Skip to main content

Vil du bruge din sommerferie på et eventyr, du aldrig glemmer?

Så drøm dig langt uden for Europas grænser og glæd dig til en sommerferie i Asien, Caribien eller USA. Vi guider til 8 rejsemål, der gør sig godt i juni, juli og august.

Se vores håndplukkede udvalg af sommerrejser!

costa rica - costa rica_tucan_fugl_01

På snorkeleventyr i Malaysia

Hvem sagde, at Asien og dermed Malaysia skulle være en vinterdestination?

Malaysia er det hele - også når det kommer til vejret, for selv om der ikke er langt fra kyst til kyst på Malaccahalvøen, så er der en verden til forskel, når det kommer til klimaet. Med andre ord: Når der er solskin og tørvejr på Langkawi og Penang Island i de danske vintermåneder, er vejret noget mere regnfuldt på de små perler ved østkysten. Til gengæld er der skruet godt op for solen og ned for regnen i det danske sommerhalvår. 

Går turen til Perhentian KecilRedang Island eller Rawa Island kan du se frem til bountyliv og marineeventyr, du ellers skal lede længe efter. Øerne ligger i et marineområde, der flere steder tæller ca. 80% af de arter, du finder i Koraltrekanten - øhavet mellem Borneo, Indonesien og Ny Guinea, der er det mest artsrige havområde på jorden. Her kan du snorkle og dykke blandt papegøjefisk, skildpadder, skibsvrag, sommerfuglefisk og alverdens flotte koraller og væsener, ja faktisk bliver det næsten ikke bedre!

Det skal du opleve

  • Dyk til skibsvrag, gennem undersøiske tunneller og se vilde koralhaver
  • Nyd livet på stranden
  • Snorkling direkte fra stranden
  • Kom tæt på de truede skildpadder og få et indblik i "redningsarbejdet"
  • Tag på vandring gennem øernes grønne oaser
malaysia - snorkeling_01
malaysia - Perhentian kecil_snorkling_03 malaysia - Perhentian kecil_snorkling_02
Pak snorkeludstyret og skift en regnfuld dansk sommerferie ud med et par uger i Malaysia.

Thailandsk sommertrio

I sommermånederne er store dele af Thailand underlagt regn, men ingen regel uden undtagelse.

Den sydøstlige del af Siambugten, der gemmer Thailand på de tre perler; Koh TaoKoh Phangan og Koh Samui, er nemlig en klimalomme med godt vejr i juni, juli og august.

Trods deres geografiske fællestræk er der dog tale om en trio af kontraster. På den mindste af øerne, Koh Tao, er det særligt snorkling, dykning og havskildpadder, der står højt på listen.

Koh Phangan, der bl.a. er kendt for ’full moon’ parties, er i realiteten lige så lokal, strand- og naturskøn, som den er festlig – og stor nok til at opleve lidt af det hele.

Koh Samui er den største og mest kommercielle af øerne, men lad dig ikke narre. Øen gemmer på gudsmukke vandfald, ”hemmelige” buddha-haver og et herligt lokalt liv, blot du bevæger dig lidt uden for turistområderne.

Se udvalget af sommerrejser til Thailand og andre tropiske himmelstrøg. 

Det skal du opleve...

  • Nyd livet på stranden og gør det gerne hver dag.
  • Tag snorkelmasken eller dykkerudstyret på og oplev vidunderne omkring Koh Tao.
  • Tag en dukkert ved Na Muang-vandfaldene på Koh Samui.
  • Besøg natmarkedet på Koh Phangan og smag på de lokale herligheder.
  • Hop ombord på en båd og nyd en sejltur i det smukke ø-hav. 
thailand - bangkok_grand palace_14_HF
thailand - bangkok_wat trimitr_tempel_01_HF thailand - thailand familier_04
Thailands kontraster er dybt fascinerende - også om sommeren!

I Vietnam kan du nyde en stor øl til 5 kroner og i Thailand kan du spise pad thai til under en 20’er. Det behøver altså ikke være dyrt at tage på eksotisk sommerferie

Bali og naboøerne

En rejse til Bali er helt oppe at ringe på alle barometre, når kalenderen rammer juni, juli og august.

Det samme gælder de omkringliggende øer, Gili-øerneLombokFlores og Komodo, der ligesom Bali nyder godt af høj sol og minimale mængder regn.

Ikke nok med at de indonesiske perler befinder sig på et klimamæssigt højpunkt i sommermånederne, så der også godt nyt til dig, der gerne vil snorkle, dykke eller sejle. Det gode vejr medfører nemlig roligt og sigtbart vand, der gør aktiviteterne i og på vandet lidt sjovere. Trods højsæson kan du stadig glæde dig over formidable priser på mad, transport og meget andet.

Det skal du opleve...

  • Rismarker, hverdagsritualer og god stemning i Ubud
  • Gili-øerne, der giver Maldivernes strande kamp til stregen.
  • Komodovaraner og kuperede landskaber på Flores og Komodo.
  • Vulkaner og vandfald på det nordlige Bali.
  • Den gode stemning, der udspiller sig i hver en lille flække af Bali.
bali - lembongang_kvinde_baad_01
bali - bali_ceremoni_16 bali - bali_farmer_kvinde_01

Tag en bid af Vietnam

Vietnam er et sansesammensurium uden lige. Det ene øjeblik bombarderes du med dufte fra gadens køkkener for derefter at blive væltet omkuld af hverdagens små ritualer eller larm og blinkende lygter fra et trafikalt virvar.

Du får mange oplevelser for pengene i Vietnam – ikke mindst kan du nyde godt af fantastisk mad og drikke til næsten ingen penge.

Vietnam er et langt land, hvor hverken kulturen eller klimaet kan skæres over en kam. Således er tiden også altid til at tage til Vietnam. Rejser du i sommermånederne er vejret rigtig godt i det centrale Vietnam, der bl.a. gemmer på den gamle kongeby, Hué, og den charmerende gamle handelsby, Hoi An.

Hertil gode strande og grønne nationalparker, der gemmer på alt fra kringlede hulesystemer til smukke vandfald.

Det skal du opleve...

  • Spis pho, forårsruller, nudler, fisk og sprøde grøntsager.
  • Tag cyklen og tril på opdagelse til markeder, pagoder og meget andet.  
  • Besøg kongepaladset i Hué og dyk ned i historien.
  • Nyd livet og sug stemningen til dig i Vietnams hyggeligste by, Hoi An.
  • Slap af ved nogle af Vietnams smukkeste, palmespækkede strande.

Rejser du i sommermånederne er vejret rigtig godt i det centrale Vietnam, der bl.a. gemmer på den gamle kongeby, Hué, og den charmerende gamle handelsby, Hoi An

Vietnam - hanoi_befolkning_kvinde cykel_01
vietnam - halong bugten_39 Vietnam - hoi an_japansk bro_01
Vietnam disker op med alt fra franske fornemmelser til nydelige naturscenerier - fra Halong til Mekong.
costa rica - rincon de la vieja_vandfald_01

Grønne glæder i Costa Rica

Overordnet løber regntiden i Costa Rica fra maj til november, men det grønne land har et es i ærmet, som belejligt nok tilgodeser danskernes sommerferieplaner.

’Veranillo’ hedder fænomenet i Costa Rica, der stort set hvert år disker op med solskin og tørre dage i juli. Dog primært i Guanacaste- og Puntarenas-provinserne ved Stillehavskysten, hvor du finder en perlerække af brede, bedårende strande med grønne skove og skøn natur i baglandet.

Foruden det åbenlyse – sol og relativt tørvejr – kan du i denne sæson også nyde godt af, at landets grønne skove og prægtige vandfald har fået en god indsprøjtning, der gør det grønne lidt grønnere og skruer op for vandfaldenes volumen.

Det skal du opleve...

  • Besøg tågeskoven Monteverde – også selv om det regner.
  • Nyd livet på en strand ved Stillehavet. Fx Samara, Carrillo, Hermosa eller Tamarindo.
  • Tag på vulkaneventyr ved Rincon de la Vieja, kun 1-2 timers kørsel fra stillehavsstrandene.
  • Oplev Tortugueros havskildpadder i yngelsæsonen fra juli til oktober.
  • Adventure med ziplining, rafting, rappelling og meget andet.
costa rica - la fortuna_arenal volcano national park_vulkan_02_HF
costa rica - poas vulkan_01 costa rica - dovendyr_02

Sanseboost i Sri Lanka

Da Lonely Planet kårede Sri Lanka til årets rejseland 2019, var vi helt enige.

Sri Lanka har det hele, og på samme tid er landet ganske særpræget. Kontrasterne er markante i det lille land, der både lokker med safari, kolonitidsbyer, paradisstrande, hvaler, et utal af templer og en farverig kultur. Men også vejret er af alsidig karakter.

Regner det ét sted i Sri Lanka, skinner solen et andet sted, og sådan er det mere eller mindre hele året. Rejser du om sommeren kan du se frem til at opleve landets måske mest kendte varemærke Sigiriya Rock i tørvejr, og det samme gælder de idylliske strande på nordøstkysten, der lokker med palmesvaj og blidt bølgebrus.

Det skal du opleve...

  • Sigiriya Rock – klippen der forener ældgammel historie med smuk natur.
  • Kandy og Tandens Tempel, der efter sigende gemmer på et fragment af Buddhas tand.
  • Det skønne, afslappede strandliv. Fx ved Nilaveli.
  • Vilde dyr i Yala National Park eller hvaler ved Mirissa.
  • Te-landskaberne og den skønne natur i højlandet.

Regner det ét sted i Sri Lanka, skinner solen et andet sted, og sådan er det mere eller mindre hele året

sri lanka - sri lanka gummi plantage_befolking_mand_01
sri lanka - sri lanka_sigiriya_05 video_sri lanka_teplantage_kvinde_02

Road trip i USA

Det er ofte i sommermånederne, vi har bedst tid, og det er belejligt, hvis du drømmer om en kør-selv-ferie i USA, som snildt kan strække sig over tre uger.

Det er nemlig i USA's sommerhalvåret, at Nordamerika overordnet gør sig bedst klimamæssigt, og særligt den nordlige del af landet kan blive en kølig fornøjelse uden for højsæsonen.

Der er stort set ikke det, du ikke kan opleve i USA, men naturen spiller som oftest en stor rolle i den amerikanske rejsedrøm. Glæd dig til de bredde vidder, den alarmerende smukke natur og et møde med en afslappet befolkning.

Det skal du opleve...

  • Natur i Bryce Canyon, Antelope Canyon, Zion, Yellowstone, Badlands og meget andet.
  • Highway 1 og resten af Californien med en afstikker til Vegas og Grand Canyon.
  • Historisk charme og storbyliv i det nordøstlige USA.
  • Charme og et afslappet folkefærd i Udkants-USA.
  • Livet på vejen og alt hvad der byder sig.
usa - californien_san francisco_golden gate bridge_08
usa - utah_canyonlands_national park_01 usa - californien_santa monica_strand_02

Sommerstemning i Caribien

Selv om sommermånederne er lavsæson i Caribien, er det først i september, det går løs med orkansæson.

Hertil er der ikke voldsomme udsving i nedbørsmængden henover året, og du kan derfor se frem til mange gode soltimer i sommermånederne, oftest blot afbrudt af byger her og der.

Med lavsæsonen følger færre turister og mere lokalliv. Derfor kan du se frem til en skøn ferie med dans, rom, calypsorytmer og gedigent daseliv i bedste caribiske forstand, hvad enten du holder sommerferie i Cuba, på De Vestindiske Øer eller hopper fra ø til ø på et krydstogt.

Det skal du opleve...

  • Dansk historie på St. Thomas, St. Croix og St. John.
  • Nostalgi og charme i Cuba.
  • Caribisk strandliv – dag efter dag.
  • Snorkling, dykning, koraller og farverige fisk.
  • Kreolsk kokkekunst og rum punches i lange baner.
     

Læs meget mere om de bedste sommerdestinationer her.

cuba - havana_bil_roed_08
dansk vestindien - st thomas charlotte amalie dansk vestindien - st john_strand_08

Et udvalg af vores rejser

Andre læste også

thailand - koh phangan_strand1
Guide

Thailand med børn: Her er 6 favoritter til familieferien

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)