Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.6 (1203 anmeldelser)

Kør-selv og billeje i Cuba

Man må ofte gnide øjnene, når man bevæger sig rundt i trafikken i Cuba, hvor man mellem lastbiler, der ind imellem fungerer som busser med snesevis af passagerer på ladet, hestekærrer, cykler og nedslidte busser, også ser moderne udlejningsbiler mellem en ubegribelig mængde amerikanske dollargrin fra før revolutionen og Castros magtovertagelse i 1959.

Helt som når man ser mange af husene i det gamle Havana, undrer man sig også over, at disse vidunderlige gamle flydere af mærkerne Buick, Chrysler, Ford, Hudson, Studebaker med flere stadig kan hænge sammen og dominere gadebilledet. Men det går fint, og det er svært ikke at blive begejstret, når man ser disse ofte meget smukke køretøjer. 

Leje bil og flexidrive 

Men ønsker man at leje bil og se Cuba på egen hånd, skal man nok alligevel være glad for, at der findes et firma som REX, der udlejer forholdsvis nye biler med aircondition, airbags, ABS-bremser mm, og som har service-stationer rundt om i landet, hvis der skulle opstå problemer med bilen.

Hvis man vil rejse rundt i Cuba i sit eget tempo med mulighed at søge ud i de mindste kroge af landet, så samarbejder Stjernegaard Rejser med REX og en lang række hoteller, hvor man på forhånd kan forudbestille værelser til bestemte datoer, men også med andre såkaldte flexdrive hoteller, hvor man kan møde op spontant og håbe på, der er ledige værelser, som man så betaler med kuponer fra rejsebureauet.

Er der fuldt hus, må man naturligvis køre videre til et andet hotel, der er med i samarbejdet. Måske kan det hotel uden plads fortælle om et andet, hvor de ved, der er ledige værelser. Generelt vil det nok være klogt fra morgenstunden at bestille næste hotel fra det, man er ved at forlade. Eventuelt få receptionisten til at gøre det mod lidt drikkepenge. Propina - drikkepenge på spansk - er et godt ord huske, når man er på rejse i Cuba. 

En køretur du aldrig glemmer

Cuba er et fortryllende og mærkværdigt land, og det bliver ikke mindre spøjst af at opleve livet på landevejen. Kender du en rejselysten bilist, der hverken frygter huller i vejen, blaffere eller manglende skiltning? Så kan I se frem til en kør-selv-ferie, der overrasker på alle ledder og kanter.

Læs vores blog >
cuba - cuba_bil_groen_06