Interesseret i
denne rejse?


Stine Sørensen
Hotellet på 4-stjernet badeferie
Phuket
Marriott Courtyard Kamala ★★★★
Marriotts seneste skud på stammen af fremragende hoteller på Phuket er det firestjernede Courtyard på Kamala Beach. Her tilbydes gæsterne en suite med opholdsstue samt et, to eller tre soveværelser. En oplagt løsning, når børnefamilien skal på ferie, eller til ægteparret, der ønsker god plads og en bedre siddekomfort end det traditionelle hotelværelse kan tilbyde. Alle værelser har balkon eller terrasse, en opholdsstuen med sofa, lænestol, sofabord og tv. Suiter med to og tre soveværelser har også køkken med bl.a. mikrobølgeovn og køleskab samt spisebord med stole. Der er naturligvis internetforbindelse på de lækre værelser. Hotelområdet er først og fremmest domineret af en stort attraktiv swimmingpool med omkringliggende restaurant og bar. For at tilgodese den yngre generation har Marriott lavet ”kids club” med et utal af aktiviteter, fra minibiograf, boldrum, playstation-café og udklædningsværelser med balkjoler – så skulle begge køn være beskæftiget. Legestuen er bemandet med to legesyge voksne fra 9 til 21. Hotellets restaurant skal have de bedste anbefalinger med på vejen, kvaliteten er fabelagtig. Prisniveauet er nærmest lokalt. Børnene har eget menukort, her koster en lækker hovedret 25 kr. De voksne skal slippe med ca. 100 kr. for en mør bøf eller tunfilet. Kamala-stranden ligger 300 meter fra hotellet og er en af de mere rolige strande på Phuket, hvor turister ikke er i overtal. Her er en god balance mellem forretninger, strandrestauranter, cafeer og lokalliv. I det finkornede sand står solsenge og parasoller, men uden at tanken ledes hen på fluepapir. Der er god plads i denne lille bugt, der ligger 20 minutter fra den folkerige Patong strand. Vi kan tilbyde gratis overnatning til børn helt op til 15 år.


