Skip to main content

Takt og tone: Din guide til gode manerer til søs

royal caribbean_generelt_restaurant_03_hf royal caribbean_generelt_fysisk aktivitet_01

Begå dig ombord

Et krydstogt er en bekvem, afslappende og luksuriøs måde at rejse på. 

Alaska, De Vestindiske Øer, Japan, New Zealand og andre hjørner af verden serveres dag for dag, som du flyder afsted. Alligevel befinder du dig i en simultan virkelighed ombord på et krydstogtskib, hvor det er havets spilleregler, der gælder.

Som altid bør du vise generel pli og respekt over for de mennesker, du omgås på skibet, men et krydstogt er noget ganske særligt i mere end én forstand.

Vi kigger nærmere krydstogtetiketten og giver dig 10 bud på gode manerer til søs.

msc_opera_06

Mad på klokkeslæt

Krydstogtskibet glider forbi caribiske øer, hvor mødetidspunkter er ikke-eksisterende, men sådan forholder det sig ikke ombord.

Alle gæster tildeles et fast bord i hovedrestauranten til ”early” eller ”late” seating, og her går det altså ikke, at man kommer dryssende en halv time for sent, da det kan rykke på tidsplanen.

På nogle krydstogtskibe deler du bord med flere andre gæster, og da det er kutyme, at et bord får serveret maden på samme tid, er det altså rigtig dårlig stil at komme for sent til middagen.

Foretrækker du friere tøjler, er det altid en mulighed at spise i buffetrestauranten, der som regel overrasker positivt. Alternativt kan (og bør) du vælge en af skibets øvrige restauranter en dag eller to i løbet af rejsen, hvor du booker bord under normale omstændigheder.

Ikke mindst tilbyder rederier som Celebrity Cruises ”Celebrity Select”, hvor du kan være fleksibel med spisetiderne i hovedrestauranten.

Krydstogt i Caribien eller på eventyr til søs med dansk rejseleder? Find dit krydstogtmatch her!

royal caribbean_legend of the seas_skib_restaurant_02
celebrity infinity_restaurant_02 celebrity infitnity_mad_01

Foretrækker du friere tøjler, er det altid en mulighed at spise i buffetrestauranten, der som regel overrasker positivt

Dress to impress

Du er muligvis helt nede i gear efter en dag på stranden eller ved skibets pool. Men det ændrer ikke på, at skibet har en dresscode, som kan variere fra skib til skib.

Derfor er det en glimrende idé at sætte sig godt ind i rederiets kategorier inden for dresscode.

Ofte vil du støde på begreber som ”casual”, ”informal” og ”formal” – og uanset rederiets sprogvalg er det sjældent fuldstændigt afslappende eller uformelt. Med andre ord, skal du ikke regne med at blive lukket ind i restauranten, hvis du er iført joggingtøj, tanktop eller strandtøj – og på mange skibe anses jeans heller ikke for at være korrekt påklædning.

Casual, som er den mest afslappede beklædningskategori, lægger op til, at du ifører dig skjorte, sommerkjole, bukser, o. lign., mens informal som oftest betyder en jakke til mænd og en kjole til kvinder.

De formelle aftener er din chance for at stadse dig ud i cocktailkjole eller jakkesæt.

 

celebrity constellation_restaurant_05

Souvenirs, et glas vin og en hyggelig havn kan hurtigt få dig til at glemme tiden. Men pas på - skibet venter ikke.

Skibet venter ikke - så kom til tiden

Den dummeste fejl du kan gøre på et krydstogt er at komme for sent.

Det kan være, du falder over et par souvenirs, nyder et glas vin og glemmer tiden, men den barske sandhed er, at skibet ikke venter – og det kan koste dig dyrt. Du får nemlig selv lov til at betale din flybillet til skibets næste destination samt udgifter til kost og logi, inden du igen er tilbage i kahytten.

Ingen regel uden undtagelser. Skyldes forsinkelsen, at du er med på en af skibets arrangerede ture, venter skibet naturligvis på gruppen. I nogle tilfælde kan du også være heldig, at skibet venter, hvis du er på en gruppeudflugt, der er arrangeret af en tredjepart for krydstogtgæster. Fx et krydstogt med dansk rejseleder.

usa - alaska_tracy arm fjord_krydstogt_04

Pli ved poolen

På et krydstogt vil du oftest have en eller flere dage på havet, og det er et godt påskud for at nyde en dag ved poolen.

Men husk på, at krydstogtskibe ofte har et par tusinde passagerer ombord, og selv om det næppe er hver og en, der drages af solsengene og en forfriskende dukkert, så kan der blive rift om pladserne.

Det er derfor rigtig dårlig stil at okkupere solsenge, som du måske skal bruge senere. Ikke mindst bør du have styr på hygiejnen – så glem ikke en skyller før du hopper i.

 

royal caribbean_adventure of the seas_solarium_01

Drik med måde

Det er ikke kun begrebet ”man overboard”, der skal holde dig fra at udnytte drikkepakken fuldt ud, for det er ganske få mennesker, der falder overbord på krydstogtskibe.

Derimod signalerer decideret fuldskab dårlige manerer, og på et krydstogtskib – som så mange andre steder – er det ildeset, at man ikke formår at holde et acceptabelt beruselsesniveau.

Husk desuden på, at det ikke er tilladt at medbringe egen alkohol på et krydstogtskib. I nogle tilfælde tillades en flaske vin eller to per kahyt, men tjek med rederiet, inden du går ombord.

 

krydstogt_drink_01

Hånd i hanke med hygiejnen

Rederierne har forfinet evnen til at man ikke fornemmer det omfattende maskineri, der danner grundlag for det gode krydstogt.

Men faktum er, at gennemsnitskapaciteten på et krydstogt er 3.000 passagerer, og det er således en god idé at tænke en ekstra gang over hygiejnen.

Brug gerne håndsprit, som findes ved indgangen til restauranterne, inden du går ind, brug altid tænger, skeer, osv., når du tager mad fra fade eller buffet, vask dig inden du går i poolen, osv.

Selv om besætningen har stort fokus på hygiejnen og rengøringen arbejder i døgndrift, er det kun en fordel, hvis alle hjælper lidt til.

royal caribbean_jewel of the seas_restaurant_02

Respekter voksenområder

Mange krydstogtskibe forsøger at tilgodese børnefamilier såvel som et voksent publikum uden børn.

Så mens man må respektere at børn leger og larmer i visse områder af skibet, bør du også holde dine børn væk fra ”voksenpoolen” samt visse shows og lounges, der er forbeholdt voksne mennesker.

Uanset om du drømmer om et romantisk krydstogt eller et krydstogt for hele børnefamilien, er det en god idé at lave lidt research, før du bestiller rejsen. For mens nogle skibe og ruter i højere grad er designet til ro, romantik og wellness, er andre udstyret med et hav af forlystelser til børn.

Mange krydstogtskibe forsøger at tilgodese børnefamilier såvel som et voksent publikum uden børn

celebrity reflection_restaurant_02
celebrity_generelt_lawn club picnic_03 celebrity_generelt_spa_01_hf

Glem ikke drikkepengene

Rejser du med Stjernegaard, har vi som hovedregel sikret, at drikkepengene er inkluderet i dit krydstogt.

Men ellers er det en af de ting, du skal være opmærksom på. For lige som det gør sig gældende med serviceydelser i USA og mange andre lande, hører drikkepenge sig ofte også til på et krydstogt.

Fordelen ved et krydstogt er, at du ikke skal sidde og fumle med lommeregneren hver gang, du spiser middag. Ofte fungerer det således, at man giver et fast beløb per person per dag, som regel i omegnen af USD 10-20, som kan reguleres, hvis du ønsker at give besætningen en ekstra skilling. Dette tilføres din regning, som betales, når krydstogtet når til vejs ende.

I andre tilfælde har man helt valgt at fjerne udgiften til drikkepenge.

Tjek rederiets regler, inden du tager afsted, så du undgår dyre overraskelser.

celebrity eclipse_mad_kokke_01

Vær social

Det er ikke en officiel regel, at du skal mængde dig med samtlige medpassagerer, men på et krydstogt er der lagt op til, at man kommer hinanden ved.

Dels fordi du en stor del af tiden befinder dig i et afgrænset rum med et par tusind andre mennesker, som du ikke rigtigt kan undslippe, mens skibet er på havet. Dels fordi mange krydstogtgæster nyder at socialisere og få nye bekendtskaber.

På mange skibe tildeles man et fast bord i restauranten, som deles med 8-10 andre rejsende, hvor det for alle parter er en fordel, hvis man formår at tale sammen, da det ellers kan blive en lang uge til søs. Ofte vil du også støde ind i de samme mennesker igen og igen – på udflugter, i baren eller ved poolen.

Det bliver altså bare sjovere, hvis man kommer hinanden ved og slapper af i andres selskab.

Rejser du solo? Det er nemt at være social på et krydstogt - både ved middagsbordet, på udflugter eller ved poolen

royal caribbean_liberty of the seas_lounge_01

Giv plads

Selv om et krydstogtskib kan være nok så stort, så lad være med at fylde mere, end du behøver.

Har du mulighed for at tage trapperne fremfor elevatoren, så giv plads til gangbesværede og andre, der behøver elevatoren mere end dig. Undgå at optage solsenge, hvis ikke du bruger dem, så alle har mulighed for at få mest muligt ud af poolområdet.

Sidst men ikke mindst, er det god opførsel at holde støjniveauet på et minimum, når du en sen aften, sniger dig tilbage kahytten efter en aften i casinoet.

royal caribbean_serenade of the seas_casino_01

Et udvalg af vores rejser på krydstogt

Andre læste også

galapagos_leguan_43
Guide

Øhop eller krydstogt? Galápagos til dit temperament

Læs artikel
cruise raelling_04
Artikel

Sandt eller falsk? 10 skøre krydstogtmyter

Læs artikel
antarktis_isbjerg_skib_01
Artikel

Sejl mod verdens ende og få en oplevelse for livet

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)