malerier.

Der er meget at se i Puebla, og en af de ting, man ikke må snyde sig selv for, er det tidligere kloster Santa Rosa med det helt overvældende smukke, fra-loft-til-gulv kakkelklædte køkken. Mexicos berømte mole-sovs med chokolade, mandler og peberfrugter, siges at være opfundet af nonner her i dette køkken. Klosteret er nu en slags museum for kunsthåndværk med en formidabel udstilling af de mange forskellige slags kunsthåndværk, der fremstilles i staten.

  

Oaxaca

Byen ligger i en bjergdal 1,5 kilometer over havet - i et områder, hvor der har boet mennesker i mere end 10.000 år. Der er ingen moderne bygninger i byen. Den er fredet og byggeriet er strengt kontrolleret. Og måske derfor føles det som tiden går lidt langsommere i Oaxaco. Man får lyst til at sætte sig med en café con leche, for hvad var det nu der hastede? Sight seeing kan man jo også gøre mañana ... og der er meget at se, blot ved at sidde på zocaloen (byens centrale torv) og lade livet passere.

Men selvfølgelig må man jo før eller senere bevæge benene. Og gerne hen til Benito Juárez markedet, der muligvis er et af landets bedste fødevaremarkeder. Oaxaca er i det hele taget berømt for sine markeder. Går man et par gader sydpå fra Juárez, ser man kvinder, der sidder og væver farvestrålende tæpper. Selvfølgelig skal man også se domkirken, men den smukkeste kirke er barokkirken, Santa Domingo, beliggende mellem roser og hibiscus.

Blandt de mange museer og udstillinger er det værd at fremhæve Museo Rufino Tamayo, der rummer en fremragende samling af gamle indianske kunstgenstande - udstillingen vægter det æstetiske fremfor det historiske, hvilket giver oplevelsen en anderledes dimension, end de udstillinger vi ellers har set.

  

San Cristobal de las Casas

Byen historie er dyster. Den blev nemlig opdaget af en særligt grusom conquistador, sendt ud af Cortés for at inddrive skatter. Diego de Mazariegos, som han hed, morede sig med at fange, brændemærke og sælge indianerne som slaver. Men det bragte ham i konflikt med en dominikansk munk, Bartolomé de las Casas, der havde sejlet med Colombus og havde stor respekt for indianere. Las Casas blev byens biskop og ses i dag på Diego Riveras vægmaleri på nationalpaladset i Mexico City, hvor han truer conquistadoren med sit kors.

Byen er et populært rejsemål med sin afslappede atmosfære, sit kølige, sunde klima og sin gode mad. Det var også her den danske geolog og arkæolog, Frans Blom, slog sig ned. Og hans hjem er i dag indrettet som et center for studier af de lokale indianerstammers levevis og traditioner. Byen har stor charme, og er måske det bedste sted at opleve kolonitiden og indianerkulturen leve i skønsom forening.

  

Merida

Indbyggerne kalder deres by 'Den Nye Verdens Paris'. Det var i kolonitiden den mest aristokratiske by i landet og i begyndelsen af 1900-tallet havde byen flere millionærer i forhold til indbyggertal end nogen anden by i Mexico. Byen bliver også kaldt Den Hvide By på grund af dens blændende hvide bygninger, og det er et fint sted at gå rundt, da næsten alle seværdigheder ligger inden for en lille radius. Far og søn conquistadorer grundlagde byen efter mange slag med mayaerne, og over indgangen til deres tidligere hjem, Montejo paladset, sidder et våbenskjold, der viser de to conquistadorer stående på hovedet af hylende indianere. Og grund til at hyle havde de, indianerne, for de to Montejoer anlagde byens zocalo midt i centrum af mayernes by og brugte blandt andet templernes sten til at bygge domkirken.

 

Morelia

En smuk kolonitidsby bygget i rosafarvede sten, hvor klimaet er mildt og tempoet langsomt. Der er en højtidelig og aristokratisk stemning, og byens indre er præget af klassisk spansk renhed. Samtidig er byen opkaldt efter frihedskæmperen Jose María Moreles, en mestiz præst, der var født her og studerede under Fader Hidalgo (en af de største helte i frihedskampen, også kaldet fader til uafhængighedskrigen; henrettet i Chihuahua).

Og byen er en politisk bevidst universitets by, hvor der diskuteres livligt om aftenen på caféerne rundt om. Eller musiceres, for Morelias musikkonservatorium fra 1590 (det første i Nordamerika) lægger blandt andet hus til det internationalt berømte kor, Niños Cantores de Morelia. Den på en gang uhøjtidelige og højtidelige stemning opsumeres lettest i det faktum, at forgården til den skønne barokkirke, San Augustín, om aftenen bliver brugt som markedsplads, hvor kokke blandt andet griller smagsprøver på deres varer, mens flåede høns og ænder hænger og svajer i aftenbrisen. Om aftenen kan man også opleve den oplyste aquaedukt med de 253 buer, der løber midt gennem byen. Og i domkirken kan man blandt andet se en Kristus-figur af majsmasse - med en krone foræret af Kong Philip af Spanien.

  

Patzcuaro

Midt i hjertet af purépecha-indianernes land ligger Patzcuaro med sine brolagte gader, hvidkalkede lerhuse med røde, udhængende tegltag, smedejernsbalkoner og våbenskjolde. De vigtigste seværdigheder ligger på eller omkring de to centrale torve, Plaza Vasco de Quiroga og Plaza Gertrudis Bocanegra. Pátzcuaros berømte marked støder op til sidstnævnte torv, og strækker sig ind i en labyrint af gyder og små stræder med boder og skure. Her kan man smage blå tortillaer af indiansk majs eller købe kunsthåndværk, der sælges som almindelige brugsgenstande.

  

Guadalajara

Byen er landets næststørste, men har i modsætning til Mexico City bevaret en provinsiel stemning, og det er rart at spadsere ad byens brede boulevarder med smukke gamle bygninger på begge sider, at se på byens mange forretninger, blomsterfyldte patioer, skyggefulde parker, at besøge de spændende markeder og ikke mindst at sidde ved de smukke springvand. Byen siges at have det bedste klima i hele Nordamerika med en gennemsnitstemperatur hele året på lidt over 20 grader. Den mest iøjnefaldende seværdighed er den kæmpe store katedral med tårne dækket af gule kakler.

I Palacio de Gobierno hænger et strålende vægmaleri af José Clemente Orozco - en hyldest til frihedskæmperen Fader Hidalgo. Også i det elegante Hospicio Cabañas med de mere end 20 indre gårde, finder man Orozco vægmalerier. Disse regnes som nogle af hans fineste og skildrer ødelæggelserne og lidelserne forårsaget af de spanske conquistadorer. Byen har også blandt mange markeder et stort overdækket og farverigt et af slagsen, Mercado Libetad. Og to seværdige kolonitidskirker er San Francisco og Aranzazú.

 

 

Campeche

Byen er på FNs liste over Verdens Kulturarv og er desuden berømt for sin gæstfrihed og sine fiskeretter. Den var i sin tid landets vigtigste havneby og blev gentagne gange udsat for piratangreb. Indtil byens borgere byggede en tyk mur med otte forter som beskyttelse. En stor del af muren og syv af forterne står endnu. Mange af forterne huser nu museer, der skilderer byens historie, dens kunst og kunsthåndværk, mens der i havnen overfor losses rejer og lastes tømmer. Centrum for byens liv er selvfølgelig den gamle plaza, hvor der drikkes kaffe i skyggen af træerne, lyttes til musik eller gås til messe i domkirken, Catedral de la Concepción.