Gotland_natur_02
Gotland - Rejse til Gotland

Dagsprogram

5 dage fra 9.995 kr.
Dag 1

København/Billund – Visby, Gotland

Det kan være en kringlet fornøjelse at komme til Gotland, Sveriges smukke solskinsø i Østersøen. Men for os er det ingen sag, når vi går ombord i flyet, som vi deler med en gruppe golfrejsende, og sætter kurs mod Gotland, der ligger et godt stykke ude i Østersøen. Efter en god time ombord på det lille fly er vi fremme og kører til hotellet, hvor vi sætter bagagen af, inden vi fortsætter ud på en byvandring i den gamle hansestad Visby, øens hovedby, der ligger et ganske kort stykke fra lufthavnen.

Visby så formodentlig dagens lys i 800-tallet, hvor den menes at have været et vigtigt handelscentrum, men byen blev for alvor interessant, da den gik med i Hanseforbundet i slutningen af 1100-tallet – et handelsforbund, der omfattede en række nordeuropæiske byer i og omkring Østersøen. Til en start var alt fryd og gammen for både bønder og byboer, men i 1280’erne kom der nye boller på suppen, da aftalen ændrede sig til, at det kun var byerne, der kunne være en del af forbundet. Det betød, at bønderne fra resten af Gotland måtte tage ind til Visby for at sælge deres varer. I den forbindelse blev der bygget en bombastisk mur omkring byen, så byboerne kunne kontrollere hvem, der kom ind for at handle, og det førte en konflikt med sig i form af en gotlandsk borgerkrig i 1288. Det blev starten på en nedgangstid, der sidenhen svækkede Gotland i en grad, at Valdemar Atterdag med relativ lethed kunne invadere øen i 1361.

I Visby går vi på opdagelse i byens krogede gader flankeret af teglstensbeklædte byhuse fra Middelalderen. Vi tager et kig ind i nogle af de mange kirker og går en tur langs den 3,4 kilometer lange bymur, der med rette er på UNESCOs liste over verdensarv. Bag byens smukke facader af brosten og bindingsværk dækket af røde roser, gemmer sig en spændende historie med mere end 700 sølvskatte fra Vikingetiden. Faktisk er Gotland det sted i verden, hvor der er fundet flest sølvskatte fra Vikingetiden.

Efter byvandringen tjekker vi ind på hotellet og nyder resten af eftermiddagen på egen hånd. Om aftenen spiser vi velkomstmiddag sammen på hotellet, der ligger inden for byens gamle ringmur.

Strand Hotel

★★★★+

Vis hotel
Måltider
Middag
Ring eller skriv til os
Line Milland Aminsam
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

Line Milland Aminsam - rejsekonsulent
Gotland_visby_bymur_03
Gotland_visby_gade_04
Gotland_visby_ruin_01
Visby er en velbevaret tidslomme af gamle mure og historiske bygninger - hertil en yderst spændende historie om Hanseforbundet og gamle, danske konger, som rejselederen kan berette om.
Dag 2

På tur til Ingmar Bergmans ø, Fårö

I dag drager vi nordpå og tager færgen til Fårö, hvor første stop er Ryssnäs på den østlige del af øen, hvorfra vi skal ud at vandre gennem en smuk natur, der veksler mellem farverige enge, opdyrkede landskaber, golde moser, stenstrande og raukeformationer. Vi vandrer ad mindre veje og stopper nogle gange undervejs for at nyde synet af naturen, og den friske luft, den leverer.

Efter seks kilometers vandring bliver vi hentet af bussen og kører videre til Fårökirken, hvor Ingmar Bergman ligger begravet. Herfra fortsætter vi fire kilometer til fods og finder et smukt sted at spise vores medbragte frokost. Fremme ved vores endelige mål, Gåsemora Gård, bydes vi på ”fika”. Svenskernes svar på eftermiddagskaffe men også et socialt fænomen, der tillader et øjebliks kvalitetstid i ro og mag. Vi nyder en bolle og en kop kaffe og nyder pausen, som svenskerne har tiltænkt den.

Efter den velfortjente pause kører bussen os til Langhammars, hvor der venter et særsyn på stranden. Her ser vi de såkaldte raukeformationer, der til forveksling kunne ligne keramik plantet på stenstranden. I virkeligheden er det stenstøtter af kalksten, der er formet af havet, som har gnavet sig ind i kalkstenene gennem 430 millioner år.

Vi fortsætter med bussen et par kilometer langs kysten til fiskerlejet Helgomannen, der ligger ved Digerhuvuds naturreservat, der er præget af en rå kystlinje. Vi nyder den friske vind i håret og synet af den finurlige natur, inden vi kører tilbage til Visby.

Det står os frit for, hvordan vi vil tilbringe aftenen, men med middelalderbyen for vores fødder er det ingen sag at finde et godt sted at spise.

Strand Hotel

★★★★+

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
gotland_fika_01
Gotland_raukformation_01
Gotland_stenstrand_03
Gotland_landskab_mark_04
Gotland_limsten_02
På Fårö ser vi raukeformationer, der er formet af havet, som har gravet sig ind i kalkstenen gennem 430 millioner år.
Dag 3

En dag på det sydlige Gotland ved Storsudret og Ekstakysten

I dag går turen mod syd. En del af Gotland, der lokker med fængslende natur i form af åbne landskaber og rå kyststrækninger præget af grønne græsenge, klippeformationer og bugtede strande. Det er på disse kanter mange af Gotlands kunsthåndværkere og gårdbutikker holder til – og ikke mindst øens population af havørne, som vi har gode chancer for at se omkring de små fiskerbyer, vi besøger undervejs.

Dagens cykeltur starter ved Grå Gåsen, et charmerende gammelt pensionat, som nærmest alle svenskere kender fra det populære tv-show ”Så mycket bättre”. Turen går gennem de vilde landskaber langs havet og gennem grønne naturområder til raukeområdet Hoburgen ved øens sydspids. En skøn cykeltur på 17-18 kilometer, der byder på en række billedskønne stop og en frokost på en god restaurant undervejs.

Fremme i Hoburgen går vi en tur langs kysten og ser raukeformationen Hoburgsgubben, der til forveksling kunne ligne en gammel trold. Herefter skifter vi cyklen ud med bussen, der kører os tværs over øen til Ekstakysten med et stop ved Grötlingbo Kirke, hvor den danske billedkunstner Asger Jorn ligger begravet. Det var kunstneren selv, der valgte sit endelige sovested på baggrund af nogle relieffer fra 1100-tallet, som vi kan se i kirken. 

Ekstakysten betragtes af mange som Gotlands smukkeste kyst med hårdfør beplantning, rå stenstrande og udsigt til Karlsøerne. Her skal vi ud på en kort gåtur til Djupvik, hvor der venter os ”fika” på havnen. En charmerende lille havn med gamle fiskerhuse og en flot udsigt.

På vejen tilbage til Visby stopper vi ved Gnisvärd, hvor vi skal se en enorm skibssætning fra bronzealderen. Skibssætningen består af en masse store sten, der er formet som et skib og danner rammen for en grav. En struktur, der bl.a. har været tolket som det skib, der skulle fragte de afdøde til dødens rige. 

Tilbage i Visby tilbringer vi aftenen på egen hånd. 

Strand Hotel

★★★★+

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
Gotland_cykel_01
Gotland_cykel_02
gotland_ ekstakysten_01
gotland_oel_01
Gotland_hoburgsgubben_01
En dag på cykel og til fods gennem den smukke natur på det sydlige Gotland.
Dag 4

Østkystens trio – Herrvik, Ardre og Ljugarn

Vi kører tværs over øen gennem skove og landområder til Sysne Odde på Gotlands østkyst. Her skal vi ud på en flot vandretur langs kysten mellem Sysne og Herrvik havn. En tur, der tager os gennem små skovveje, der både dufter og syner af svensk sensommeridyl, rå strandenge med store klippesten og ikke mindst udsigten til Østersøen til højre for os. Efter en god times vandring er vi fremme i Herrvik, hvor vi spiser frokost på Hamnkrogen med udsigt til havet.

Efter frokosten fortsætter vi sydpå til Ardre med bussen. Her venter der os to meget forskellige oplevelser, når vi deler os op i to grupper. På skift besøger vi middelalderkirken med nogle helt unikke sten med tydelige aftegninger af det, der må formodes at være livet i Vikingetiden – og det lokale bryggeri, hvor vi smager på den gotlandske øl, ”dricken”. En lokal kulturdrik, der bl.a. er brygget på letrøget bygmalt, hvilket vi selvfølgelig får mulighed for at smage.

Fra Ardre fortsætter vi med bussen til Folhammars raukeområde, hvor vi skal se flere eksempler på de sjove stenformationer, vi både har set ved sydspidsen af Gotland og på Farö. På vejen dertil stopper vi et par steder og ser nærmere på ødekirker og ”Sojdet”, der er en slags tjærebrænderier, hvor man stadig brænder sin egen tjære på traditionel vis. Vi bliver sat af et stykke fra Ljugarn og går et stykke på stranden, hvor vi kan spotte de små myreløver, der gemmer sig i sandet.

Fremme i Ljugarn venter dagens ”fika” ved en restaurant eller på stranden. Efter en stund med kaffe og bagværk kører vi tilbage til Visby. Måske stopper vi på vejen, hvis der dukker noget op, vi får lyst til at kigge nærmere på. 

Det står os frit for, hvordan vi vil tilbringe rejsens sidste aften. Måske finder vi et sted at spise sammen i byen.

Strand Hotel

★★★★+

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
Gotland_Ardre_kirke_03
alt
Dag 5

Gotland – København/Billund

Vi har god tid til at gøre et par indkøb, gå en tur i Visbys gamle gader eller nyde en formiddagskaffe i solen, inden vi ved middagstid kører til lufthavnen, hvor vores fly venter på at flyve os til København eller Billund.

Måltider
Morgenmad
Ring eller skriv til os
Line Milland Aminsam
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

Line Milland Aminsam - rejsekonsulent
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.480 anmeldelser)