Inkariget og Galapagos
Download katalog over rejsen

17 dage fra 66.900 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Inkariget og Galapagos Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 17 dage fra 66.900 kr.

4.7   (34 anmeldelser)
peru - machu picchu_42

Dag 1

Danmark – Lima

Vi ankommer til Limas lufthavn først på aftenen. Vi tager ikke ind til Lima men bliver på et hotel i lufthavnsområdet, så vi i morgen kan komme med morgenflyet til Cuzco og videre til Den Hellige Dal, men mon ikke vi mødes i baren inden vi går til ro.

Her skal i bo

peru - lima - wyndham costa del sol lima airport_facade_hotel_01 Inkluderet i prisen
Lima

Costa Del Sol Wyndham Airport Hotel

peru - peru ecuador galapagos_inkariget og galapagos
peru - machu picchu_39

Dag 2

Med fly til Cusco, videre Den Hellige Dal og besøg i Pisac

Vi tager morgenflyet til Cuzco, hvilket kun tager en time.

Men da Cusco ligger højt, kører vi direkte ned i Den Hellige Dal, og kommer så først tilbage til byen et par dage efter, hvor vi er bedre rustet til at gå rundt i 3400 meters højde.

I den frodige dal i 2.900 meters meter højde med stejle bjergskråninger på begge sider gror verdens bedste majs. Markerne overrisles med vand fra floden Vilcanota, som også løber forbi Machu Picchu og videre ud i Amazonas. Vi er nu på den østlige side af Andesbjergkæden på vej ned i højlandsjunglen.

I disse fantastiske omgivelser starter vi med at køre til mini-Machu Picchu, inkabyen Pisac. Den ligger højt og smukt på en af bjergskråningerne i dalen over nutidens moderne by af samme navn. Pisac er et stort bykompleks, der både rummer utallige kunstfærdigt anlagte landbrugsterrasser, soltempel, hundredevis af grave i naturlige huler i klippevæggene, et avanceret vandforsyningssystem med vand fra naturlige kilder og boliger, som husede overklassen og militæret.

Efterfølgende kører vi til en lille landsby i dalen, som er støtteprojekt for vores lokale agent i Peru. Kvinderne i byen er eksperter i indfarvning af uld med brug af naturlige farvestoffer.

Vi får en grundig indføring i hele processen, som blandt andet er baseret på det rødlige farvestof karmin fra den tørrede lus, cochenille, som dyrkes på kaktusmarker rundt omkring i Peru.

Efter en begivenhedsrig dag ankommer vi til vores hotel i Den Hellige Dal sidst på eftermiddagen.

  • Morgenmad
  • Picnicfrokost

Her skal i bo

peru - den hellige dag_01 Inkluderet i prisen
Den Hellige Dal

Amak Valle Sagrado Hotel

peru - pisac_den hellige dal_valle sagrado_01
peru - den hellige dal_03 peru - pisac_ollantaytambo_den hellige dal_valle sagrado_02

I den frodige Hellige Dal i 2.900 meters meter højde med stejle bjergskråninger på begge sider gror verdens bedste majs.

Dag 3

På opdagelse i Den Hellige Dal, besøg i Soltemplet og Ollantaytambo

Vi nyder Den Hellige Dal idag, og kører efter morgenmaden til Ollantaytambo, som er den næste imponerende inkaby i Den Hellige Dal.

Vi går en tur i byen, hvor der den dag i dag bor mennesker i de oprindelige inkahuse. Det er som en rejse tilbage i tiden, hvor vi også skal besøge nogle af husene.

Vi går op og ser det store Soltempel og inkaernes forrådskamre, som ligger højt over byen.

Vi spiser frokost og slapper af på hotellet om eftermiddagen.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

peru - den hellige dag_01 Inkluderet i prisen
Den Hellige Dal

Amak Valle Sagrado Hotel

peru - ollantaytambo_befolkning_mand_01_hf
peru - ollantaytambo_ruiner_klippe_02 peru - ollantaytambo_marked_01

Den Hellige Dal byder på mange spændende oplevelser, og inkaernes bygningsværker og påvirkning er synlige mange steder.

Dag 4

Med tog til Machu Picchu Pueblo

I dag skal vi med tog til byen Machu Picchu Pueblo (tidligere Aguas Calientes), som ligger for foden af Machu Picchu.

Togturen tager ca. halvanden time, hvor vi nyder udsigten til Den Hellige Flod og de omkringliggende bjerge. Vi er nu på vej ud i højlandsjunglen, og ser hvordan vegetationen undervejs bliver mere og mere frodig.

Efter tjek-ind på hotellet går vi måske en tur langs floden og i byens snævre gader, og om aftenen er det oplagt at spise sammen på en af de mange gode restauranter i byen.

Tilkøb dagsvandring ad Inkastien til Solporten
Som noget helt særligt kan vi denne dag tilbyde en ekstra udflugt, nemlig en dagsvandring fra 104 km stenen og ud til Solporten, hvorfra der er blændende udsigt til Machu Picchu. Strækningen er en del af den berømte inkasti, og vælger man denne vandretur, når man ikke tempelbesøget i Ollantaytambo, idet man skal tidligt med toget fra Ollantaytambo mod Machu Picchu Pueblo.

Efter ca. 1 times kørsel stopper toget ved 104 km stenen på inkastien, og herfra går man i en international gruppe på maks. 15 personer og naturligvis med en lokal guide ud i den smukke natur og opad mod selve det arkæologiske område ved Machu Picchu. Undervejs passeres rester af inkabygningsværker og I går gennem skov, langs vandløb i dalen med udsigt til risterrasser og til sidst op ad mod Solporten.

Selve vandreturen, der kræver god fysik, tager omkring 7 timer inkl frokost. Den er en oplevelse for livet og giver samtidigt mulighed for at se Machu Picchu hele to gange på rejsen.

Når man er fremme ved Solporten, det sted, hvor kejseren også kom ind til Machu Picchu, nyder man udsigten og slapper lidt af, inden man går ud af området og tager bussen ned ad bjerget til Machu Picchu Pueblo, hvor resten af gruppen befinder sig.

Er du interesseret i denne udflugt, så kontakt en af vores rejsekonsulenter. Læs også vigtig information om sværhedsgrad og længde her på siden under "Vandring på Inkastien"

  • Morgenmad

Her skal i bo

peru - ferre machu picchu hotel_04 Inkluderet i prisen
Machu Picchu Pueblo (Aguas Callientes)

Ferre Machu Picchu Hotel

peru - aguas calientes_tog_04

Dag 5

Machu Picchu og retur til Cusco

Dagen er nu kommet, hvor vi skal besøge Machu Picchu, et af verdens nye syv vidundere.

Vi tager en af de tidlige busser fra Machu Picchu Pueblo, så vi kan nyde det smukke morgenlys over inkabyen. Vi starter med at gå op til det gamle vagthus, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over hele Machu Picchu. Vi sætter os i græsset og tager det hele ind. Den oplevelse glemmer vi nok ikke så nemt igen.

Efterfølgende er der rundvisning i hele Machu Picchu med en lokalguide og rejselederen, hvor vi både besøger de kejserlige og religiøse afdelinger, herunder kejserens bolig, soltemplet og de andre templer. Efter rundvisningen, som tager ca. halvanden time, er der mulighed for at gå rundt på egen hånd.

Der er tid til frokost på en af de mange restauranter i Machu Picchu Pueblo, inden vi midt på eftermiddagen tager toget tilbage til Ollantaytambo.

Her venter bussen på os.

Vi har et par timers kørsel gennem et smukt landskab til Cusco, hvor vi tjekker ind på et hyggeligt hotel i det historiske centrum.

Efter en lang dag med overvældende indtryk vælger mange nok en stille aften på en af de særdeles gode restauranter, der ligger tæt på vores hotel.

  • Morgenmad

Her skal i bo

peru - cuzco_befokning_boern_lama_01 Inkluderet i prisen
Cusco

Hotel San Agustin El Dorado

peru - machu picchu_02
peru - machu picchu_07 peru - machu picchu_landskab_lama_01

Machu Picchu er uden diskussion højdepunktet på Peru-delen af rundrejsen. Synet af vidunderet giver kuldegysninger selv hos garvede rejsende.

Cusco, inkaernes hovedstad

Inkaernes politiske og religiøse centrum var Cusco, som blev anset for at være verdens navle. Både de regerende og de afdøde herskere hørte hjemme i byen, og der er mange monumenter at besøge. Inkaernes bygningsværker blev bygget i kolossale sten, der blev formet, så de passede nøjagtigt sammen.

peru - cusco_by_01_slider

Dag 6

Sightseeing på gåben i Cusco

Vi skal i dag på opdagelse i inkaernes hovedstad, som er det nutidige Perus kulturelle hovedstad.

Det er en sand fornøjelse at spadsere rundt i de smalle brostensbelagte gader med udsigt til de flotte bygninger, et skønt og enestående mix af inkaernes kejserlige byggestil og den spanske kolonistil. Det finder man ingen andre steder, og Cusco er af samme grund en af de smukkeste byer i Sydamerika.

Vi starter i Coricancha, som var inkaernes vigtigste tempel. I århundreder troede man, at spanierne havde jævnet templet med jorden, men efter et stort jordskælv i Cusco i 1950 kom store dele af templet til syne under Dominikanerklostret og kirken, som begge styrtede sammen. Inkaerne er kendt for deres uovertrufne stenarbejde, og selv ikke på Machu Picchu finder man så fine mure som i Coricancha.

Herfra spadserer vi op til katedralen på Plaza de Armas, som også var den centrale plads under inkaerne. Tidligere lå der store inkapaladser rundt om pladsen. I dag prydes den af katolske kirker, et hav af gode restauranter og fine butikker med sølvsmykker og strikvarer af babyalpaka.

Vi får en rundvisning i den imponerende katedral, som i virkeligheden består af tre kirker i en. Spanierne kristnede inkaerne og lærte dem at male motiver fra Bibelen.

Et af højdepunkterne på rundvisningen i katedralen er et maleri af den sidste nadver, hvor Jesus og disciplene i Jerusalem fejlagtigt spiser marsvin, som også i dag er nationalspise i Peru.

Fra katedralen spadserer vi op til fødevaremarkedet San Pedro, det største i Peru, hvor der også bliver smagsprøver på nogle af egnens specialiteter. Resten af dagen er til fri disposition.

  • Morgenmad

Her skal i bo

peru - cuzco_befokning_boern_lama_01 Inkluderet i prisen
Cusco

Hotel San Agustin El Dorado

peru - cuzco_plaza de armas_santo domingo kirke_11_HF
peru - cusco_marked_by_befolkning_01 peru - cusco_plaza de armas_by_01

Cuscos historiske bydel er på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi går tur i de brostensbelagte gader og kigger på det enestående miks af inkaernes kejserlige byggestil og spansk kolonistil. På markedet i San Pedro-bydelen handles hverdagens fornødenheder, og vi får måske et par smagsprøver på de lokale råvarer.

Dag 7

Udflugt til Sacsayhuaman og fridag i Cusco

Vi har nu helt vænnet os til højderne og skal om formiddagen på en vandretur op til tempelfortet Sacsayhuaman, som ligger på en af skråningerne over Cusco.

Her fejrede inkaerne også de store solhvervsfester. Spanierne ødelagde de fleste inkabygninger på stedet for at genbruge stenene til kirker nede i byen, men de mange 100-tons tunge, fint udhuggede sten fra zigzag-murerne kunne de ikke rokke ved.

Murene er så smukke, at ord ikke slår til. Det skal bare opleves.

Efterfølgende er det store fridag i Cusco, hvor det er oplagt på egen hånd at besøge nogle af byens bedste museer, f.eks. Inkamuseet eller det Præcolombianske Museum.

  • Morgenmad

Her skal i bo

peru - cuzco_befokning_boern_lama_01 Inkluderet i prisen
Cusco

Hotel San Agustin El Dorado

peru - cusco_sacsayhuaman_ruiner_02
peru - cusco_sacsayhuaman_ruiner_01 peru - cusco_by_02

Tempelfortet Sacsayhuaman ligger på en af skråningerne over Cusco. Her fejrede inkaerne også de store solhvervsfester.

Dag 8

Flot køretur fra Cusco til Puno ved Titicacasøen

Vi skal i dag have rundrejsens længste køretur, men heldigvis kører vi hele dagen gennem de mest fantastiske landskaber, som skifter fra frodige dale omkring Cusco til de uendelige højsletter i Puno.

Undervejs bliver der flere fotostop ved de mest imponerende naturscenerier, og der bliver også tid til et besøg på en lille farverig kirkegård med sneklædte bjerge i baggrunden. I byen Pucara kan vi få gourmet-kaffe, som et år vandt prisen som verdens bedste økologiske kaffe.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Puno i 3800 meters højde, som ligger smukt på bjergskråningerne ned til Titicacasøen. 

Vi tjekker ind på et hotel, der ligger kun 100 meter fra strøget med mange restauranter og barer. Lige hvad vi har brug for efter en lang dag i bussen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

peru - titicaca_uros indianer_04 Inkluderet i prisen
Puno/Titicacasøen

Casona Plaza Puno

peru - titicaca soeen_uros island_baad_02
peru - titicaca soeen_uros island_befolkning_kvinde_hytte_01 peru - titicaca soeen_uros island_baad_01

På en udflugt på Titicacasøen møder vi urosindianerne, som lever på menneskeskabte sivøer. Vi går i land på en af øerne, og her fortæller høvdingen om, hvordan de lever.

Dag 9

Dagsudflugt i båd på Titicacasøen og retur til Lima

Vi står tidligt op og skal have en hel dag på Titicacasøen. I Punos havn går vi om bord i vores egen båd og starter sejladsen til øen Taquile.

Allerede kort efter start kan vi skimte de første af urosindianernes sivøer, som vi skal besøge om eftermiddagen.

Titicacasøen er næsten 170 kilometer lang og deles af Peru og Bolivia. Den regnes for den højest beliggende navigerbare sø i verden og er den næststørste i Sydamerika.

Øen Taquile er fem kilometer på længste led. Her bor der inddelt i seks små kommuner tæt ved 2.000 mennesker, som holder gamle tiders dyder i hævd. Alle indbyggerne på øen går i farvestrålende folkedragter, som bl.a. fortæller om deres civile stand og embeder.

Øen er på UNESCOs kulturelle verdensarvliste, da indbyggere har en særlig evne til at strikke uldtøj. Helt præcist er det mændene på øen, der er mestre i at strikke, mens kvinderne karter og spinder. Vi går i land og spadserer en times tid på øen med fantastisk udsigt til søen og de sneklædte bjerge i Bolivia. Vores mål er den centrale plads midt på øen. Her vil der være lidt fritid, hvor I bl.a. kan besøge uldcenteret og se prøver på mændenes strikkeevner. Efterfølgende spiser vi frokost hos en af familierne med en bjergtagende udsigt til søen og Bolivia.

Fra Taquile tager det halvanden time at sejle til ”vores” urossivø. Vi har valgt en lille ø, der ligger næsten helt for sig selv. Mange af de større øer er desværre blevet lidt for kommercielle, men indbyggerne på den ø, vi besøger, har bevaret den traditionelle livsstil. Høvdingen fortæller om livets gang på øerne, og vi får også illustreret, hvordan øerne er lavet.

Der bliver desuden tid til at gå rundt på øen på egen hånd og lade sig fascinere af de spændende indbyggere og den anderledes livsstil.

Vi har allerede tjekket ud fra vores hotel, og tilbage i Puno kører vi med vores bus til byen Juliaca, hvorfra vi flyver til Lima, og endnu engang tjekker vi ind på det gode hotel i lufthavnen, for næste morgen at flyve til Ecuador.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

peru - lima - wyndham costa del sol lima airport_facade_hotel_01 Inkluderet i prisen
Lima

Costa Del Sol Wyndham Airport Hotel

peru - titicaca soeen_taquile_befolkning_mand_strikke_01_hf
peru - titicaca_uros indianer_16 peru - titicaca_flydende oe_05

Ved Titicacasøen er det mændene, der strikker. En ung mand skal strikke en uldhue, som svigerfaderen skal godkende, inden han giver sin datter fra sig.

Dag 10

Farvel til Peru og videre til Quito i Ecuador

Vi flyver om morgenen til hovedstaden Quito i Ecuador.

På vej til vores hotel i den store by gør vi holdt ved et museum, der markerer ”Verdens Midte”. Vi oplever bl.a. at stå med det ene ben på den nordlige halvkugle og det andet på den sydlige. Sidst på eftermiddagen kan vi gå på opdagelse i kvarteret omkring hotellet, og om aftenen er det oplagt at gå ud at spise sammen, hvis vi da ikke bare vælger en god middag på hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

ecuador_quito_gade_01 Inkluderet i prisen
Hawaii

Hotel Dann Carlton

+
peru - quito_landskab_by udsigt_01

Dag 11

Quito med Guayasamin-museum, kabelbane, jesuitterkirke m.m.

Der venter også en spændende og indholdsrig dag i Quito.

Vi skal bl.a. i kabelbane op i 4.000 meters højde til vulkanen Pichincha, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over hele Quito og i horisonten en perlerække af Ecuadors sneklædte vulkaner, bl.a. den sneklædte Cotopaxi som har en perfekt konisk form. Derudover skal vi besøge museet El Capillo del Hombre skabt af Sydamerikas Picasso, Oswaldo Guayasamin, som døde i 1999. Han var gennem hele sit kunstnerliv de undertryktes fortaler både på og uden for lærredet.

Vi skal også gå en tur i det historiske centrum i Quito, som er på UNESCOs verdensarvliste, hvor vi ser præsidentpaladset og skal besøge den fuldstændigt guldbelagte jesuitterkirke La Compania. Fra højen Panecillo troner en stor statue af Jomfru Maria udført i bly, hvorfra vi har vi den mest fantastiske udsigt over det historiske centrum.

Frokosten kan vi passende indtage i det berømte forlystelseskvarter Mariscal. Rækkefølgen af dagens program afhænger af vejret.

Vi skal jo helst op i kabelbanen, mens der er solskin og blå himmel, men under alle omstændigheder bliver det en meget intens og indholdsrig dag i Ecuadors hovedstad.

  • Morgenmad

Her skal i bo

ecuador_quito_gade_01 Inkluderet i prisen
Hawaii

Hotel Dann Carlton

+
ecuador_quito_kabalvogn_01
ecuador_quito_04 peru - quito_by_gade_01

Nede fra Quito skal vi bl.a. med kabelbane op i 4.000 meters højde til vulkanen Pichincha, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over hele Quito og i horisonten en perlerække af Ecuadors sneklædte vulkaner.

Guayasamin, Sydamerikas Picasso

Oswaldo Guayasamin var en af Sydamerikas største kunstnere. Han døde i 1999 og var gennem hele sit liv de undertryktes fortaler og blev kendt som en ekspressionistisk maler af socialrealisme.

Stærkt inspireret af den sydamerikanske kunst bruger han meget af sit liv på at male elendighed, udnyttelse, undertrykkelse, diktatur og racisme. Vi besøger hans fantastiske museum, El Capillo del Hombre, i Quito.

ecuador_quito_gade_01

Dag 12

Fly til Galapagos og ombord på M/V Galápagos Legend og sejlads til Mosquera Island

I dag begynder vores Galápagos-eventyr, når vi stiger på morgenflyet fra Quito til Galapagos.

Galápagos består af 15 større øer og en lang række mindre øer, som ligger ca. 1.000 km vest for Ecuadors kyst ude i Stillehavet. Øerne fungerede som Charles Darwins levende laboratorium, mens han udviklede sin berømte teori om arternes oprindelse.  Længe før Darwin kom hertil, var øerne kendt blandt søfarerne som hjemsted for det underligste og mest vidunderlige dyreliv, man kunne forestille sig, med fugle, der kan svømme men ikke flyve, leguaner, der lever i vand, dragelignende firben, der ligner fortidslevn og ikke mindst de kæmpestore galápagosskildpadder, som har givet øerne deres navn.

Galápagosøerne er i dag en nationalpark, og den berømte Charles Darwin Research Station har siden 1964 hjulpet med at drive nationalparken og overvåget, at naturen forbliver så uberørt som muligt. Stationen er jævnlig vært for internationale forskere og uddanner også de naturguider, som følger med rundt på øerne.

Vi lander på øen Isla Baltra, og har kun en kort tur ud til vores dejlige skib M/V Galápagos Legend, der ligger klar tæt på lufthavnen. Når vi er installeret i vores kahytter, mødes vi i restauranten for at spise frokost, mens skibet stævner ud i det blå hav.

Vores første stop er Mosquera Island, som ligger mellem Baltra (South Seymour) og North Seymour. Vi bliver sejlet helt ind på øen i de søstærke motorbåde (dinghys) og har vores første wet landing, hvor vi lige får dyppet fødderne i det lune havvand på vej op på stranden.

Den kridhvide ø er et paradis for søløver, både store og små. Ungerne boltrer sig lystigt i vandkanten, mens de voksne dovner i sandet. Vi møder også de kulsorte havleguaner, som med tiden fik lært sig selv at dykke. Der var mere føde på havbunden end på land. Efter en introduktion til det hele ved lokalguiden og rejselederen bliver der tid til at gå rundt på egen hånd og efterfølgende at snorkle.

Vi sejler tilbage til Galápagos Legend og har tid til at nyde en drink på dækket i solnedgangen og måske få en sludder med nogle af de andre gæster på skibet.

Aftensmaden serveres herefter i restauranten, og om aftenen holder skibets dygtige naturguider forskellige oplæg i auditoriet – de annonceres i forvejen, så vi kan nå at planlægge vores tid.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

FACADE LEGEND 1 Inkluderet i prisen
M/V Galápagos Legend

M/V Galápagos Legend

galapagos_udsigt_hav_08_hf
mv galapagos legend_stemning_01 mv galapagos legend_bar_01

Øerne i Galápagos er strengt reguleret, og der må f.eks. kun være 16 personer i land ad gangen. Vi sejler med M/V Galápagos Legend - et dejligt skib med mange faciliteter og ikke mindst god plads. Det betyder, at vi også nyder rejsen, når vi ikke er i land på øerne.

Dag 13

Sulivan Bay på Isla Santiago og Isla Rábida

Måske har man lyst til at stå tidligt op og opleve solopgangen over havet inden morgenmaden.

Vi skal som det første i dag besøge Sulivan Bay (wet landing) på den sydøstlige del af Isla Santiago, et sted med en meget interessant geologi med lavastrømme, som blev dannet i den sidste del af 1800-tallet. Vi går en tur på ca. 1½ time ad flade stier og har også tid til at svømme og snorkle i bugten, inden dinghy’en sejler os tilbage til frokost på skibet.

Skibet sejler, mens vi indtager frokosten, og herefter har vi endnu en wet landing, denne gang på Rábida, hvor vi skal gå tur i et unikt vulkansk landskab med karakteristisk mørkerødt sand. Pelikaner og masser af de berømte Darwins-finker ses her – sidstnævnte spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Darwins evolutionsteorier.

Efter gåturen sejler vi med dinghy’en langs kysten for at se, hvor havfuglene yngler.

Der vil også være mulighed for at snorkle fra kysten, hvor marinelivet er særligt aktiv.

Vi er tilbage på skibet sidst på eftermiddagen, og igen kan vi skåle på dagens oplevelser, mens solen glider ned i havet.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

FACADE LEGEND 1 Inkluderet i prisen
M/V Galápagos Legend

M/V Galápagos Legend

galapagos_leguan_20

Dag 14

Urbina Bay og Tagus Cove, Isla Isabela

Dagens første udflugt er en wet landing i Urbina Bay på Isla Isabela.

Her er stranden helt sort og inde på land venter et udvalg af Galápagos’ fantastiske dyreliv - måske møder vi de kæmpestore galápagosskildpadder, leguaner, der ser ud til at høre fortiden til, og sælsomme skarver, der ikke kan flyve.

Vi går ind i landet for at se det koralrev, som blev løftet op ad havet ved et vulkanudbrud i 1954, og får en spektakulær udsigt til Alcedo-vulkanen. Der er også tid til at snorkle og svømme i havet med havskildpadder, søløver og utallige tropefisk, inden vi sejler ”hjem” til frokost.

Om eftermiddagen har vi en dry landing, det vil sige, at vi kan gå tørskoet i land på Isla Isabela, der for øvrigt er Galápagos’ største ø. Vi skal høre om de fem vulkaner, som dannede øen, og følge en sti ud til Darwins saltvandskratersø, hvorfra der er en fantastisk udsigt til lavalandskaber og knejsende vulkaner.

Vi sejler i dinghy’en langs kysten for at spotte forskellige havfugle, som f.eks. den blåfodede sule, terner og brun noddy.

Galápagospingviner - de eneste pingviner på den nordlige halvkugle - holder også til her i stort tal. De er kun omkring 35 cm høje, er monogame og lægger deres æg i sprækker i lavaen. Bestanden tæller omkring 2.000 stykker fordelt på hele øen.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

FACADE LEGEND 1 Inkluderet i prisen
M/V Galápagos Legend

M/V Galápagos Legend

peru - galapagos_skildpadde_18
galapagos_soeloeve_20 galapagos_skarver_landkab_01

Vi oplever et fantastisk og unikt dyreliv på Galápagosøerne, både i vandet og på land - og vi kommer helt tæt på. Det er naturligvis muligt at snorkle, hvis man har mod på det. Flere af de vilde dyr er ikke mærkbart bange for mennesker - men husk altid at respektere dem.

Dry og wet landings

Vi oplever både dry og wet landings, når vi skal i land på Galapagosøerne. På en dry landing sætter dinghy'en os i land helt inde på øen, og på en wet landing skal vi selv gå det sidste stykke i vandet. Det afhænger af forholdene, og vi får det naturligvis at vide på forhånd, så vi har det rigtige tøj på.

galapagos_baad tur_02

Dag 15

Espinosa Point, Isla Fernandina, og Vicente Roca Point, Isla Isabela

Dagens første udflugt er en dry landing ved Espinosa Point, hvorfra vi har udsigt over til Isla Isabela på den anden side af Bolívar Channel.

Vi går ud for at lede efter den største og mest primitivt udseende art af havleguaner, der hygger sig med søløver og de sjove Sally Lightfoot-krabber. Vi har også chancen for at se galápagospingviner og galápagoshøgen, kongen over alle rovfugle på disse kanter.

Terrænet, vi går i er lidt stejlt, men guiderne sørger for, at alle er med, inden dinghy’en sejler tilbage til skibet ved frokosttid.

Om eftermiddagen venter en helt særlig oplevelse. Vi skal sejle med dinghy’en på Bolívar Channel, som har noget af det mest diversificerede, endemiske marineliv (dyrearter, som kun findes her) i hele Galápagos, og det siger jo ikke så lidt.

Der er naturligvis mulighed for at stikke hovedet ned under vandet med maske og snorkel og betragte det hele.

Vi kigger også på havfugle i alle afskygninger.

Aftenen er som de andre på skibet med drinks og middag – og heldigvis for det!

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

FACADE LEGEND 1 Inkluderet i prisen
M/V Galápagos Legend

M/V Galápagos Legend

galapagos_soeloeve_leguan_01
galapagos_soestjerne_01 galapagos_befolkning_kvinde_booby_fugl_01

På et krydstogt rundt om Galápagosøerne kommer man i nærkontakt med dyr og fugle men altid med respekt for deres levevis. Vores guider fortæller os, hvor tæt vi kan komme på uden at genere dem.

Dag 16

Højlandet på Santa Cruz og hjemrejse

Efter morgenmaden gør vi klar til at forlade skibet for denne gang, men vi har stadig masser af oplevelser i vente.

Vi kører ind til højlandet på Santa Cruz, hvor vi skal opleve de kæmpestore og ret så langsomme skildpadder, som nærmest er synonymt med Galápagos. En galápagosskildpadde kan veje mellem 250 og 300 kilo, og de bliver helt op til 150-200 år gamle, og her i Santa Cruz’ højland oplever vi dem i de fugtige skovområder, som udgør deres naturlige habitat.

Vi vandrer i fladt, måske lidt mudret terræn i ca. 1½ time og herefter kører vi til lufthavnen og påbegynder vores hjemrejse.  Vi flyver fra Galapagos til Guayaquil om formiddagen, og tidlig aften flyver vi til Amsterdam og videre til Danmark.

  • Morgenmad
galapagos_skildpadde_12
galapagos_skildpadde_14 galapagos_skildpadde_24

Når vi har forladt skibet, kører vi op i højlandet på Santa Cruz og oplever de kæmpestore og ret så langsomme skildpadder, som nærmest er synonymt med Galápagos. En galápagos-skildpadde kan veje mellem 250 og 300 kilo og blive helt op til 150-200 år gamle.

Dag 17

Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Danmark efter flyskifte i Amsterdam.

galapagos_skildpadde_07

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)