Interesseret i
denne rejse?


Alice Hamurkesen Ohannessian

Strandferie med elefantsafari
14 dage / 12 nætter Phuket & Khao Sok Nationalpark: |
fra kr. 15.995 |
Kombiner Phuket med en enestående naturoplevelse. I beholder jeres værelse på Phuket og pakker en lille taske til eventyr. Naturen er som en kreativ børnetegning. I ridder på elefanter og sejler mellem kalkstensklipper, der skyder lodret op af vandet. Længere nede af floden lukker junglen sig om båden, en gibbonabe kalder på flokken og en næsehornsfugl går på vingerne. I sandhed et naturmekka. I indkvarteres i de 12 m2 store afrikanske luksussafaritelte. Teltene er udstyret med stort badeværelse og senge.
| Turen i overblik | ||||
| Phuket | 5 nætter | Karon Phunaka Resort & Spa ★★★★ | ||
| Khao Sok | 1 nat | Khao Sok Nationalpark | ||
| Phuket | 6 nætter | Karon Phunaka Resort & Spa ★★★★ |
Dag tíl dag program

/Phuket_strand_35803357.jpg)
Dag 1. Afrejse fra Danmark
SAS forlader Kastrup Lufthavn kl.22:50 og I flyver de ni timer til Bangkok. Herfra skal I videre med Bangkok Airways til Phuket. Der er et kort flyskift i Bangkok, men jeres bagage checkes ind hele vejen til Phuket. Total rejsetid er ca. 12 timer.
Dag 2. Ankomst til Phuket
Phuket lufthavn er nem at overskue og bagageudlevering foregår hurtigt og effektivt. I ankomsthallen bliver I mødt af Stjernegaards repræsentant, som kører jer til det nyåbnede førsteklasses hotel, Phunaka Resort & Spa, på Karon Beach.
Dag 3-6. Phuket
Karon Beach er en af Phukets længste finkornede strande, men også en hyggelig mindre by med gode restauranter. Der er god plads på stranden og nok af solsenge af vælge mellem. Her er en afslappet og venlig atmosfære og et rimeligt prisniveau, fx koster en sunset cocktail her 100 baht (små 20 kr.).

/Elephant001.jpg)
Dag 7. Phuket - Khao Sok
Efter morgenmaden er der afhentning i minibus på Phunaka Resort & Spa. I beholder naturligvis jeres hotelværelse, mens I er på tur. Herfra går turen nordpå til det øvre floddelta i Phang Nga provinsen, hvor der venter jer et af de smukkeste og mest uberørte naturområder i Thailand. Minibussen erstattes af en mindre motorbåd og sammen med jeres naturguide sejler I ud i det vidt forgrenede flodområde. Naturen er som en kreativ børnetegning, kalkstenklipper skyder lodret op af vandet og rager 50 meter eller mere mod himlen. Længere nede af floden lukker junglen sig om båden, en gibbonabe kalder på flokken og en næsehornsfugl går på vingerne. I sandhed et naturmekka. Der er mulighed for, at I selv kan sejle på floderne i kano. Over middag skal I ombord på en gammel burmesisk junke. Frokosten serveres på det smukke sejlskib, der cruiser op langs skærgården. I kan gå i land på en øde strand, svømme i havet eller slappe af på dækket. Sidst på eftermiddagen ankommer I til et af parkens smukkeste områder. En imponerende klippevæg rejser sig 100 meter mod himlen, for foden af bjerget løber floden, og i dette frodige område ligger jeres ”camp”. I indkvarteres i de 12 m2 store afrikanske luksussafaritelte. Teltene er udstyret med stort badeværelse. I teltene sover I på rigtige senge, der er elektricitet, og for døren og vinduerne er der opsat myggenet, så I kan nyde natten uden uønskede gæster. Inden aftensmaden kan I nyde en eksotisk drink på “Jungle Explorer Club Bar”, men ødelæg ikke appetitten, aftensmaden er fantastisk på lodgen.
Dag 8. Khao Sok - Phuket
I vågner til lyden af fuglekvidder, gibbonskrig og truttende elefanter. Efter morgenmaden er det tid til at opleve regnskoven lidt fra oven. De ventende elefanter er sadlet op og højt hævet over jorden begiver I jer ridende på elefantryg ind i regnskoven, og jeres mahut forklarer om elefanter, mens de bakkede landskab besejres. Over middag spiser I frokost ved Klong Sok-floden, hvor kanoerne og parkens guider står klar til at tage jer på en sejltur ned ad floden. Nyd sceneriet på den smukke tur, hvor dekorative kalkstensklipper og de svulmende flodbredder omslutter kanoen, der langsomt driver med strømmen. Undervejs vil guiden fortælle om plante- og dyrelivet i regnskoven. Efter frokost er det tid til at sige farvel til de engagerede medarbejdere og køre retur til Phunaka Resort & Spa med forventet ankomst omkring kl. 16.

/Phuket 103.jpg)
Dag 9-13. Phuket
Ophold på Phunaka Resort & Spa.
Dag 14. Phuket - Danmark
Efter en skøn ferie er det først på aftenen blevet tid til at forlade Phunaka. Turen til lufthavnen tager ca. 45 minutter og I tjekker ind i Phukets internationale lufthavn. Herfra flyver I med Bangkok Airways til Bangkok kl. 19:45 og videre til København, hvor I ankommer med SAS kl. 6:25.

