Rejser til Colombia - Oplev landets natur og historie
Colombias skatte
Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
5 (6 anmeldelser)

Colombias skatte

Individuel rejse
15 dage fra kr. 23.150

Inkl. vandring til The Lost City

Oplev Colombias smukke natur og spændende historie - helt fra 800-tallet over spaniernes tid i landet og frem til i dag. Her venter en aktiv rejse, der inkluderer en 4-dages vandretur til det sagnomspundne Tayuna - også kendt som The Lost City.

I begynder i hovedstaden Bogotá, hvor I kigger på spændende nutidig kunst og guldskatte fra den præcolumbianske tid og går tur i snævre brostensbelagte gader. Herefter skal I ud på landet til yndige Villa de Leyva, hvor I oplever kolonitidsstemning med smukke huse, landets største torv, fine kirker og gode restauranter, som Colombias velhavere benytter sig af, når de holder ferie i byen.

Efter denne gode start snører I vandreskoene og tager på en 4-dages vandring i Tayrona National Park. Sammen med en lokalguide, der tilhører en af de fire stammer fra området, finder I ud til The Lost City, en hellig by der ligger gemt langt inde i regnskoven. Tayrona-civilisationen byggede byen i 800-tallet og forlod den frivilligt i 1500-tallet for at skjule den for de fremrykkende spanierne. Byen blev først genopdaget i 1970’erne. Jeres lokale guide fortæller den spændende historie, mens I kæmper jer gennem 44 km regnskov. Vandreturen kræver god fysisk form og går gennem vådt terræn, og indkvarteringen på selve vandreturen er spartansk – til gengæld oplever I noget helt, helt særligt.

I har herefter fortjent et par dage ved Det Caribiske Hav, inden de sidste oplevelser i Cartagena, en af verdens smukkeste kolonistilsbyer - intet mindre! Vi har inkluderet alle transporter og de vigtigste udflugter i rejsens pris, bl.a. hele programmet på vandreturen til The Lost City. Herudover kan I tilkøbe udflugter med engelsktalende guider. Vær opmærksom på, at rejsen kræver god fysisk form.

Turen i overblik

Dagsprogram Colombia

Dag 1. Danmark - Bogotá, Colombia

I flyver fra Danmark og har et stop i Europa, inden I er fremme i Colombias hovedstad, Bogotá, i løbet af aftenen. En chauffør kører jer til hotellet i den smukke gamle bydel. I har haft en lang rejsedag og går sikkert direkte i seng.

Overnatning: Bogotá

Dag 2. Bogotá, oplev byen på egen hånd, mulighed for tilkøb af udflugter Se rute >

Bogotá ligger i 2.600 meters højde i et meget behageligt klima. Byen blev grundlagt i 1538 af de spanske koloniherrer, men Sydamerikas store befrier, Simón Bolívar, drev dem ud af byen i 1819, hvorefter den blev hovedstad i Gran Colombia og senere i Republikken Colombia. I har en dag i byen, og den kan passende tilbringes i Bogotás charmerende gamle bydel, La Candelaria, som er fyldt med skønne pladser, snævre gader, smukke kolonistilsbygninger og ikke mindst meget spændende, moderne kunst. Den verdensberømte billedkunstner og skulptør Fernando Botero er rigt repræsenteret i byen med eget museum, hvor man kan se hans skønne og humoristiske billeder af svulmende mænd og kvinder, og i byens brostensbelagte gader kan man se graffitikunst af meget høj kvalitet.

En af byens andre store seværdigheder er guldmuseet, der fremviser guldskatte fra tidligere kulturer i Sydamerika, før spanierne kom hertil. Bl.a. kan man se en lille skulptur af en muisca-konge på vej til at springe i den hellige sø ved Guatavita – en historie, som I skal høre mere om senere på jeres rejse.

Vi kan også anbefale jer at tage kabelbanen op til toppen af Monserrate-bjerget i mere end 3.000 meters højde, hvorfra der er en storslået udsigt over Bogotá.

Det er nemt at gå rundt på egen hånd, men hvis I vil have det hele med, kan I tilkøbe en udflugt og opleve byen sammen med en engelsktalende guide. I kan vælge at gå rundt med guide i La Candelaria eller cykle rundt og dermed få en lidt større radius.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: Bogotá
Tilkøb oplevelser:
Nederst højre: Fernando Botero, som blev født i 1932, er Colombias verdensberømte kunstmaler og billedhugger, og han anses for at være den mest anerkendte nulevende kunstner i Latinamerika.

Dag 3. Bogotá - Villa de Leyva

En chauffør henter jer på hotellet og kører jer til en af Colombias allersmukkeste små kolonistilsbyer, Villa de Leyva.

I har to stop undervejs. Ved Zipaquirá går I under jorden for at besøge den særprægede Saltkatedral, der er bygget i en saltmine 200 meter under jorden.

Den dæmpede klassiske musik, der spilles i katedralen, understreger den højtidelige stemning, og man forundres over det store arbejde, det har været, at bygge katedralen netop her.

Næste stop er ved Guatavita-søen, hvor I hører legenden om El Dorado, og om en muisca-konge, der sprang i søen og kom forgyldt op til overfladen - det var samme konge I måske så en skulptur af på Bogotás guldmuseum. I kan vandre rundt om søen i 3.000 meters højde.

I løbet af eftermiddagen er I fremme i skønne Villa de Leyva, hvor I indlogeres midt på byens smukke, centrale plads - den største i Colombia.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: Villa de Leyva

Dag 4. Villa de Leyva Se rute >

Tiden synes at stå stille i Villa de Leyva, og I vil nyde at slentre rundt i de brostensbelagte gader, besøge kirken og andre seværdigheder.

Tilkøber I en udflugt med guide, kan I besøge fossilmuseet uden for byen, som har udstillet en af verdens bedst bevarede kronosaurus-fossiler. I kan også opleve byen på cykel sammen med en lokalkyndig guide.

Om aftenen har I flere muligheder for at spise godt. Mange af Colombias velhavere har sommerhus i byen, og det giver grundlag for gode restauranter.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: Villa de Leyva
Tilkøb oplevelser:
Kontakt os
Louise Holm Nielsen
lhn@stjernegaard.dk
Tlf. 4526 0000
LHN
Kontakt en rejsekonsulent
Tak for din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt
Skriv til os

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din henvendelse.
Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

I Villa de Leyva står tiden stille og idyllen er allestedsnærværende og I kan opleve byen på cykel med en engelsktalende guide.

Dag 5. Villa de Leyva - Bogotá - Santa Marta

Jeres chauffør kører jer tilbage til lufthavnen ved Bogotá, hvorfra I flyver ud til Santa Marta på Colombias nordkyst. Her venter en chauffør på at køre jer til et lille hotel i byens centrum.

Nu gælder det om at slappe af og lade op til de næste dages trekking-eventyr i Tayrona-nationalparken til Tayuna, også kendt som Ciudad Perdida eller The Lost City.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: Santa Marta

Dag 6. Lost City Trek, 7,6 km vandring Se rute >

Tayuna er et helligt sted for Colombias indfødte befolkning, og det er vigtigt at respektere lokalbefolkningen og deres historie og skikke. Man skal altid spørge om lov, inden man fotograferer, og man går naturligvis ikke ind på deres grund uden tilladelse. Med disse få regler in mente giver et trek ind i dette forholdsvis ufremkommelige område en suveræn og unik oplevelse i både naturen og kulturen.

I vandrer med en dygtig guide, der tilhører en af de fire indfødte befolkningsgrupper, der lever i området.

Vær opmærksom på, at guiden er spansktalende. Måske kan han et par engelske gloser, og måske er der nogen i gruppen, der kan tolke mellem spansk og engelsk, men hvis en engelsktalende guide er et must for jer, er I nødt til at betale ekstra for denne service.

Der er ikke mobilt signal inde i parken, så husk at gøre dem derhjemme opmærksom på, at I er uden for rækkevidde de næste tre dage - og nyd det! Det sker så sjældent nu om dage. I medbringer kun det allermest nødvendige på jeres vandring ind i området, herunder varmt tøj til at sove i, og I skal selv bære jeres bagage. Den samlede distance over fire dage er ca. 44 km.

I bliver hentet og kører ca. 2½ time med 4-hjulstræk ind til en lille by ved navn Mamey, hvor I spiser frokost, inden I begynder vandringen.

Dagens rute er 7,6 km (ca. 3 timer) med en samlet stigning på 520 meter gennem regnskov og med spektakulær udsigt til bjergene. Der er selvfølgelig et par snack-pauser undervejs.

Når I er fremme ved Camp 1, spiser I et sundt og nærende måltid i stearinlysets skær. I campen møder I andre grupper, der også har begivet sig ud på denne sagnomspundne tur, som I kan sludre og dele erfaringer med. Efter middagen og lidt lejrbålsstemning bliver der ro i campen, efterhånden som I kravler ind i jeres alkovelignende køjesenge.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: The Lost City Trek

Dag 7. Lost City Trek, 14,7 km vandring Se rute >

Jeres guide vækker jer tidligt, så I er klar til at forlade campen, så snart det bliver lyst. Det er dejligt at gå i den kølige morgenluft og dermed være fremme i næste camp, inden regnen eventuelt sætter ind sidst på eftermiddagen.

Ruten er lidt af en udfordring med ca. 7-8 timers vandring til Camp 3 (I passerer Camp 2 i løbet af dagen). I skal krydse Buritacafloden flere gange på forskellige måder, og der vil også være mulighed for en kølig dukkert flere steder.

I går gennem smukt og varieret landskab ad stier og trapper længere og længere ind i regnskoven og besøger et par lokale Kogi-landsbyer undervejs.

Fremme i campen hviler I jeres trætte ben, spiser middag og falder i søvn.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: The Lost City Trek

Dag 8. Lost City Trek, 13,6 km vandring

Vandreturen kulminerer i dag, når I efter at have forceret 1.200 trin på en stentrappe er fremme på terrasserne, hvorfra I har fantastisk udsigt over selve Tayuna, The Lost City.

Byen blev bygget af Tayrona-indianere i 800-tallet, ca. 600 år før inkaerne byggede Machu Picchu i Peru. Den blev frivilligt forladt i 1500-tallet, da dens indbyggere fik nys om, at spanierne var på vej.

De ville hellere forlade byen end lade den falde i kolonisternes hænder. Herefter groede junglen henover stedet, og det var kun shamanen fra de fire indfødte folk i området, der kendte til byens eksistens.

Shamanerne har holdt hemmelige ceremonier ved Tayuna op gennem tiden, hvilket bidrager til den myte, der omgiver byen. I 1970’erne blev omverden igen opmærksom på Tayuna, herunder desværre også gravrøvere, og helligdommen er derfor blev tømt for sine skatte. Byen og civilisationen er ikke nævnt i historiske skrifter, og derfor er al viden om stedet baseret på mundtlige overleveringer fra generation til generation.

Jeres guide viser jer den hellige by, og herefter begynder nedstigningen, først til den camp, hvor I sov i nat, og derefter til Camp 2, som I passerede i går.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: The Lost City Trek

Dag 9. Lost City Trek, 7,3 km videre til Palomino Beach

Der er tidlig opbrydning fra campen, så I kan nå tilbage til Mamey ved frokosttid. Nyd de sidste timer på gåben i den smukke natur, mens I reflekterer over alle de spændende historier, I har hørt om denne tabte civilisation, som I er så heldige at have besøgt. I Maney spiser I frokost og kører derefter med en chauffør til Palomino Beach, hvor I kan hvile ud efter strabadserne. 

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: Palomino Beach
Efter en strabadserende vandretur kan I slappe af ved Palomino Beach.

Dag 10. Palomino Beach

Nyd en dag i liggestolen eller hængekøjen, mens I lytter til bølgerne og plejer musklerne.

Skulle I have kræfter til overs til flere oplevelser, så kan I besøge byen Minca, hvor I har mulighed for at smage på den lokale kaffe og bade i naturens pools, og for at tilføje oplevelsen et ekstra strejf af charme, får I hele herligheden serveret med masser af fuglefløjt fra de mange tropiske fugle, der lever her.

Eller I kan besøge et sted på kysten, som er kendt for både lyserøde flamingoer og for wayuu-folket, der fremstiller unikke tasker og formår at holde fast i traditionerne på trods af kolonitid og moderne input.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: Palomino Beach

Dag 11. Palomino Beach - Cartagena

Rosinen i pølseenden på denne rejse til Colombia er skønne Cartagena, en af verdens smukkeste kolonistilsbyer med et UNESCO-beskyttet centrum og beliggende ud til Det Caribiske Hav.

Jeres chauffør sætter jer af inden for murene på et lille hotel i den historiske bydel. I har nu 2½ dag til at udforske byen på egen hånd eller med engelsktalende guide.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: Cartagena
Cartagena er en fantastisk hyggelig by med mange yndige pladser og smukke bygninger i kolonistil.

Dag 12-13. Cartagena, på egen hånd eller udflugter med guide

Vi har et par forslag til, hvad I skal lave i Cartagena. Et besøg på San Felipe de Barajas-fortet er et must. Spanierne byggede det i 1630’erne, og det var det største fort i alle kolonierne.

Herfra skibede man guld og andre skatte til Spanien, og fortet var af den grund vældig interessant for pirater og andet godtfolk.

Det er bygget med et sindrigt system af tunneller, som forbinder de strategiske punkter og muliggør kommunikation, og de blev konstrueret på en sådan måde, at selv den mindste støj fra f.eks. fjendens fødder blev afsløret.

La Popa-klosteret er også et besøg værd. Det ligger på en bakketop 150 meter oppe, og herfra er der en smuk udsigt over byen. Inde i klosteret kan I se Cartagenas skytshelgen Virgen de la Candelaria, som hvert år til påske får nye, fine klæder, der sys af særligt udvalgte syersker.

Har I lyst til lidt tid på en caribisk ø, så deltag i en dagsudflugt til Islas del Rosario, et område med 27 øer omgivet af krystalklart vand. Her er der gode muligheder for at bade og sole sig.

I kan også tage på kanotur gennem mangroveskoven til La Boquilla, en fiskerlandsby tæt på Cartagena, hvor I introduceres til den afro-colombianske kultur og til områdets spændende flora og fauna.

Cartagena er en festlig by, og der danses salsa og drikkes rom på mange små klubber og restauranter. I kan udforske nattelivet på egen hånd, eller I kan deltage i en guidet udflugt til en række barer, der byder på gode drinks og masser af musik.

Måltider:
  • Morgenmad
Overnatning: Cartagena
Tilkøb oplevelser:

Dag 14. Cartagena og hjemrejse

I flyver tilbage til Danmark via et stop i Europa.

Måltider:
  • Morgenmad

Dag 15. Ankomst til Danmark

Kontakt os
Louise Holm Nielsen
lhn@stjernegaard.dk
Tlf. 4526 0000
LHN
Kontakt en rejsekonsulent
Tak for din besked
Vi vender tilbage hurtigst muligt
Skriv til os

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din henvendelse.
Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

Priser og datoer

15 dage: Hotelstandard: Godt
Afrejseperiode
Kommentarer
 
01. jan 2019 - 23. jun 2019
kr. 23.525
kr. 32.475
 
24. jun 2019 - 21. aug 2019
kr. 24.085
kr. 33.145
 
22. aug 2019 - 15. dec 2019
kr. 23.150
kr. 32.170
 
16. dec 2019 - 31. dec 2019
kr. 24.545
kr. 33.995
 
01. jan 2020 - 23. jun 2020
kr. 24.365
kr. 34.120
 
24. jun 2020 - 21. aug 2020
kr. 25.305
kr. 35.100
 
22. aug 2020 - 15. dec 2020
kr. 24.365
kr. 34.120
 
16. dec 2020 - 31. dec 2020
-
-
Spørg på pris
 

Tilkøb til rejsen

Bogotá - Guidet gåtur gennem byen

Bogotá er en interessant by, hvor moderne metropol møder kolonitidens charme. Byen blev grundlagt i 1538 af de spanske koloniherrer og først langt senere, i 1819, blev den ’befriet’ af Simón Bolívar og samtidigt udnævnt til hovedstad i Gran Colombia, som senere blev til Republikken Colombia.

På en guidet gåtur gennem byen, hører I om muiscaerne, der som de første bosatte sig i området, inden spanierne kom, og I får en grundig introduktion til byen fra dengang til nu.

I går gennem de brostensbelagte gader i den gamle bydel La Candelaria, hvorefter I besøger guldmuseet, der huser utallige genstande fra det præspanske Colombia.

Herefter lægger I vejen forbi Botero-museet, der har samlet en række skønne og humoristiske værker fra den verdensberømte billedkunstner og skulptør, Fernando Botero, herunder skønne billeder af svulmende mænd og kvinder.

Turen afsluttes med en tur i kabelvogn til Monserrate Hill, hvor I nyder udsigten over byen i 3.100 meters højde. Turen varer ca. 8 timer. Entré til guldmuseet samt transport med kabelvogn til Monserrate Hill er inklusiv. Entré til Botero-museet er ikke inklusiv.

Læs mere Læs mindre
colombia - bogota_la candelaria_farverig gade_01
kr. 855 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 6 timer
  • Afhentning på hotel

Guidet cykeltur gennem Bogotá

Oplev Bogotás store kontraster på en guidet cykeltur. Turen starter i Bogotás historiske distrikt, La Candelaria, hvorefter I cykler forbi kirker og pladser og får et spændende indblik i den fine arkitektur, der præger bydelen. Herefter går turen videre til en enorm tyrefægterarena, der førhen lagde grund til utallige barske kampe mellem tyr og tyrefægter.

Efter I har kastet et blik på arenaen og hørt de blodige historier, cykler I videre til en af byens skønne parker, hvor I stopper op ved et frugtmarked og smager en friskpresset juice. I afslutter turen med lidt street art i form af farverig og nærmest overvældende graffiti, som er en opblomstrende kunstart i Bogotá.

Turen varer ca. 4 timer. Cykler stilles til rådighed og entré til tyrefægterarenaen er inkluderet i prisen.

colombia - bogota_katadraen_01
kr. 795 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 4 timer
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. entré
  • Inkl. udstyr

Cykeltur i Villa de Leyva

Villa de Leyva er en charmerende lille by, der byder på masser af historie. Trods de mange brostensbelagte gader er turen værd at opleve på cykel, hvor I har mulighed for at komme vidt omkring. På turen besøger I byens centrum, hvor I bl.a. aflægger det palæontologiske museum samt fossilmuseet et besøg og får et grundigt indblik i området før civilisationen.

Herefter besøger I Muisca-observatoriet, der tager jer tilbage i tiden til dengang, hvor indianerne herskede, og I afslutter turen ved Terracottahuset, der er et særpræget bygningsværk lavet af ler. Huset er 500m2 stort og anses for at være det største stykke keramik i verden.

Ruten er 12 kilometer og cykelturen varer ca. 4 timer. Entré til museerne er inkluderet. Turen køres af en engelsktalende cykelguide, som følger jer på ruten.

colombia - villa de leyva_bil_01
kr. 740 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 4 timer
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. entré
  • Inkl. udstyr

Guidet tur gennem Cartagena

Cartagena er en storby spækket med historie og kulturoplevelser, hvilket I 1984 blev anerkendt, da byen fik en velfortjent plads på UNESCOs verdensarvsliste. Cartagena er på én og samme tid en ældgammel by, der emmer af kolonitidens charme såvel som det er en moderne storby med alt, hvad det indebærer af skyskrabere og moderne levevis.

På denne guidede tur er det fortiden, I dykker ned i, når I besøger to spændende seværdigheder.

Den første seværdighed, I skal besøge, er San Felipe de Barajas-fortet, der blev bygget af spanierne i 1630’erne som det største fort i alle kolonierne.

Herfra skibede man guld og andre skatte til Spanien, og fortet var af den grund vældig interessant for pirater og andet godtfolk.

Det er bygget med et sindrigt system af tunneller, som forbinder de strategiske punkter og muliggør kommunikation, og tunnellerne blev konstrueret på en sådan måde, at selv den mindste støj fra fx fjendens fødder blev afsløret.

Herefter går turen videre til La Popa-klostret, som ligger på en 150 meter høj bakketop. Herfra nyder I udsigten til byen, og inde i klostret kan I se Cartagenas skytshelgen Virgen de la Candelaria, som hvert år til påske får nye, fine klæder, der sys af særligt udvalgte syersker.

Turen varer ca. 4 timer. Engelsktalende guide, transport og entré er inkluderet i prisen.

Læs mere Læs mindre
colombia - cartagena_gamle by_torv_01
kr. 995 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 4 timer
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. entré

Cartagena - Heldagsudflugt til Islas del Rosario

På denne tur sejler I lidt væk fra Cartagena og ser Colombias fortryllende Caribien. Blot en times sejlads fra storbyen dukker 27 små koraløer op i det krystalklare hav, og mens nogle af øerne er sumpede og domineret af mangrove og kokospalmer, er andre små, henrivende strandparadiser, der er som taget ud af et postkort.

På sejlturen mellem de små øer kan I være heldige at blive hilst velkommen af et par glade delfiner, der boltrer sig i det blå vand. Når I går i land på Isla Grande ved Hotel San Pedro de Majagua, kan I se frem til at dase i det hvide sand, udforske øen eller sondere terrænet under overfladen med snorkelmasken på. I tager afsted kl. 10 om morgenen og er tilbage kl. ca. 15. Bådturen tager ca. en time. Transport, havneskat, nationalparkafgift og frokost er inklusiv.

colombia - Cartagena_Rosario Island_02
kr. 995 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 5 timer
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. frokost
  • Inkl. entré til nationalpark

Cartagena - La Boquilla og kanotur gennem mangroven

Ikke langt fra storbyen ligger den lille landsby, La Boquilla, som er en afro-colombiansk fisker-enklave med mere end 250 år på bagen. Den lille fiskerlandsby er hverken prangende eller turistet, og de brede strande kan synes næsten forladte. Og det er netop det, der er en del af charmen.

På denne udflugt bliver I sat ind i de gamle traditioner, der fortsat holdes i hævd. I går gennem små gyder, hilser på de lokale og hører om livet før og nu. Efter et besøg i den lille landsby, skal I på kanotur med en lokal kaptajn, som viser jer gennem tre naturlige mangrovetunneller; Kærlighedens tunnel, Glædens tunnel og Mindernes tunnel, alt imens I hører om mangroven og det liv, der hersker her.

Turen varer ca. 4 timer og er inklusiv transport og engelsktalende guide.

colombia - cartagena_mangrove_01
kr. 645 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 4 timer
  • Afhentning på hotel

Cartagena - Autentisk salsaaften

Hvis Cartagena er smuk i dagslys, er byen både overdådig og sprudlende, når mørket falder på. Cartagena er en festlig by, og I kan ikke undgå at blive lokket af sprøde salsatoner, sød rom og byens vidunderlige leben.

Denne aften står i salsaens tegn, når I besøger fem kendte barer og klubber, der alle har ét fokus, nemlig salsa. I møder dansere, salsaeksperter og andet godtfolk, der brænder for den sensuelle dans, og I får oven i købet serveret drinks på hver en bar.

Turen tager ca. 4 timer, ledes af en engelsktalende guide og er inklusiv transport.

colombia - cartagena_salsa klub_01
kr. 845 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 4 timer
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. drinks

Santa Marta - Heldagstur til Minca

Minca er en lille oase blot en halv time fra Santa Marta. Her får naturen frit spil, når små vandfald risler ned ad klipper og de grønne omgivelser bidrager til en fortryllende junglestemning.

På denne tur skal I bl.a. besøge en kaffefarm, der ligger godt gemt i Sierra Nevadas grønne bjerglandskab. I smager på kaffen og fordyber jer i naturen, der bl.a. byder på et væld af tropiske planter og mere end 300 forskellige fuglearter.

Som prikken over i’et tager I et dyk ned i en af de små, naturlige pools, der ligger gemt som en forfriskende oase midt i det grønne.

Turen varer 5-6 timer og inkluderer transport og entré til La Hacienda Victoria kaffefarmen.

colombia - salento_kaffe_bliver_toerret_01
kr. 1.185 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 5-6 timer
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. entré

Santa Marta - Flamingoer og Wayuu-kultur i Riohacha

I tager til spidsen af Colombia, også kendt som La Guajira, hvor I skal opleve nogle betagende kystlandskaber, der forbinder et ørkenlignende bagland med Caribiens blå hav.

Foruden landskaberne byder området også på skildpadder, et tropisk fugleliv, herunder gudeskønne flamingoer, og så er det ikke mindst hjemsted for den indfødte Wayuu-befolkning.

I forlader Santa Marta tidligt om morgenen, og på vejen kommer I forbi flere lokale samfund, bl.a. Cari Cari og Tocoromana-stammerne ved Tapias-floden.

I ser de mange smukke flamingoer, der huserer i området og besøger Wayuu-folket, der er kendt for sine særlige farverige tasker, der produceres ved hjælp af en unik metode.

I nyder en frokost og slapper af på en af de smukke strande, inden I på hjemvejen besøger Tocoramona-folket.

Turen inkluderer transport, frokost og besøg hos lokale stammefolk. I bliver hentet på jeres hotel kl. 5.30 og forventes at være tilbage kl. ca. 18.

Læs mere Læs mindre
colombia - colombia_wayuu folk_01
kr. 2.385 pr. person
  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Varighed ca. 12 timer
  • Transport t/r
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. frokost

Gouda årsrejseforsikring hele verden inkl. afbestillingsforsikring

I kan med fordel købe rejseforsikring til følgende reducerede priser hos Stjernegaard.

Gouda har specialiseret sig i rejseforsikringer og dækningerne er bedre end de fleste andre rejseforsikringer. Gouda har sin styrke med deres mange års erfaring, service, lokale samarbejdspartnere og ikke mindst deres velfungerende alarmcentral.

  • Tillæg for personer over 70 år - kr. 360
  • Tillæg for bagage - kr. 230
 
fra kr. 1.145 pr. person
  • Fuld dækning! Ingen selvrisiko!
  • 24 timers dansk lægehjælp (Goudas egen alarmcentral)
  • Behandling på offentligt og privat hospital
  • Personlig sikkerhed
  • Hjemtransport (ubegrænset)
  • Dækning af egenbetaling (ubegrænset)
  • Tilkald/ledsagelse (2 personer)

Gouda afbestillingsforsikring uden køb af Gouda årsrejseforsikring

Gouda har specialiseret sig i rejseforsikringer og dækningerne er bedre end de fleste andre rejseforsikringer. Gouda har sin styrke med deres mange års erfaring, service, lokale samarbejdspartnere og ikke mindst deres velfungerende alarmcentral.

 
6% af rejsens pris pr. person
  • Fuld dækning! Ingen selvrisiko!
  • 24 timers dansk lægehjælp (Goudas egen alarmcentral)
  • Behandling på offentligt og privat hospital
  • Personlig sikkerhed
  • Hjemtransport (ubegrænset)
  • Dækning af egenbetaling (ubegrænset)
  • Tilkald/ledsagelse (2 personer)
Opgradering af hoteller

I kan opgradere hoteller et eller flere steder på ruten til kategorien Ekstra godt eller Deluxe/Boutiquehotel.

Ring til os 4526 0000 og hør om mulighederne.

Børnepriser

Rejser du med børn, så kontakt os for børnepriser

Forbehold for priser

Alle priser er frapriser og forudsætter, at der er plads på hoteller og den indregnede billettype på fly.

Der kan være særlige restriktioner og tillæg på priser ved rejser hen over jul, nytår, påske eller andre højtider. Forhør ved bestilling.

Priserne af først bindende for Stjernegaard Rejser, når der er fremsendt et skriftligt tilbud.

Alt dette er inkluderet i prisen Fold ind Fold ud

  • Fly t/r København / Billund / Aalborg - Bogota // Cartagena på økonomiklasse med mellemlanding i Paris eller Amsterdam
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 1 indenrigsflyvning i Colombia

    Følgende transporter i Colombia
  • Bogota lufthavn - Bogota hotel (privat med lokal engelsktalende guide)
  • Santa Marta lufthavn - Santa Marta hotel (privat uden guide)
  • Lost City Camp - Palomino hotel (privat uden guide)
  • Palomino hotel - Palomino busstation (privat uden guide)
  • Bus Palomino - Cartagena
  • Cartagena busstation - Cartagena hotel (privat uden guide)
  • Cartagena hotel - Cartagena lufthavn (privat uden guide)

    10 nætter på følgende hoteller i standardværelse inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Hotel Abadia Colonial i Bogota
  • 2 nætter på Hotel Plaza Mayor i Vila de Leyva
  • 1 nat på Hotel Casa de Leda i Santa Marta
  • 2 nætter på Playa la Roca Ecohotel i Palomino
  • 3 nætter på Hotel Bantú i Cartagena

    Følgende udflugter/pakker
  • 3 dages privat tur til Villa de Leyva med transporter og udflugter som beskrevet
  • 4 dage/3 nætter Lost City Trek,camping med basale soveforhold på madras eller hængekøje inkl. helpension og udflugter med lokal guide som beskrevet
    På trekket til Lost City er der en lokal guide med, hvis engelsk kundskaber er sparsomme.
    Mod tillæg er det muligt at få en engelsk oversætter med på turen.
  • Assistance fra lokal repræsentant i Colombia

Dette er ikke inkluderet i prisen Fold ind Fold ud

  • Gouda årsrejseforsikring inkl. sygeafbestillingsforsikring kr. 1.145 per person (over 70 år - tillæg på kr. 360). Tillæg for bagage kr. 230. Tillæg for afbestillingsværdi over kr. 30.000.
  • Gouda afbestillingsforsikring uden køb af Gouda årsrejseforsikring - 6% af rejsens pris
  • Ekspeditionsgebyr kr. 200 pr. ordre
  • Drikkepenge og drikkevarer
  • Tillæg for ansvarsrisiko og sikkerhedsfond
colombia - bogota_la candalaria_madmarked_04

Vejret i Colombia

  • Bogotá
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
16° C 17° C 17° C 16° C 16° C 16° C 15° C 15° C 16° C 16° C 16° C 16° C
5° C 6° C 7° C 8° C 8° C 8° C 8° C 7° C 7° C 8° C 8° C 6° C
33 mm 43 mm 66 mm 111 mm 94 mm 57 mm 41 mm 49 mm 73 mm 115 mm 88 mm 54 mm

Kilde: dmi / accuweather.com

  • Cartagena
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
32° C 32° C 32° C 33° C 33° C 33° C 33° C 33° C 33° C 32° C 32° C 32° C
24° C 24° C 24° C 24° C 25° C 25° C 25° C 25° C 24° C 24° C 24° C 24° C
1 mm 0 mm 1 mm 15 mm 119 mm 85 mm 67 mm 109 mm 152 mm 163 mm 75 mm 26 mm

Kilde: dmi / accuweather.com

  • Sydamerika_FIT
    Sydamerika - Rejseforslag
    Individuelle rejser, evt. m/ udflugter - 44 sider

Tak for din bestilling

Vi sender dig kataloget/katalogerne indenfor et par hverdage.

Bestil kataloger

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor et par hverdage.

Vælg venligst ét katalog. Du må højst vælge 3 kataloger

Vi behandler de personoplysninger du har afgivet i forbindelse med din bestilling af katalog. Dine oplysninger bliver opbevaret betryggende og ud fra principperne i vores privatlivspolitik.

  • colombia - bogota_katadraen_01
  • colombia - Bogota_musik_03
  • colombia - villa de levya_befolkning_kvinde_01
  • colombia - Bogota by_02_hf
  • colombia - bogota_la candalaria_madmarked_04
  • colombia - fernando botero_maleri_03
  • colombia - villa de leyva_gade_by_05
  • colombia - colombia_cykel_01
  • colombia - the lost city_10
  • colombia - the lost city_09
  • colombia - the lost city_07
  • colombia - the lost city_04_hf
  • colombia - palomino_strand_01
  • columbia_cartagena de indias_kvinde_02
  • colombia - cartagena_gade_columbia_stor_08

Andre spændende rejser

  • Se rejsen

    ARGENTINA

    Storby og vild natur

    12 dage fra kr. 15.860

    • Buenos Aires, Sydamerikas Paris
    • Det fantastiske Iguazuvandfald
    • Rio de Janeiros højdepunkter
    • Tilkøb udflugter med guide
    • Forlæng evt. ved Búzios eller på Ilha Grande
  • Se rejsen

    ARGENTINA

    Storby, vin og vild natur

    15 dage fra kr. 19.420

    • Smag vinen hvor den høstes og tappes
    • Storslået natur og ørkenlandskaber
    • Bøf og tango i Buenos Aires
    • Tilkøb udflugter med guide
    • Forlæng evt. til Iguazu-vandfaldet
  • Se rejsen

    BRASILIEN

    Brasiliens højdepunkter

    18 dage fra kr. 30.750

    • Det kæmpestore Iguacuvandfald
    • Salvador med afrikanske rødder
    • Bo på en lodge i Amazonjunglen
    • Rio og tjekkede Buzios
    • Tilkøb udflugter med guide