Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Phi Phi, Koh Lanta, Koh Yao & Koh Mook

Interesseret i
en rejse til Thailand?


Tinne Dejgaard Madsen

tm@stjernegaard.dk

Koh Yao

Koyao Island Resort ★★★★

En lille perle, der fortjener de bedste anbefalinger
Super charmerende førsteklasses resort beliggende på Koh Yao Island, et lille paradis kun en time med båd fra Phukets østkyst eller Krabi stranden. Her finder I 15 luksuriøse bungalows omgivet af kokospalmer, frodig natur og kun et stenkast fra det turkisgrønne vand. Koyao Island Resort har 12 deluxe villaer, ideelt for par – med eller uden mindre børn. De har alle en stor stue, der er åben ud mod haven og stranden, samt separat soveværelse og et dejligt badeværelse. Villaerne kan uden problemer indeholde 2 voksne og 2 børn. De 3 familie-villaer har separat soveværelse med dobbeltseng samt en dobbeltseng i stuen. Desuden er de udstyret med et 25 m² stort badeværelse. Disse bungalows kan rumme op til 4 voksne og 2 børn. Alle bungalows har minibar, telefon, tv og en helt fantastisk terrasse. Koyao Island Resort har en fremragende restaurant og naturligvis en skøn pool i strandkanten. Der er desuden mulighed for at dykke, snorkle, leje cykler eller få en tiltrængt gang thai-massage. Stemningen på resortet er afslappet, ikke mindst takket været et forrygende personale, og hotellet er kendt for den bedste seafood samt et godt udvalg af kølig hvidvin.


Phi Phi

Phi Phi Relax Beach Resort ★★+

Phi Phi Relax Beach Resort er en vidunderlig oase beliggende direkte ned til en 600 meter fantastisk strand og omgivet af jungle og svajende palmer. Her har Sutee and hans søster, Noot, skabt et lille resort med 47 rustikke bungalows i thaistil. De har alle terrasse eller balkon, badeværelserne er nyistandsat og værelserne er enkle og charmerende indrettet. Bungalowen har ikke aircondition, men en vifte i loftet samt naturlig ventilation fra havbrisen gør både dage og nætter behagelige. Vandet i hanen kan være salt, da der i tørkeperiode ikke kan pumpes ferskvand op fra hotellets brønd. Værelsestypen Relax Bungalow ligger i anden række fra stranden. Pak Nam Beach er en af Phi Phis flotteste og fredeliste strande, her ligger kun Phi Phi Relax med sin indbydende strandbar og autentiske restaurant, hvor kvaliteten er i top og en hovedret koster 25-35 kr. Det tager ca. 25 minutter at sejle med longtailbåd til hovedbyen, Ton Sai. Denne tur kan også tilbagelægges til fods, en smuk vandretur på ca. en time gennem tropisk vegetation. Et enkelt resort uden de store dikkedarer, men med en enestående natur og thailands klareste havvand.


Phi Phi Island Village ★

Phi Phi Island Village er et skønt førsteklasses resort og det eneste, der ligger i Loh Bagao-bugten.
Den 800 meter lange sandstrand med svajende palmer danner den perfekte ramme om de godt 100 bungalows, der alle er bygget i træ og har stor terrasse. Beachfront Junior Suite ligger i første række fra stranden og har havudsigt og deluxe bungalows ligger i anden række fra havet. Superior bungalows har ikke havudsigt men masser af frodig have omkring terrassen. De eksklusive Hillside Jacuzzi Pool Villaer er beliggende på den stejle bjergskråning med udsigt over bugten. Villaerne har soveværelser og opholdsstue samt egen pool. En golfbil sørger for transporten fra og til villaen, hvis man ikke kan klare gåturen op ad bakken.
Alle bungalows på Phi Phi Island Village er udstyret med minibar, tv, el-koger