aalandsoerne_03
Ålandsøerne, Tallinn, Gotland, Bornholm - Rejs Østersøen rundt

Dagsprogram

5 dage fra 14.995 kr.
Dag 1

København – Mariehamn, fra ø til ø og gennem byens gader

Vi mødes i Københavns Lufthavn, hvor vi går ombord på det lille fly, der skal følge os rundt i Østersøen de næste fem dage. Forude venter et unikt eventyr fordelt over fire anderledes rejsemål, der geografisk set er tæt på – og alligevel hamrende eksotiske på hver sin vis.

Vi flyver direkte til Mariehamn på Fasta Åland. Ved indflyvningen nyder vi synet af Ålandsøerne, der tæller rundt regnet 6.500 øer og skær i havet mellem Sverige og Finland. Ålandsøerne er en selvstyrende øgruppe under Finland, hvor sproget er svensk og selvfølelsen autonom. Øerne er kendt for en smuk natur præget af rødlige granitklipper, og så er det faktisk det sted i Norden, der er flest solskinstimer fra maj til august.

Ved ankomst kører vi til hovedstaden Mariehamn, hvor der venter en byrundtur og en afstikker over broer og øer til Järsö. Undervejs gør vi et par stop og ender ved byens vandtårn på Badhusbjerget, hvor vi nyder udsigten til den lille by og det smalle næs. Herfra fører snørklede stier og trapper os ned til byen, hvor der venter os en frokost på ÅSS Paviljong, en traditionel restaurant med en smuk beliggenhed ved vandet.

Efter frokosten fortsætter vi til fods mod Åland Søfartsmuseum, hvor vi bl.a. skal se nærmere på det imponerende sejlskib Pommern, der frem til 2. Verdenskrig fragtede korn fra Australien til England. Efter besøget på søfartsmuseet går vi en tur ad den Lindeallén – byens hovedstrøg flankeret af lindetræer – til Hotel Pommern, hvor vi tjekker ind.

I tilbringer eftermiddagen på egen hånd, måske med en gåtur langs Esplanaden, inden vi om aftenen spiser middag sammen på hotellet.

Hotel Pommern

★★★★

Vis hotel
Måltider
Frokost
Middag
Ring eller skriv til os
Stine Solbjerg Sørensen
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

Stine Solbjerg Sørensen - Salgschef
aalandsoerne_view_01
aalandsoerne_01
mariehamn_soefartsmuseum_01
mariehamn_gade_01
Ålandsøerne er en klynge af øer mellem Sverige og Finland - et ofte overset og svært tilgængeligt rejsemål, der byder på unikke, lokale oplevelser.
Dag 2

Mariehamn – Tallinn, dagseventyr i middelalderbyen hvor flaget faldt ned

Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen, hvor vores fly venter på at flyve os den korte tur til Tallinn i Estland. En flot flyvetur med udsigt til Ålandsøernes skærgård, der forsvinder under os som små grønne brudstykker af land.

Tallinn er måske en af Europas hyggeligste hovedstæder. En by hvor historien skildres arkitektonisk gennem bygningsværker fra Middelalderen, levn fra Sovjet-regimet og nyere tids futuristiske arkitektur tilføjet en snert af Danmarkshistorien. Vi ankommer om formiddagen, hvor vores bagage køres direkte til hotellet, mens vi tager direkte på sightseeing i byen, der ligger en kort køretur fra lufthavnen. Vi starter ved det elegante, lyserøde præsidentpalads, hvor vi går en tur i parken omkring paladset, inden vi kører videre til byens nye mindesmærke for de estiske ofre for kommunismen i perioden 1940-1991.

I den gamle UNESCO-beskyttede middelalderby, der med sine fine spir og tårne til forveksling kunne ligne en scene fra et eventyr, skal vi høre historien om Dannebrog, der faldt ned i de gamle brostensbelagte gader. En mere end 800 år gammel myte, som også af de lokale blev fejret i på 800 årsdagen i 2019. Vi går op ad højen Toompea, hvor flaget, der blev set som en gave fra Gud til Kong Valdemar og ærkebiskop Anders Sunesen, angiveligt faldt ned i forbindelse med et slag. Et slag, der efter sigende resulterede i, at de hedenske estere blev besejret og kristnet af danskerne. Halvvejs oppe ad bakken ser vi monumentet, der med lidt god vilje skildrer en rustning med et skjold af Dannebrog. Herefter fortsætter vi gennem den gamle by, videre forbi russiske katedraler og Hotel Viru, hvor russerne under den kolde krig overvågede gæsterne fra den hemmelige 23. etage.

Efter en god gåtur og spændende historier om danske krigere og russiske spioner, er der mulighed for at udforske byen på egen hånd og nyde en frokost i nærheden.

Om aftenen spiser vi middag på ’roof top’ restauranten på vores hotel i nærheden af middelalderbyen, hvis gadelygter sender et smukt lys i vores retning. Efter middagen kan det være, at vi tager endnu en gåtur i de snævre, snørklede gader.

Hotel L'Embitu

★★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Middag
tallinn_01
estland_tallin_gamle by_05
estland_tallin_gamle by_01
estland_tallin_kaarli kirken_01_hf
estland_tallin_gamle by_03
estland_tallinn_palads_02
Tallinn er som taget ud af et eventyr, hvor historien om Dannebrog blot gør byen endnu mere fortryllende.
Dag 3

Tallinn – Visby, cykeltur langs kanten af Gotland

I dag går turen til den svenske solskinsø, Gotland. En ø, der på mange måder minder om Bornholm, dog med en god dosis hansestadscharme, svenske undertoner og øl, der smager lidt anderledes end den bornholmske.

Efter ankomst til lufthavnen kører vi til østsiden af øen, hvor der venter os to meget forskellige oplevelser, når vi deler os op i to grupper. På skift besøger vi middelalderkirken med nogle helt unikke sten med tydelige aftegninger af det, der må formodes at være livet i vikingetiden – og det lokale bryggeri, hvor vi smager på den gotlandske øl, ”dricken”. En lokal kulturdrik, der bl.a. er brygget på letrøget bygmalt, hvilket vi selvfølgelig får mulighed for at smage.  

Efter besøget i kirken og bryghuset skal vi op på cyklen og videre til Ljugarn. Cykelturen tager cirka en time, og undervejs nyder vi de yndige udsigter og hører fortællinger om Gotlands historie og natur. Vi stopper op flere steder for at se nærmere på ødekirker og ”Sojdet”, der er en slags tjærebrænderier. Fremme i Ljugarn spiser vi frokost på stranden.

Når vi har stillet sulten, fortsætter vi diagonalt over øen til Ekstakysten. Undervejs stopper vi ved Grötlingbo Kirke, hvor den danske kunstner Asger Jorn er begravet. Det er ikke uden grund, kunstneren valgte at blive begravet netop her, da kirken er udsmykket med relieffer fra 1100-tallet, som var en af hans store interesser.

Fremme ved Ekstakysten står det os frit for, om vi vil cykle eller gå en tur langs havnen i Djupvik, hvor eftermiddagskaffen serveres. En kyst, der af mange betragtes som Gotlands smukkeste. Efter eftermiddagskaffen kører bussen til Visby med et stop ved Gotlands største skibssætning fra bronzealderen. Hvis tiden er til det, er det muligt at vandre herfra til Visby gennem Södra Hällarnas naturreservat, der byder på en flot gåtur med udsigt over Østersøen – alternativt kører bussen direkte til hotellet. Efter vi er tjekket ind på hotellet i centrum af Visby, står det os frit for, hvordan vi vil tilbringe aftenen, men mon ikke vi går på opdagelse inden for middelalderbyens ringmur og finder et godt sted at spise.

Strand Hotel

★★★★+

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
Eftermiddagskaffe
Gotland_raukformation_01
gotland_visby_borg_cykel_02
Gotland_visby_kirke_01
gotland_oel_01
Sverige - gotland_visby_cafe_01
Sverige - gotland_visby_gade_01
Gotland er Sveriges solskinsø med middelalderbyen Visby, lokale øl, charmerende gader og smuk natur.
Dag 4

Visby – Rønne, Østerlars, røget sild og Hammershus

I dag går turen fra Sveriges solskinsø til Danmarks solskinsø, som på trods af at være dansk og hjemlig er ualmindelig naturskøn og faktisk ret eksotisk med granitklipper, opalsøen, rokkestenen og meget andet.

Efter den korte flyvetur fra Gotland til Bornholm, tager vi direkte ud på dagens eventyr, når vi kører gennem – en lille uendelighed af grønne træer, der også gemmer på Ekkodalen, Rytterknægten og masser af små åndehuller – og måske vi endda kan være så heldige at se bisoner. Første stop er Østerlars, der er en af øens fire rundkirker. Foruden at fungere som kirke i ordinær forstand, har rundkirken også været anvendt som tilflugtssted i fredstider, og så er kirken fra 1150 ikke mindst interessant i historisk forstand. En historie som rejselederen kommer nærmere ind på, som vi bevæger os rundt i kirken og ser på kalkmalerier og andre religiøse og historiske artefakter.

Vi fortsætter til Gudhjem, hvor der venter os en god frokost med udsigt til havet og den stejle kyststrækning. Gudhjem er særlig kendt for røget sild, og det – samt andre bornholmske specialiteter – er der selvfølgelig mulighed for at smage på, når vi går til bords. Efter frokosten har vi lidt tid på egen hånd til at udforske de hyggelige gader med små traditionelle huse og eksotiske træer, der grundet det solrige klima har gode betingelser her.

Turen går nordpå langs den østbornholmske kyststrækning, der veksler mellem små fiskerlejer og bølgende landskaber. Vi skal besøge Hammershus, den imponerende gamle middelalderfæstning fra 1200-tallet. Nordeuropas største borgruin, der har lagt mure til svenskerkrige og historier om Valdemar Sejr, Erik Klipping, Valdemar Atterdag og andre gamle kendinge. Vi besøger det nyopførte besøgscenter og går en tur omkring ruinerne, alt imens rejselederen tegner et billede af den historie, der har fundet sted på skrænten ved Hammerknuden.

Efter besøget på Hammershus kører vi til Rønne, hvor vi tjekker ind på Griffen Spa Hotel i den gamle bydel. Efter vi har tjekket ind, går vi en tur i byen, inden middagen serveres på hotellet.

Griffen Spa Hotel

★★★★

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
Middag
bornholm_oesterklars_kirke_02
bornholm_sild_03
bornholm_gudhjem_01
bornholm_hammershus_03
bornholm_gudhjem_gade_01
bornholm cykel roegeri_01
bornholm_gudhjem_mad_01
Bornholm er uden sammenligning Danmarks mest eksotiske perle, som vi når at udforske store dele af på to dage.
Dag 5

Rønne – København, en dag i spaen eller på vandring i naturen

Selv om vi er nået frem til rejsens sidste dag, er vi ikke helt færdige med at opleve Bornholm. Da vi først skal flyve senere på dagen, er der rig mulighed for at nyde nogle timer i hotellets spa eller tilkøbe en vandretur fra Paradisbakkerne til Dueodde.

På vandreturen går vi en distance på i alt 7,5 kilometer, der tager os gennem det smukke skovområde i Paradisbakkerne, hvor vi bl.a. skal se, om vi kan få Rokkestenen til at rokke. Rokkestenen i Paradisbakkerne er den største af de tre rokkesten, der findes på Bornholm, og trods navnet er det ikke selvsagt, at det kan lade sig gøre. Stenen vejer 35 tons, og det kræver, at vi skubber det helt rigtige sted, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at flytte på kæmpestenen, der er en såkaldt vandreblok, som er blevet transporteret hertil af ismasserne under istiden. Fra Paradisbakkernes grønne idyl fortsætter vi mod Dueodde. Undervejs tager vi en pause og nyder en picnic, inden vi er fremme ved den brede strand med de smukke sanddyner. Efter en stund ved Bornholms svar på et strandparadis tager vi bussen tilbage til Rønne.

For dem, der ikke vælger at forlænge rejsen med flere dage på Bornholm, samles vi på hotellet sidst på eftermiddagen, hvorfra vi kører mod lufthavnen og flyver til København.

Måltider
Morgenmad
Ring eller skriv til os
Stine Solbjerg Sørensen
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

Stine Solbjerg Sørensen - Salgschef
Forlæng opholdet i Rønne
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)