Gotland_visby_bymur_03
GOTLAND - getaways med privat fly

Rejse til Gotland

5 dage fra 8.995 kr.

Gotland rundt

Miniferie på Sveriges solskinsø – med privat fly fra København

Den svenske solskinsø har mange fællesreferencer til vores egen ferieø i Østersøen. Alligevel er der en verden til forskel, og øen formår at overraske med en række særpræg, som vi skal opleve på rejsen til Gotland, Sveriges måske mest interessante perle. Under normale omstændigheder er det en besværlig fornøjelse at komme til Gotland, men vi har slået os sammen med en mindre gruppe golfrejsende, hvilket gør det muligt at flyve direkte dertil. En flyvetur, der ikke tager os meget mere end en time.

Vi indkvarteres inden for ringmuren i den bedårende gamle hansestad Visby, hvis snørklede gader, kirker og bymur, vi skal udforske på en historisk byvandring med rejselederen. Med fast base i middelalderbyen tager vi på daglige udflugter til Fårö, østkysten og sydspidsen af Gotland, hvor vi skal ud på vandreture gennem skove og langs kyster prydet med finurlige raukeformationer. Undervejs skal vi se kirker, smage den lokale øl og nyde ”fika” ved små fiskerlejer. Vi bevæger os gennem en natur, der er både rå og yndefuld, samtidig med vi dykker ned i historien og fornemmer hverdagen og den kultur, der kendetegner øen.

Vi rejser i en lille gruppe á 20-25 deltagere i selskab med en dygtig dansk rejseleder, der strør et ekstra krydderi af historie og kulturel forståelse over rejsen til Gotland. Vi tager på udflugt hver dag, men der er også tid til at udforske og nyde Visby og omegn på egen hånd.

Getaways med direkte fly

På rejsen flyver vi direkte fra København eller Billund til Gotland. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi samarbejder med Danish Air Transport (DAT), hvor vi har booket sæder i propelflyet ATR-72. Vi springer den unødige mellemlanding over og er fremme i Gotland på halvanden time. Et komfortabelt og hurtigt alternativ til den sædvanlige 8 timers rejse med bus og færge.

Glæd jer til at opleve en hel særlig bid af Sverige – på en afsidesliggende perle, hvor vi har chancen for at komme helt tæt på øens små lommer.

Rute og højdepunkter

Sted
Nætter
Højdepunkter

4 nætter i Visby Visby
4
Højdepunkter
Vi dykker ned i historien om hanseforbundet og de danske konger på en byvandring i Visby. På daglige udflugter vandrer vi gennem naturen, ser raukeformationer langs kysten og nyder vores daglige ”fika” ved små fiskelejer.

Gratis foredrag om Stjernegaard Getaways

Gratis foredrag om Stjernegaard Getaways

Kom til foredrag om vores getaways med dansk rejseleder til Østersøen, Gotland, Det skotske højland, Jersey og Nordirland – miniferier med direkte fly fra København.

Tilmeld dig her

Andre spændende rundrejser

Ålandsøerne, Tallinn, Gotland, Bornholm

Fly-øhop i Østersøen

Getaways med privat fly
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)