Hua Hin - Skøn kongelig ferieby tæt på hovedstaden Bangkok
Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.6 (899 anmeldelser)

Hua Hin

Med en beliggenhed blot 200 km fra Bangkok er Hua Hin en oplagt afstikker for storbyboerne, der søger til stranden for et par dage. Men det er ikke bare de strandhungrende turister, der har valfartet hertil gennem tiderne.

Hua Hin er nemlig også Thailands kongelige ferieby, idet kongefamilien stadig har sommerresidens her, og man finder således også en række gode hoteller af høj international standard, ligesom der også er et bredt og varieret udvalg af kulinariske oplevelser.

Ferie i kongens fodspor

Der er nok at give sig til, når man besøger Hua Hin. Byen er livlig, aktiviteterne er mange og strandlivet leves til fulde, men Hua Hin er meget mere end en turistfælde. Oplev bl.a. natmarkedet som er velbesøgt af det thailandske publikum, tag på safari i det grønne bagland eller dyk ned i moderne fusionskunst med referencer til Thailand såvel som resten af verden på nogle af byens markeder eller gallerier.

Hua Hin gør det nemt at holde ferie i Thailand. Ikke mindst i kraft af at Stjernegaard Rejser har eget kontor i byen med dansktalende personale.

Vejret i Hua Hin er bedst fra november til marts. I regntiden fra juli til oktober må der forventes en del regn og høje bølger.

Billeder fra Hua Hin

Hoteller i Hua Hin

Hua Hin

Wora Bura Hua Hin Resort & Spa ★★★★

Et virkeligt dejligt resort bygget i en blanding af kolonistil og asiatisk stil med meget smukt træskærerarbejde og mange andre fine arkitektoniske detaljer. Resortet ligger i fred og ro på en stikvej ned til havet ca. 5 km syd for Hua Hin med masser af gode restauranter, bl.a. El Fresco på Lets Sea, inden for gåafstand. 

Resortets egen restaurant ligger i haven lige før trapperne ned til stranden. Inden for gåafstand finder I også en 7 Eleven, et supermarked og diverse day-spa'er, der tilbyder massage til fornuftige priser. 

Midt i resortets frodige have og med udsigt over vandet er der anlagt en smukt formet pool, som understreger den oaselignende stemning, der præger hele resortet. 

De rummelige værelser er naturligvis også smukt indrettet med mørke trægulve og fine møbler med et strejf af kolonial charme, og de byder på alle tænkelige faciliteter.

Alle værelser har balkon eller terrasse med udsigt over grønne områder. Vi bruger Deluxe-værelser, men det er muligt at opgraderet til Grand Deluxe, som er mere rummelig, eller evt. til en Jacuzzi Villa, som har opholdsrum, soveværelse, et endnu større badeværelse og en rummelig terrasse med privat jacuzzi.

Gode måltider indtages ude eller inde i den store hovedrestaurant, i den mindre restaurant på stranden (kun åbent i højsæsonen) eller ved poolbaren, og i spaen kan I nyde forskellige behandlinger, der kombinerer vestlige og asiatiske metoder. Der tilbydes gratis shuttlebus til centrum af Hua Hin, og der findes også et lille marked i gåafstand fra resortet, som dog kun har åbent i weekenderne.

Læs mere Læs mindre
thailand - wora bura_pool_01
  • 77 værelser
  • Strand: 0 m
  • By: 5 km
  • Pool
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi
  • Kaffe- og tefaciliteter
  • Fitnesscenter
  • Minibar
  • Spa

Hua Hin

Centara Grand Beach Resort & Villas ★★★★★

Dette er Hua Hins mest klassiske og historiske hotel. Det slog dørene op for første gang i 1920'erne, da jernbanen kom til byen. I dag er det et dejligt 5-stjernet hotel, som gennem årene har gennemgået nænsomme restaureringer uden at miste fornemmelsen af gamle dage og datidens elegance.

Hotellet ligger i en stor og smukt anlagt have ned til stranden og alligevel midt i byen. De rummelige værelser er smukt indrettet i kolonistil med alle fornødenheder, og der er et stort udvalg af lækre restauranter og barer at vælge mellem. Prøv klassisk Afternoon Tea i The Museum, som også modtager mange gæster udefra, der ønsker at opleve en bid af den eksklusive stemning.

Centara Grand Beach Resort er for jer, der ønsker forkælelse, smukke omgivelser og service af højeste klasse. 

thailand - centara grand resort_junior suite garden wing_01
  • 249 værelser
  • Strand: 0 m
  • By: 0 m
  • Pool
  • Børnepool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi
  • Kaffe- og tefaciliteter

Rejser til Hua Hin

Thailand
På floder gennem Østens mystik
13 dage fra kr. 14.990
2 Bangkok 2 Ayutthaya - River Kwai 2 Chiang Rai 1 Maekok River 3 Chiang Mai 4 Ved forlængelse i Hua Hin
Thailand
Mageløse oplevelser
17 dage fra -
2 Bangkok 3 River Kwai 9 Hua Hin
Thailand
Bangkok og Hua Hin - Royal luksus
17 dage fra kr. 11.965
3 Bangkok 11 Hua Hin

februar 2019

Thailand
Det bedste af Thailand
17 dage fra kr. 13.780
3 Chiang Mai 2 Pai 2 Mae Hong Son 7 Koh Samet ELLER Hua Hin

februar 2019

april 2019

Thailand
Storby, historie og strandliv
17 dage fra kr. 13.905
3 Bangkok 2 River Kwai 4 Hua Hin 2 Koh Talu 3 Hua Hin
  • Hua Hin
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
29° C 31° C 32° C 33° C 33° C 33° C 33° C 32° C 32° C 31° C 30° C 29° C
21° C 22° C 24° C 25° C 25° C 25° C 25° C 25° C 24° C 24° C 23° C 21° C
14 mm 24 mm 30 mm 42 mm 124 mm 91 mm 108 mm 113 mm 139 mm 221 mm 176 mm 18 mm

Kilde: dmi / accuweather.com