chile - torres del paine_42
Argentina og Chile - Rundrejse med dansk rejseleder

En rejse til verdens ende

4,6 (14 Anmeldelser)
14 dage fra 43.600 kr.

En rejse til verdens ende

På ekspedition gennem Patagonien

Tag med på en velorganiseret "ekspedition" til myteomspundne Patagonien og Ildlandet i Argentina og Chile. Denne oplevelsesspækkede rundrejse med dansk rejseleder har nogle unikke højdepunkter i absolut verdensklasse:

  • Buenos Aires med tango og gastronomi (Argentina)
  • Ushuaia, verdens sydligste by (Argentina)
  • Nationalparken Tierra del Fuego, Ildlandet, et uberørt legende-land (Argentina)
  • Patagoniens kronjuvel, nationalparken Torres del Paine (Chile)
  • Perito Moreno-gletsjeren, verdens største indlandsgletsjer (Argentina)

Rundrejsen begynder og slutter i Argentinas tangometropol Buenos Aires, hvor vi besøger byens mange forskellige bydele og seværdigheder som Majpladsen og Evita Peróns grav på den berømte og aparte Recoleta-kirkegård. Vi skal naturligvis også tage livtag med tangoen via et tangoshow med masser af passion og flot musik. Byens mange grønne parker og fantastiske restauranter er højdepunkter i sig selv.

Den øvrige del af turen står i naturens tegn. Nogle af Sydamerikas mest imponerende og uberørte naturlandskaber venter os i Patagonien og Ildlandet. I verdens sydligste by, Ushuaia, kommer vi ud på den berømte Beagle-kanal gennemsejlet to gange af Charles Darwin på det gode skib The Beagle, og undervejs ser vi søløver og andre havdyr. Nationalparken Tierra del Fuego ser vi til fods, og vi fornemmer vindens og elementernes betydning på disse breddegrader - sidste stop før Antarktis.

Vi tager på vandreture i Torres del Paine-nationalparken med en helt enestående og spektakulær natur med spidse klippebjerge, brusende floder og grønne græssletter. Ved El Calafate snapper vi efter vejret foran Perito Moreno-gletsjeren, hvor vi kommer helt tæt på. Måske belønner naturen os med en kælvning fra den op til 60 meter høje mur af is lige for øjnene af os. Vi giver os god tid her foran verdens største og smukkeste indlandsgletsjer. 

Små grupper
15-25
deltagere
Vi bor inde i Torres del Paine-nationalparken

På denne rejse bor vi tre nætter helt inde i Torres del Paine-nationalparken, en af denne verdens mest storslåede nationalparker. Dermed har vi første parket til den prangende natur, og vi er langt, langt væk fra civilisationen. Vi bruger ikke tid hver dag på at køre ind i parken fra de omkringliggende hoteller - vi bor midt i naturen! 

Turen i overblik

By
Nætter
Overnatning

Buenos Aires 2 nætter i Buenos Aires
2
Overnatning
Las Americas Towers ★★★+
Kenton Palace ★★★★

Ushuaia 2 nætter i Ushuaia
2
Overnatning

El Calafate 1 nætter i El Calafate
1
Overnatning
Imago Hotel & Spa ★★★+

Torres del Paine 3 nætter i Torres del Paine
3
Overnatning
Hosteria Lago Grey ★★★

El Calafate 2 nætter i El Calafate
2
Overnatning
Imago Hotel & Spa ★★★+

Buenos Aires 1 nætter i Buenos Aires
1
Overnatning
Las Americas Towers ★★★+
Kenton Palace ★★★★

Rute og højdepunkter

Dag 1.
Danmark - Buenos Aires
Fly fra København/Billund/Aalborg via en europæisk lufthavn.
Dag 2.
Buenos Aires
Ankomst til Buenos Aires om morgenen, hvor rejselederen tager imod. Vi kører ind til byen og direkte på sightseeing til det farverige La Bocca-kvarter, havnefronten Puerto Madero, regeringspaladset Casa Rosada, Maj-pladsen og vi slutter i tango- og kolonikvarteret San Telmo, hvor vi tjekker ind på vores hotel.
Dag 3.
Buenos Aires
Vi fortsætter vores udforskning af Buenos Aires og besøger Recoleta-kirkegården, hvor Evita Peron ligger begravet, et spændende område uden for kirkegården med et designcenter, det smarte Palermo og Palermo SoHo-kvarter samt byens klassiske, brede avenuer, herunder Avenida 9 de Julio med den berømte obelisk. God tid på San Telmos skønne gademarked.
Dag 4.
Buenos Aires - Ushuaia i Ildlandet
Morgenfly til verdens sydligste by, Ushuaia, i Ildlandet. Indkvartering på dejligt hotel med udsigt over byen og havet og besøg i det tidligere fængsel, nu museum, der blev brugt til ekstra farlige forbrydere frem til 1945 og også til meningsdannere med ”problematiske” holdninger. Aftenen er til fri disposition.
Dag 5.
Ushuaia, sejltur på Beagle Channel og besøg i nationalparken
Vi sejler ud i Beagle-kanalen til søløvekolonier og det berømte isolerede fyr på øen ved indsejlingen til kanalen. Om eftermiddagen besøg i Ildlandets nationalpark og gåtur til verdens sydligste og måske mest charmerende posthus.
Dag 6.
Ushuaia, Ildlandet - El Calafate
Vi flyver til El Calafate, i første omgang for en enkelt nat, men vi kommer tilbage senere. Ud i den smukke natur ved Lago Argentino og besøg ved grotter med 4.000 år gamle vægmalerier. Herefter ismuseum og en meget kold drink i den underjordiske isbar.
Dag 7.
El Calafate - Torres del Paine, Chile
Tidligt op for at køre i smukt og barskt landskab ind i Chile via en herlig grænseovergang til Torres del Paine-nationalparken. Der vil være fotostop undervejs og frokost. Indlogering på smukt beliggende hotel midt i nationalparken.
Dag 8.
Torres del Paine
Vi sejler ud på Grey-søen, hvor vi støder på smukke blå isbjerge på vej mod den store Grey-gletsjer. Herfra vandrer vi ca. 11 km i vanvittig smuk natur. Ord kan ikke beskrive naturens saft og kraft her.
Dag 9.
Torres del Paine, vandretur
Dagen byder på endnu en vandretur i spektakulær natur – enten ved de mægtige Paine-tårne (svær) eller i udkanten af parken (let).
Dag 10.
Torres del Paine - El Calafate, Argentina
Bustur tilbage til Argentina og El Calafate – stop undervejs med frokost. Ankomst sen eftermiddag og lidt tid på egen hånd.
Dag 11.
El Calafate, Moreno-gletsjeren
Heldagstur til Perito Moreno-gletsjeren. Bustur en times tid til nationalparken. Vi går samlet første del hen mod gletsjeren. Derefter tid på egen hånd til videre udforskning. Vi bliver flere timer ved den ufatteligt smukke gletsjer, måske ser – og hører – vi den kælve.
Dag 12.
El Calafate - Buenos Aires
Fly til Buenos Aires. Eftermiddagen på egen hånd. Vi mødes i hotellet for afskedsmiddag: Tangoshow med Argentinas melodramatiske og sensuelle nationaldans, der med 2/4-delstakten får gang i lemmerne. Alt inklusive med mad og drikke.
Dag 13.
Buenos Aires - Danmark
Formiddagen fri i den skønne by. Hen på eftermiddagen kører vi til Buenos Aires’ internationale lufthavn for at rejse til Danmark via en europæisk lufthavn.
Dag 14.
Ankomst til Danmark
Ankomst til Billund eller Københavns Lufthavn ved middagstid.

Andre spændende rundrejser

Mexico

På sporet af mayaere og aztekere

Rundrejse med dansk rejseleder
Cuba

Den store Cubarejse

Rundrejse med dansk rejseleder
Colombia

På nye eventyr

Rundrejse med dansk rejseleder
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.123 anmeldelser)