Skip to main content

Rejser til Candi Dasa på Bali

Bali

bali - candidasa_strand_01

Fra bunden af havet til toppen af vulkanen

Candi Dasa er egentlig en lille fiskerlandsby, men byens venlige atmosfære og ro er så uimodståelig, at turisterne også har taget en lille bid af kagen.

Dog uden byen og området på nogen måde har udviklet sig til et turistmekka.

Det frodige, grønne landskab, der strækker sig helt ned til vandkanten, er så afgjort en rejse værd, men trods beliggenheden ved kysten er der ingen strand i selve Candi Dasa. Fordelen ved det er, at det helt automatisk sorterer en god portion turister fra, og endnu mere herligt er det, at der faktisk findes rigtig gode strande her i det østlige Bali. 

Tæt på byen ligger den smukke Virgin Beach, omsluttet af grønne klippesider, men der findes også lidt mere ”hemmelige” strande. 4 km fra byen finder I bountystranden Pasir Putih Beach, der med sit hvide puddersand indbyder til en dag i strandstolen, og lidt længere væk finder I den vulkanske strand Pantai Labuan Amok, hvor livet under overfladen er helt spektakulært.

Havet og alle dets herligheder kan udforskes på en snorkeltur på revet eller på en fisketur, hvor dagens fangst meget vel kan gå hen og udgøre aftenens hovedret.

Candi Dasa byder også på en række særdeles hyggelige hoteller og små resorts, der danner den perfekte ramme om en dejlig ferie til Bali.

I baglandet finder I flere små landsbyer, vandpaladser, templer hist og pist samt en skøn, grøn natur, der lokker til trekking, rafting og cykelture. Den altoverskyggende hovedattraktion er den kegleformede Agung-vulkan, som rejser sig næsten 3 km mod himlen. 

Vulkanen viser sig fra sin særligt attraktive side i de tidlige morgentimer, så stå tidligt op, snør skoene og begiv jer ud på en uforglemmelig vandretur, der giver et sug i maven, når solen langsomt stiger i horisonten. 

 

Derfor skal I rejse til Candi Dasa

  • Det rolige, østlige Bali
  • Oplev den mægtige Agungvulkan
  • Hemmelige Virgin Beach
bali - candidasa_baad_solnedgang bali - candi dasa_landska_01

Rejser til Candi Dasa

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

bali - candi dasa_strand

Alt gik som planlagt. Store oplevelser med befolkningen, landet og guiderne.

Finn Hansen, Ølstykke
4.7   (1.412 anmeldelser)
Læs hvad andre gæster siger

Hoteller i Candi Dasa

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)