Undskyld for fortidens synder…?
Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.45 (792 anmeldelser)

Undskyld for fortidens synder…?

I forbindelse med 100 året for overdragelsen af De Vestindiske Øer til USA i 2017 blev det heftigt diskuteret, om man som nation skulle undskylde for fortidens synder. Vi var så heldige at være til stede ved festlighederne i marts 2017, hvor det officielle Danmark repræsenteret ved statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt en fin og afbalanceret tale.

Statsministeren indkasserede dagens største bifald, da han gav udtryk for, at slaveri er utilgiveligt og aldrig kan retfærdiggøres, og da han udråbte de lokale helte, Queen Mary, Queen Agnes og Queen Mathilda som de sande helte. På denne måde sagde statsministeren undskyld for fortidens synder – uden at bruge ordet ’undskyld’. Det faldt i god jord ved højtideligholdelsen.