Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Bountystrande og elefanter - 16 dage på egen hånd

Interesseret i
denne rejse?


Tinne Dejgaard Madsen

tm@stjernegaard.dk


Bountystrande og elefanter

8 nætter Phuket – 1 nat Khao Sok - 5 nætter Phi Phi:

fra kr. 10.825


På denne rejse kombinerer vi badeferie og naturoplevelser. I lægger ud på Phuket på det spritnye førsteklasseshotel Phunaka Resort & Spa, hvor I kommer ned i gear. Derefter en nat på luksussafari i Khao Sok Nationalpark, hvor I oplever de mægtige elefanter og indkvarteres i luksustelte og til sidst læner I jer tilbage på Ph-Phi-øerne og nyder en af Thailands allerbedste strande med flot koralrev lige i nærheden.
 

Turen i overblik        
Phuket   5 nætter   Phunaka Resort ★★★
Khao Sok Nationalpark   1 nat   Luksussafaritelt
Phuket   2 nætter   Phunaka Resort ★★★
Phi Phi Islands   5 nætter   Phi Phi Relax Beach Resort ★★
Phuket   1 nat   Phunaka Resort ★★★

 

 

 

Dag tíl dag program


    Der er rigitg god plads på den 2 km lange Kamala Beach

Dag 1. Afrejse fra Danmark

Thai Airways forlader Kastrup Lufthavn kl. 14:00 og I flyver de ni timer til Bangkok og herfra videre til Phuket. Der er et kort flyskift i Bangkok, men jeres bagage checkes ind hele vejen til Phuket, den ser I først, når I ankommer. Total rejsetid er ca. 12 timer.

Dag 2. Ankomst til Phuket

Phuket lufthavn er nem at overskue, emigration og bagageudlevering foregår hurtigt og effektivt. I bliver mødt af Stjernegaards repræsentant i ankomsthallen, som kører jer til det nyåbnede firestjernede hotel, Phunaka Resort & Spa – et helt nyt førsteklasses hotel i et fredfyldt område med udsigt over Andamanerhavet og Karon-bugten. I kan også vælge at bo på det dejlige Marriott Courtyard som ligger på Kamala Beach.

Dag 3-6. Phuket

Området omkring Phunaka hotel er hyggeligt, her er et lille supermarked, et smukt tempel og det tager mindre end 10 minutter at gå til den hyggelige strand ved Karon Beach, mens de magelige kan køre med hotellets minibus. Der er et væld af udflugtsmuligheder på Phuket. En af vores favoritter er en heldagsudflugt til Khao Sok Nationalparken med elefantridning og sejltur på floden. Nyd sceneriet, hvor dekorative klippevægge rejser sig lodret mod himlen som en skyskraber. Der er 15 minutter i bil til shoppingmekkaet i Patong og 10-12 minutters gang til Kata Beach, hvor I også finder gode restauranter.


Dag 7. Phuket - Khao Sok Nationalpark

Efter morgenmaden afhentes I på jeres hotel og kører nordpå til Phang Nga provinsen. Efter godt et par timers kørsel er I fremme ved Khao Sok nationalparken og nu er det tid til at opleve regnskoven største dyr. Her venter jer en et par spændende timer i selskab med mahout og hans tons tunge trækdyr. I skal være med i den daglige pleje af elefanterne. Maden skal tilberedes, elefanternes fodres og de skal have et bad og den tyke hud skal skrubbes. Alle, børn som voksne, får en oplevelse for livet. Over middag spiser I frokost ved Klong Sok-floden, hvor kanoerne ligger klar til at tage jer på en sejltur ned ad floden. Nyd sceneriet på den smukke tur, hvor dekorative kalkstensklipper og de svulmende flodbredder omslutter kanoen, der langsomt driver med strømmen. Her er natur og dyreliv i overflod.
Sidst på eftermiddagen ankommer I til et af parkens smukkeste områder. En imponerende klippevæg rejser sig 100 meter mod himlen, for foden af bjerget løber floden, og i dette frodige område ligger jeres ”camp”