Skip to main content

Rejser til Atacamaørkenen

Chile

chile - chile_maanedalen_atacama_07

En tur til månen

Atacamaørkenen er verdens tørreste ørken og er så godt som helt fri for regn.

Ørkenarealet dækker ca. 105.000 km2 fordelt over en landstribe på 1.000 kilometer – i højder på 3.000 til 5.000 meter over havets overflade. Ørkenen er rig på mineraler, og det er også her, du finder verdens største kobbermine, Chuquicamata, der ligger i en højde af ca. 3.000 meter.

At køre gennem Atacamaørkenen kan til tider føles som om, man kører gennem månelandskaber – og faktisk minder sandet her også om det, der findes på Mars, og forskere bruger derfor tit Atacamaørkenen til at simulere forholdene på Mars. Her findes desuden en række astronomiske observatorier, bl.a. seks-meter-teleskopet, Atacama Cosmology Telescope, der ligger i 5.190 meters højde.

På trods af de golde landskaber byder Atacamaørkenen på en meget varieret natur. Ved Miscanti- og Miñiquessøerne i 4.000 meters højde, hvor vulkantoppe titter op i baggrunden, flokkes flamingoer, og ved El Tatio-gejserne sprøjter dampende varmt vand fra jordens indre højt op i luften. Et show, der gør sig særdeles godt i de tidlige morgentimer.

Et af de mest bemærkelsesværdige naturscenerier er måske Månedalen – et stort område med grotter, kløfter, spidse tinder og klitter.

Også her tager området sig bedst ud, når solen står lavt, så brug eftermiddagen på at vandre rundt i naturfænomenet og afslut med et kig på solnedgangen over det sylespidse landskab.

Derfor skal I rejse til Atacamaørkenen

  • Månelandskaber så langt øjet rækker
  • Gejsere, flamingoer og laguner
  • En naturskøn køretur
chile - chile_maanedalen_atacama_05 Atacama Moon Valley 04

Rejser til Atacamaørkenen

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

Hoteller i Atacamaørkenen

El Tatio Geysers Atacama Desert 02

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)