Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.6 (899 anmeldelser)

Koh Yao Yai

Koh Yao Yai er den største af Koh Yao-øerne, og navnet i sig selv betyder såmænd også noget så sigende som ’store lange ø’. Øen er den mindst udviklede af Koh Yao-øerne og dermed også den mest stille. De lokale lever fortsat, som de altid har gjort – i aldeles langsomt tempo – og det kan være helt beroligende og inspirerende at betragte dem i deres dagligdag, som går ud på at lave så lidt som muligt.

Øko-livsstil og wellness på første klasse

Øen er kendt for førsteklasses økoturisme forstået således at de resorts, der ligger her, er bygget i naturmaterialer, og at det i det hele taget foregår på naturens præmisser. Her hersker fred og ro, og natteliv er en saga blot, men til gengæld er der skruet godt og grundigt op for wellness og forkælelse i de smukkeste rammer.

Koh Yao Yai opleves bedst på cykel gennem det lettere bakkede landskab. Her kommer kun få biler, så det er bare om at træde til at nyde naturens uspolerede stilhed fra alle sider. Kan I rykke jer fra poolen eller stranden, er det helt oplagt at hoppe på en båd og sejle ud til nogle af de omkringliggende øer, hvor der er masser af små snorkeloaser og koralrev.

Vejret på Koh Yao Yai er bedst, når det er vinter i Danmark fra november til april. Da øen ligger i læ i Krabi-bugten, kan I sagtens holde ferie her hele året, men i regntiden fra juli til oktober må man dog forvente, at der falder en del regn og vandet er mere uklart.

Billeder fra Koh Yao Yai

Hoteller på Koh Yao Yai

Koh Yao Yai

Santhiya Koh Yao Yai ★★★★★

Velkommen til øko-luksus på Koh Yao Yai! Dette skønne resort ligger på vestkysten af øen over mod Phuket-siden, hvorfra man ankommer efter en kort sejltur med resortets egen speedbåd.

De skønne pool villaer og deluxe værelser er bygget i duftende teaktræ og ligger på en skråning ned til havet og et privat strandstykke med indbydende hvidt sand og krystalklart vand. Den gennemgående byggestil er typisk for Santhiya med smukke detaljer i udskåret træ inspireret af thai-lana-stilen. Værelserne er smukt indrettet med træ på gulve og vægge - alle har balkon med udsigt til havet eller den frodige have. Tæt på stranden ligger en stor pool, som fyldes med vand fra et vandfald, der falder blødt ud over klippevæggen.

Resortet har hele seks gode restauranter at vælge mellem og en fantastisk spa. Herudover tilbydes forskellige aktiviteter som f.eks. kokkeskole, thai-boksning og yogaundervisning. 

Læs mere Læs mindre
thailand - santhiya resort_udsigt_01
  • 148 værelser
  • Strand: 0 m
  • Pool
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi
  • Fitnesscenter
  • Spa
Andamanerhavet (Phuket, Khao Lak, Krabi, Koh Lanta) Fold ind Fold ud
  • Andamanerhavet (Phuket, Khao Lak, Krabi, Koh Lanta)
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
32° C 33° C 33° C 33° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 30° C 31° C 31° C
22° C 22° C 23° C 24° C 25° C 25° C 24° C 25° C 24° C 24° C 23° C 23° C
42 mm 30 mm 60 mm 157 mm 345 mm 286 mm 284 mm 272 mm 417 mm 351 mm 188 mm 71 mm

Kilde: dmi / accuweather.com