Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.7 (1346 anmeldelser)

Privatchauffør

Fra hotel til hotel med privatchauffør

De fleste af vores gæster vælger at bo flere steder på Bali. Når I f.eks. skal fra jeres hotel i Sanur til jeres hotel i Ubud, er det oplagt at bruge transporten til at opleve en masse - vi kalder det Stjernegaards sightseeing transport. 

Balis beskedne størrelse gør den ombejlede tropeø til et foretrukket valg, når oplevelsesferie kombineres med badeferie. Alle attraktioner ligger i kort afstand fra de populære strandområder. På ganske få timer kan I nå øens centrale højland. Undervejs på den komfortable køretur kan I nyde de mest spektakulære naturscenerier, fascinerende vulkaner, kratersøer og maleriske risterrasser. I besøger de smilende balinesere i deres hyggelige landsbyer og ser templer, hvor religionen lever og er en del af dagligdagen. 

Sammensæt jeres Bali-rundrejse med de steder og hoteller i netop det antal dage, I ønsker. Bind hele opholdet sammen med vores specielle sightseeing transport, hvor I får egen bil, chauffør og guide for beskedne beløb. Se mulighederne i prislisten.