Gotland_stenstrand_03
Ålandsøerne, Tallinn, Gotland, Bornholm - Getaways med privat fly

Rejs Østersøen rundt

5 dage fra 14.995 kr.

Fly-øhop i Østersøen

Fire lande på fem dage – Østersøen rundt med privat fly

På denne rejse oplever vi fire af de mest interessante afkroge af Østersøen. En rejse til Sverige og naboerne i Østersøen hvor vi nemt og bekvemt flyver fra København til Ålandsøerne, videre til Tallinn, Gotland og Bornholm – i et privat fly, som vi deler med en lille gruppe golfrejsende, der følger samme rute. En rejse til skæve og spændende destinationer, der normalt kræver en længere rejsetid at komme frem til, og en chance for at komme tæt på noget helt særligt. 

Vores første flyvetur går fra København til Mariehamn på Ålandsøerne. En selvstyrende øgruppe under Finland bestående af ca. 6.500 øer og skær, som vi ser flere af på en køretur fra Mariehamn til Järsö. Efter et døgns tid på de idylliske øer, flyver vi videre til Tallinn, hvor vi begiver os rundt i den historiske middelalderby og lever os ind i myten – eller måske sandheden – om det danske flag, der faldt ned netop her for lidt mere end 800 år siden.

Næste stop er Gotland, svenskernes svar på en solskinsø. En ø der trods sin svenske identitet og historie som hansestad har visse ligheder med vores egen solskinsø Bornholm. Her skal vi ud at cykle gennem klippeprydet terræn og grønne skove, smage den lokale bryg, besøge en middelalderkirke, et par ødekirker og et tjærebrænderi. Efter en nat på Gotland flyver vi til Rønne, hvor vi kan se frem til en oplevelsesrig dag, der byder på grøn skovidyl i Almindingen, røget sild, rundkirker og selvfølgelig Hammershus. Inden vi flyver hjem om eftermiddagen, er der mulighed for at tilkøbe en udflugt gennem den bornholmske natur – eller nyde dagen på egen hånd.

Vi rejser til Østersøen i en lille gruppe á 20-25 deltagere, og med os har vi en dygtig dansk rejseleder med en forkærlighed for de steder, vi besøger. Vi bor godt på 4-stjernede hoteller med en central beliggenhed, så vi også kan få mest muligt ud af aftenerne.

Ønsker I at tilbringe flere dage på Bornholm, er der mulighed for at forlænge rejsen med en eller flere nætter. I tilfælde af I vælger at forlænge, står I selv for at arrangere transporten fra Bornholm til jeres endelige destination.

 Glæd jer til en uforglemmelig miniferie, der gør det nemt at opleve fire forskellige sider af Østersøen.

Rute og højdepunkter

Sted
Nætter
Højdepunkter

1 nætter i Mariehamn Mariehamn
1
Højdepunkter
Vi ser et lille udsnit af øerne på en køretur, udforsker Mariehamn til fods og besøger byens søfartsmuseum med det mægtige sejlskib Pommern.

1 nætter i Tallinn Tallinn
1
Højdepunkter
Et dagseventyr gennem middelalderbyens snørklede gader med historien om det danske flag og de dramatiske slag, der har fundet sted. Hertil lidt russisk spionhistorie fra 23. etage på Hotel L'Embitu.

1 nætter i Visby Visby
1
Højdepunkter
En dag med cykeltur til en række kirker fra mange tidsaldre, lokal bryg og cykeltur gennem idyllisk natur med klipper og grønne skove. Om aftenen går vi en tur i den gamle hansestad Visby.

1 nætter i Rønne Rønne
1
Højdepunkter
Vi kører gennem Almindingen, smager røget sild i Gudhjem, besøger Østerlars rundkirke og Hammershus. På hjemrejsedagen er der mulighed for at tilkøbe udflugter.

Vi inviterer til gratis foredrag

Vi inviterer til gratis foredrag

Vi holder en lang række spændende foredrag året rundt i København og to gange om året i Aarhus. Se listen her og tilmeld dig.

Se alle foredrag

Andre spændende rundrejser

GOTLAND

Gotland rundt

getaways med privat fly
Nordirland

Nuancer fra Nordirland

Getaways med privat fly
JERSEY

Kanaløernes perle

getaways med privat fly
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)