Nha Trang - En rigtig skøn strand i meget smukke omgivelser
Gæsternes vurdering
★★★★★
★★★★★
4.6 (411 anmeldelser)

Nha Trang

Klassisk strandferie a la Vietnam

Nha Trang er et af Vietnams ældste strandområder – bygget dengang, hvor man ikke tænkte over, at højhuse ikke hører til på stranden. Med det sagt, er Nha Trang en rigtig skøn strand i meget smukke omgivelser, og sætter I desuden pris på lidt liv i gadebilledet, er dette område intet mindre end et godt match.

Stranden har alt, hvad en asiatisk strand skal have af hvidt sand, blåt vand og palmer, og den er desuden et godt udgangspunkt, hvis man vil dykke eller snorkle. Bugten gemmer på hele 12.000 hektarer rev, og det lave vand sikrer, at oplevelsen ikke bliver for udfordrende. I vil se en række forskellige, farverige fisk og masser af koraller, men garvede dykkere vil måske mene, at her mangler et par havskildpadder, skibsvrag og revhajer.

Trænger I til en afveksling fra havet, er der glimrende vandremuligheder et stykke uden for byen. Tager I turen til Ba Ho-vandfaldene, hvis navn betyder ’tre pools’, får I både mulighed for at få sved på panden og skylle af med en frisk dukkert. Vil I opleve nærkontakt med naturen på en anden måde, skal I ikke lede længe efter en naturlig spaoplevelse i form af mudderbad, som siges at have en helende og afslappende effekt på krop og sind.

Billeder fra Nha Trang

Hoteller i Nha Trang

Nha Trang

Asia Paradise Hotel ★★★

Godt turistklassehotel 50 meter fra Nha Trang-strandens lokkende gyldne sand og turkisgrønne vand. Asia Paradise er afgjort et godt køb til pengene og med en central placering, hvor I kan gå til byens restauranter og butikker og en lille pool med udsigt, er rammerne i orden. Hotellet har flere værelsestyper, også værelser med havudsigt, men ikke alle har balkon.

Det er også muligt at tage et dykkerkursus, da Nha Trang er kendt for at have Vietnams mest velbevarede koralrev. Andre vandsportsaktiviteter kan også arrangeres gennem hotellet. Alle værelserne har gratis wifi, sikkerhedsboks og satellit-tv. Hotellet tilbyder derudover damprum, massage, spa, jacuzzi samt en mindre udendørs pool.

Læs mere Læs mindre
vietnam - nha trang asia paradise_strand
  • Strand: 50 m
  • By: 500 m
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV

Nha Trang

Sheraton Hotel & Spa ★★★★★

Et af Nha Trangs absolutte luksushoteller. Servicen er i top på dette elegante hotel, som tilbyder 6 forskellige barer og restauranter alle med pool- eller havudsigt, et lækkert fitnesscenter og en enestående infinity-pool.

Hotellet er centralt placeret midt på den 7 kilometer gyldne sandstrand, som pryder Nha Trang-byen. Det er nemt at arrangere både dykker- og snorkelture og andre ekskursioner gennem hotellet for de mere aktive. Ellers ligger stranden kun få skridt fra værelserne med en lækker solseng og parasol klar til at blive indtaget. Alle værelserne er lyse, rummelige og moderne indrettet med 37 tommer fladskærm, minibar og privat altan med fantastisk udsigt over det blå hav.

vietnam - sheraton hotel and spa_front_velkommen
  • 175 værelser
  • Strand: 0 m
  • By: 500 m
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Balkon/Terrasse

Nha Trang

Evason Ana Mandara ★★★★+

Evason Ana Mandara drives, som navnet antyder, af den højtestimerende Evason-kæde - en af Asiens allerbedste hoteloperatører med mange års erfaring i at skabe luksuriøse rammer for en strandferie. Det er samtidigt det eneste resort i Nha Trang, der ligger direkte på stranden, og dermed lidt væk fra det liv, der ellers præger Nha Trang.

Værelserne ligger i villaer i den frodige have og er smukt indrettet og meget rummelige. Alle har egen møbleret terrasse. Resortets restauranter serverer virkelig god mad fra det vietnamesiske og det internationale køkken.  

Der er mange faciliteter på resortet og mange ting at foretage sig, som vandsportsaktiviteter, tennis og dykning. Her findes desuden en meget luksuriøs Six Senses Spa.

Læs mere Læs mindre
vietnam - evason ana mandara_nha trang_resort_02
  • 74 værelser
  • Strand: 0 km
  • By: 0 km
  • Pool
  • Bar
  • Restaurant
  • Aircondition
  • Sikkerhedsboks
  • TV
  • Balkon/Terrasse
  • Wifi
  • Kaffe- og tefaciliteter
  • Fitnesscenter
  • Spa
  • Nha Trang
    • Jan
    • Feb
    • Mar
    • Apr
    • Maj
    • Jun
    • Jul
    • Aug
    • Sep
    • Okt
    • Nov
    • Dec
  • Temperatur
  • Nedbør i mm.
Dagtemperatur
Nattemperatur
Nedbør i mm.
27° C 28° C 29° C 31° C 32° C 33° C 33° C 33° C 32° C 30° C 28° C 27° C
21° C 22° C 23° C 25° C 25° C 26° C 26° C 26° C 25° C 24° C 23° C 22° C
31 mm 22 mm 32 mm 31 mm 66 mm 42 mm 24 mm 31 mm 154 mm 249 mm 294 mm 178 mm

Kilde: dmi / accuweather.com