Viñales - Cubas flotteste naturområde med Mogotes-bjerge
Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.6 (1203 anmeldelser)

Viñalesdalen

Et syn for guder og en duft af tobak

Ca. 180 km vest for Havana ligger Viñalesdalen, et af Cubas flotteste naturområder med de forunderlige Mogotes-bjerge.

De frodige dale mellem bjergene er som skabt til kaffe- og tobaksproduktion og det er her, bønderne dyrker den verdensberømte tobak, vueltabajo. Men tobaksplantagerne er ikke den eneste grund til at besøge området. Den flotte natur skifter fra frodige bjerge med kølige vandfald til åbne områder med mangrove, søer og floder. Området er ideelt til vandring, men det er også muligt at udforske naturen på både hesteryg og cykel. I Viñales-dalen kan man også besøge det imponerende hulesystem "Cueva de los Indios" med fantastiske drypstenshuler og kalkstensformationer, som man sejler igennem.

Inde i selve Viñales by finder man en charmerende by, hvor tiden har stået stille i lang tid. Dog er der de seneste år kommet et pænt udbud af restauranter og barer, og her er tænkt på turisternes ve og vel med alt fra burgere og tapas til sangria og god vin. Dermed ikke sagt at der er skruet ned for de cubanske indslag. Flere steder danses der salsa aftenen lang, og de lokale holder sig ikke tilbage, når musikken spiller op til dans.

Vi benytter hoteller i Viñalesdalen og casas particulares i Viñales by.

Billeder fra Viñalesdalen

Hoteller i Viñalesdalen

Viñales-dalen

Hotel La Ermita ★★★

Dette hotel ligger midt i den smukke natur og har en vidunderlig udsigt over Viñales-dalen og de smukke mogotes-bjerge. Det er naturen og beliggenheden, som er det største trækplaster her, og værelserne er således nærmere de to end de tre stjerner, men absolut til at leve med.

Restauranten og baren ligger i første parket til naturen, og alle værelser har balkon eller terrasse. Her er også pool og en dejlig have. La Ermita ligger ca. 1½ km fra Viñales by. 

cuba - vinales-dalen - la ermita terrasse
  • 62 værelser
  • By: 1,5 km
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • TV
  • Balkon/Terrasse

Viñales-dalen

Hotel Los Jazmines ★★★

Dette ældre hotel ligger med en pragtfuld udsigt lige midt i det spektakulære naturområde Viñales-dalen. Skal hotellet tildeles stjerner efter beliggenheden, vil det uden tvivl blive tildelt fire til  fem stjerner. Hvorimod hotellets værelser og generelle stand kun kan tildeles to stjerner.

Hotellet bør derfor primært vælges ud fra den unikke beliggenhed og charmerende kolonitidsstemning. For et ophold her vil uden tvivl give gæsten den ultimative naturoplevelse i den skønne Viñales-dal.

Hotellet har 62 værelser med eget badeværelse, aircondition, tv og telefon. Desuden har hotellet 16 hytter.

cuba - vinales-dalen - hotel los jaminez_hotel_pool udsigt
  • 62 værelser
  • By: 3 km
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV

Viñales-dalen

Horizontes Rancho San Vicente ★★★

Hotellet ligger midt i den smukke Viñales-dal i en tropisk, eller noget vil sige botanisk have. Her er både swimmingpool, restaurant og snack-bar, og hotellet 53 værelser er hovedsagligt fordelt i bungalow rundt om i haven.

Alle værelser har eget bad og toilet, aircondition, tv og safetyboks. Hotellet vil vi kategorisere som 2 stjerner, men beliggenheden er helt i top.

cuba - vinales-dalen - horizones rancho san vicente_hytte_vaerelse
  • 53 værelser
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV

Viñalesdalen

Casa particular

De små familiedrevne casas particulares har typisk 2 til 5 værelser, alle med eget bad og toilet. Indretningen afhænger naturligvis af ejerens smag og indretningsevner og varierer derfor fra casa til casa. Vær opmærksom på, at gruppen på grund af casa'ernes størrelse blive fordelt på et antal forskellige casa'er, når vi kommer frem til en ny by.

Morgenmaden serveres på jeres casa - og selv om den er mere simpel end på hotellerne, er kvaliteten i orden. I vil typisk få juice, frugt, æg efter ønske, brød med tilbehør som fx marmelade og måske ost. Altid serveret med et smil og i hyggelige omgivelser.

Vær også opmærksom på, at der ofte ikke er vinduer på minihotellets værelser. Det skyldes den cubanske byggestil, hvor husene er bygget til at holde lyset ude i det varme klima. En dobbeltseng på et minihotel er typisk 140 cm bred.

Læs mere Læs mindre
cuba - vinales-dalen - DSC_5597
  • 2-5 værelser
  • Morgenmad
  • Eget bad og toilet

Rejser til Viñalesdalen

Cuba
Det vestlige Cuba på casas particulares - jul og nytår 2019
14 dage fra kr. 14.300
4/5 Havana 4 Trinidad 1/2 Cienfuegos 3 Viñales
Cuba
Højdepunkter i det vestlige Cuba
16 dage fra kr. 12.410
3 Havana 2 Viñalesdalen 2 Cienfuegos 3 Trinidad 4 Varadero
Cuba
Det vestlige Cuba med Cayo Coco
16 dage fra kr. 14.570
4 Havana 2 Viñales 4 Trinidad 4 Cayo Coco
Cuba
Den store Cubarejse med karneval i Santiago de Cuba
15 dage fra kr. 26.900
3 Havana 2 Viñalesdalen 3 Santiago de Cuba 2 Camagüey 2 Trinidad 1 Cienfuegos
Cuba
Mageløse oplevelser, sommer 2019
15 dage fra kr. 16.640
3/4 Havana 2 Viñales-dalen 3 Trinidad 4/5 Varadero 4/5 Jibacoa
Cuba
Mageløse oplevelser, jul og nytår
14 dage fra kr. 20.165
3 Havana 2 Viñales 3/4 Trinidad 4/5 Varadero ELLER 4/5 Jibacoa
  • Havana
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
26° C 26° C 28° C 29° C 30° C 31° C 31° C 32° C 31° C 29° C 28° C 27° C
19° C 19° C 20° C 21° C 22° C 23° C 24° C 24° C 24° C 23° C 21° C 20° C
64 mm 69 mm 46 mm 54 mm 98 mm 182 mm 106 mm 100 mm 144 mm 181 mm 88 mm 58 mm

Kilde: dmi / accuweather.com