Centralt i mosaikbyen Madaba ligger dette skønne hotel. Her er 17 værelser, der alle er pænt indrettet og har moderne fornødenheder såsom aircondition, gratis wifi, tv samt eget bad og toilet. Hotellet er autentisk indrettet med flotte gulv- og vægtæpper, stemningsgivende billeder, og i de hyggelige loungeområder kan I slappe af i gode, bløde møbler. Her er også tagterrasse, hvor I kan nyde rolige stunder, samt en restaurant.
Madaba er en livlig handelsby, og i gåafstand finder I den centrale plads samt Skt. Georgs-kirken med det berømte mosaikkort over Det Hellige Land. Her i byen kan I gå på opdagelse blandt masser af mosaikværksteder, fine butikker og restauranter, hvis I vil få madoplevelser udenfor hotellet.