Det er ikke et virvar af mennesker, klynger af skyskrabere eller en smeltedigel i normal storbyforstand, der møder os i George Town på Penang Island i Malaysia. Frem for et tilfældigt miks af folk fra hele verden er det en blandet kultur, der har simret i et par århundreder, vi bliver vidne til. Indere, kinesere, enkelte europæere og andet godtfolk har slået rødder – og det kan mærkes.
Et typisk glimt af George Town
Byens forskellige nabolag bærer tydeligt præg af kulturer og historier, der for så vidt hører til et helt andet sted i verden.
På ét gadehjørne blafrer røde rispapirlamper under templets halvtag, mens røgsignaler sendes ud i gaden og smelter sammen med madosen fra en kinesisk street food bod.
Et stenkast derfra hamrer musikken fra en Bollywood-film ud af gigantiske højttalere, en udefinerbar duft af vaskepulver og krydderier rammer næsen, og der langes farverige sarier og karry i kilovis over disken i gadens butikker. Hvor intenst det end kan synes og hvor højt musikken end brager, er her fuldstændig ro på.
Arkitekturen i den UNESCO-udnævnte by er en god blanding af gamle kinesiske klanhuse på rad og række, pompøs britisk storhed og landsbyliv på pæle med enkelte højhuse i baggrunden. Hertil lidt input fra Holland, Indonesien, Portugal og Thailand – og arkitektonisk glamour fra de armenske brødre, der byggede det ikoniske Eastern & Oriental hotel.
Man skulle næsten tro, det var en levende forestilling om verden fordelt på en håndfuld gader.
Men det er det ikke. Det er hverdag i George Town og det er – trods de mange kulturelle referencer i øst og vest – ærkeautentisk.
Iført refleksvest og hjelm hopper vi på cyklen og kører en tur rundt i gaderne
. Vi kan konstatere, at vi håndterer en cykel mere elegant end vores lokalguide, men hans finesse på cyklen bliver ikke noget problem. Trafikken er blid og både bilister, gående og motorcyklister udviser tolerance. Der er ikke som sådan noget vi skal nå – og den antiautoritære cykelstil skal hurtigt vise sig at få danskerne ned i gear.
Vi triller gennem gaderne, som har fået et gavmildt penselstrøg. Ikke bare med farver men i særdeleshed også med kunst i form af street art i alverdens afskygninger. De mange vægmalerier er kommet til de seneste 10 år og integrerer byens vinduer, cykler, trishaws og meget andet i deres udtryk. Selv om malerierne er af nyere tid, er kunsten blevet ikonisk for George Town, og den fremstår, som er den vokset naturligt ud af fundamenternes flader og sprækker.
George Town er som den aldrende naturlige skønhedsdronning, der stolt og selvsikkert blotter sine fuger og skævheder, samtidigt med hun stråler i yndefuldt forfald.
Her er ikke tale om en poleret kulisse men derimod en by med nerve og karakter.
George Town er som den aldrende skønhedsdronning, der stolt og selvsikkert blotter sine fuger og skævheder, samtidigt med hun stråler i yndefuldt forfald
Første stop er et kinesisk taoistisk tempel, hvor passiv rygning er en del af oplevelsen. Bevares! Her er ikke tale om cigaretter eller pibetobak, men røgelse er der ikke sparet på.
Ser man bort fra det moderne klientel, er det ingen sag at bilde sig selv ind, at man er tilbage i det gamle Kina her i de rødgrønne og forgyldte rum blandt rislamper, levende lys, røgelse og malerier af krigere og drager.
Næste stop – få skridt væk – er hindutemplet Sri Mahamariamman, der kalder os indenfor med et heftigt klokkespil, der lyder af lige dele aggression og determination. Der hersker i hvert fald ingen tvivl om, at det er her, det sker – lige nu! Alt imens præsten hamrer løs på sin klokke og udfordrer stemmebåndet til det yderste, velsigner han det ene alter efter det andet.
Sjældent har et religiøst øjeblik været så overvældende.
Religionstimen fortsætter ved byens gigantiske moské, Kapitan Keling-moskéen. Her er der en helt anderledes stilhed, der lægger et beroligende låg på dagens interessante men intensive lektion i religion. De tre trosretninger har til huse inden for en radius af blot et par hundrede meter, og sådan er det med George Town. Her er plads til at hylde sin tro, historie og etniske baggrund – og det lader ikke til at genere eller overraske nogen som helst.
Vi stiller cyklen. Efter en dag, hvor det ene kærlige kulturchok har afløst det næste, melder sulten sig.
Vi starter med en appetizer på et lokalt marked, hvorefter vi kører videre til New World Park Food Court. Et typisk hawker market med mindst 30 forskellige køkkener, der serverer en uendelig række af malaysiske herligheder med stærke referencer til det kinesiske køkken.
Penang Island er kendt som Food Capital of Malaysia, og det skal såmænd også vise sig, at det bliver her – på dette marked blandt plasticstole, voksduge og mados – vi får rejsens største kulinariske oplevelse. Og det siger ikke så lidt.
Vores guide får frie tøjler til at bestille for os, og den ene ret efter den anden bliver sat på bordet, mens vi glemmer alt om madspild for en enkelt aften.
Der serveres supper, fiskekager, forårsruller, dumplings, fried rice og meget andet, men det, der for alvor fejer benene væk under os, er den berømte nuddelret, laksa. Sødt og salt dribler henover tungen, inden et syrligt tamarindspræl sparkes ind fra siden og fuldender dette kulinariske øjeblik, vi sent vil glemme, alt imens en malaysisk hverdagsaften flyver om ørerne på os.
Sødt og salt dribler henover tungen, inden et syrligt tamarindspræl sparkes ind fra siden og fuldender dette kulinariske øjeblik
På Penang Island har 64% af befolkningen kinesisk baggrund. Enkelte kan føres helt tilbage til de kinesiske handlende, der kom hertil i det 13. århundrede, men langt de fleste er efterkommere af en stor gruppe fra det sydlige Kina, som kom til Malaysia i 1800- og 1900-tallet. Selv om de kulturelle ligheder ikke er til at overse, er der ingen tvivl om, at de malaysiske kinesere har fundet deres egen identitet. Således skelner man mellem ’kineserne’ og ’kineserne fra Kina’.
Trods forskellighed, både hvad gælder kultur og religion, er her en samhørighed, hvor alle lever i smuk harmoni. Om man er iført sari, hovedbeklædning, jeans, suit eller noget helt femte, kommer sig ikke så nøje. Heller ikke ’ladyboys’, der viser stængerne i korte kjoler på ’Love Street’, bliver der umiddelbart set skævt til. Måske det i virkeligheden ikke er en kunst at leve multikulturelt her i George Town – måske det bare er en selvfølge.
George Town er måske både fotogen og appellerer til alle sanser, men på mærkværdig vis er det ganske få vestlige turister, vi støder på. Det kan næsten føles, som om vi er kommet på forkant med en rejsetrend. Selv om vi forlader byen med en masse gode minder, er det også med en undren og ubesvarede spørgsmål, vi sætter kursen mod næste malaysiske destination.
Hvorfor er der så få turister i George Town? Hvordan har de knækket koden til at undgå religiøse og kulturelle stridigheder? Hvordan laver man egentlig laksa?
Fordyb jer i Langkawis saftiggrønne jungle og fascinerende kontraster fra de lyse sandstrande til de mørke grotter og nyd livet til fulde på øens bedste strande.
Oplev storbyen, historien, naturen og strandlivet og kom tæt på mange facetter af det ægte Malaysia.
Gå på opdagelse og nyd livet på to malaysiske perler, der lokker med kulinariske oplevelser, natur og strandliv.
Singapores sprudlende liv og store oplevelser efterfulgt af paradisferie og snorkling på Rawa Island.
Malaysias modsætninger mødes på denne rejse, der kombinerer storby, jungle og en uge på en paradisø.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.
91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10
90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard
"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)