I nordlysets skær
Download katalog over rejsen

Bestil rejse
Skip to main content

I nordlysets skær Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder

4.7   (68 anmeldelser)
skogafoss_vandfald_03

Dag 1

Danmark – Island, Thingvellir, demokratiets arnested, buldrende vandfald, myter og et grønt farvespil på himlen

Vi rejser fra Danmark om morgenen og lander i Island først på formiddagen. Vi er hurtigt gennem lufthavnen og begiver os straks ud på rejsens første eventyr, når vi sætter os i bussen og kører i retning af nationalparken Thingvellír. Et af Islands største aktiver, der brillerer med både historie og natur.

island_nordlyset skaer
Solheimajokull_gletsjer_01 diamond strand_03

Vi har en smuk tur i vente, der også tager os gennem udkanten af Reykjavik. Som vi nærmer os Thingvellír, hæver bjergene sig i landskabet.

Vi passerer stejle dale og kløfter, mens den ene vulkanske højderyg efter den anden tårner op i horisonten. Vores første stop er et udkigspunkt med et fantastisk vue over Thingvellír, hvor det geotermiske område åbenbarer sig.

Thingvellír har siden 2004 været optaget på UNESCOs liste over verdensarv, og nationalparken er et unikt sted på islandskortet af flere årsager. Først og fremmest har nationalparken en aldeles stor plads i Islands historie, da stedet er grundstenen i nationens fundament. Det var nemlig her, verdens ældste parlament opstod i år 930 e.Kr., hvor Altinget blev skabt. Frem til 1798, selv efter Island blev en del af Det norske rige i 1200-tallet, mødtes den lovgivende og dømmende forsamling to uger om året for at løse stridigheder, træffe store beslutninger og vedtage nye love. I 1844 flyttede Altinget til Reykjavík, hvor det har ligget lige siden, men Thingvellír har altid været – og er stadig – et vigtigt symbol for landets demokrati og selvstændighed. Således var det også her, den islandske republik blev udråbt den 17. juni 1944 efter løsrivelsen fra Danmark.

Udover at være demokratiets arnested er Thingvellír også noget af et geologisk fænomen. Få steder i verden kan man opleve verdens undergrund, som det er tilfældet i Thingvellír National Park. Ja faktisk er Island det eneste sted på kloden, hvor vi kan opleve undergrunden over havoverfladen. I Thingvellír kan vi nærmest stå med et ben i Europa og et ben i Nordamerika, da det er her, de tektoniske plader mødes – eller reelt set skilles, da kløftens sider trækker sig et par centimeter fra hinanden år for år. Vi går en tur langs kløften og får historien om Altinget, demokratiet og de historiske bånd mellem Island og Danmark.

Dagen fortsætter i vandfaldets tegn, og vi skal se to pragteksemplar af slagsen.
Vi kører igennem det unikke, sydislandske flade landskab med høje fjelde, der tårner sig op til venstre, og havet til højre, og vi har i klart vejr udsigt til både flere vulkaner og glestjere.

Vi ankommer Seljalandsfoss. Et rustikt men smukt vandfald, hvor vandmasserne fosser ud over en dramatisk baggrund af rå klipper og en hule, der skærer sig ind i stenmassivet bagved. Det er vejret, der afgør, hvordan vi ser Seljalandsfoss på netop denne dag. I frostvejr fryser en del af vandet til istapper, der danner en glitrende ramme om vandmasserne, der længere nede rammer den halvisede pool og skaber en smuk, dynamisk dramatik. Såfremt det ikke er frostvejr, kan det være, vi får mulighed for at komme lidt tættere på vandfaldet – og måske endda gå ind i klippehulen bag vandfaldet.

Ved turens næste vandfald, det buldrende Skógafoss, venter der ikke bare et smukt syn. Der venter os også en god historie. Vi går den korte tur til foden af vandfaldet, hvor smeltevand fra gletsjerne buldrer 60 meter ned over klippen og sender fugtigt støv i vores retning – måske endda prydet med en regnbue, hvis vi skulle være så heldige at se solen. Ifølge myten skulle den gamle viking Thrassi have gemt en guldskat i klippen bag vandfaldet. Skatten blev aldrig fundet, men til gengæld blev der for år tilbage fundet et guldhåndtag, som måske – måske ikke – var pyntegenstand på Thrassis kiste. Håndtaget er i dag at finde på døren til Skógars kirke.

Mørket begynder så småt at kunne anes, og vi kører derfor til vores hotel i nærheden af Vatnajökull National Park, langt uden for lands lov og ret.

Fra hotellet har vi panoramaudsigt over Vatnajökulls lavafelt samt bjerge og gletsjere, og som mørket falder på, blotter nattehimlen sig som et sort lærred kun oplyst af stjerner.

Vi nyder aftenen på hotellet med middag i restauranten. Så snart et blågrønt lys lader sig ane på nattehimlen, får vi det at vide og får dermed mulighed for at gå udenfor for at overvære det særprægede fænomen, der spiller op på nattehimlen.

Nordlyset, også kendt som aurora borealis, er gennem tiden blevet tolket i mange retninger – fra blågrønne satinkjoler, der danser på himlen til himmelsk abstraktion eller flygtige synsbedrag. Lyset, som farer hen over den nordlige nattehimmel, er i virkeligheden et sammenstød mellem solens elektrisk ladede partikler, molekyler og atomer i 100 kilometers højde. Nordlyset findes hele året, men det kræver en mørk – helst kulsort – himmel for at opleve det.

Når vi ikke at opleve nordlyset, før vi går i seng, kan man med stor fordel benytte gode nordlys apps, hvis nordlyset skulle vise sig på himlen i løbet af natten.

BEMÆRK:
Afgang 25. feb. 2024: Ankommes der sen eftermiddag til Reykjavik, og vi kører derfor direkte til vores hotel, som tager ca. 6 timer med enkelte stop at nå frem til. Thingvellir Nationalpark, Seljalandsfoss og Skogafoss besøger vi henholdsvis dag 3 og dag 4

Her skal i bo

codafoss_vandfald_01 Inkluderet i prisen
Skaftafell

Fosshotel Glacier Lagoon

codafoss_vandfald_01 Inkluderet i prisen
Skaftafell

Hotel Skaftafell

island_nordlys_03
thingvellir_vinter_01 seljalandsfoss_vandfald_03

Dag 2

Det sydøstlige Island, besøg i gletsjerlagune og vandring i Vatnajökull National Park

I dag skal vi udforske det sydøstlige Island, der byder på en natur, som på sin vis både er glamourøs, arkitektonisk og rå.

Vi begynder dagen i lagunen, Jökulsárlon Glacier Lagoon. Et lille ishav hvor afbrækkede miniisbjerge fra gletsjeren Breidamerkurjökull driver rundt. Vi køber måske en kop varm kaffe og nyder synet af de markante isblokke, der flyder rundt og skaber et køligt farvespil.

Herfra fortsætter vi til den mere glamourøse afdeling, når vi tager en tur på stranden, nærmere betegnet Diamond Beach, der er en typisk sort lavastrand med et helt særligt udtryk. Vi finder næppe diamanter i det sorte sand, som navnet ellers kunne antyde, men til gengæld venter der et smukt syn af glitrende isklumper, der skinner flot langs kysten.

Vi kører videre mod Skaftafell National Park, der er en del af den omfattende Vatnajökull National Park, der dækker næsten 14 procent af Islands areal. Her spiser vi frokost, inden vi skal ud at vandre. Turen går til vandfaldet Svartifoss. Vi tager os god tid til at spotte geologien, der titter op over overfladen og ser, hvordan naturen har indrettet sig. Turen går gennem lettere kuperet terræn med en stigning på ca. 140 meter, men det bliver aldrig helt udfordrende.

Undervejs nyder vi udsigten til bjergtoppe, gletsjere og rå natur, inden vi er fremme ved vandfaldet. Det er ikke fordi, Svartifoss er blandt Islands største eller mest kraftfulde vandfald, men geologisk set er det noget af en skønhed. Vandfaldet er nemlig omringet af søjlebasalt, der nærmest ser menneskeskabt ud – men det er det ikke. Det er naturens værk, og det er både mærkværdigt og helt aldeles forunderligt.

Efter vandreturen kører vi tilbage til vores hotel i ødemarken, hvor endnu en skøn aften venter med god mad og forhåbentlig også nordlys.

  • Morgenmad

Her skal i bo

codafoss_vandfald_01 Inkluderet i prisen
Skaftafell

Fosshotel Glacier Lagoon

codafoss_vandfald_01 Inkluderet i prisen
Skaftafell

Hotel Skaftafell

svartifoss_vandfald_03
jokulsarlon_02 diamond strand_02

Dag 3

Gennem det sydlige Island til kløft, gletsjer og strand, omgærdet af sagn og myter

Vi pakker kufferten, tjekker ud fra hotellet og kører mod Fjadrárgljúfur. En imponerende kløft, der blev dannet i istiden og menes at være omkring 2 millioner år gammel.

Kløften kringler sig to kilometer gennem landskabet med en dybde på 100 meter, og vi følger den et stykke, når vi går langs kanten og nyder udsigten.

Efter en god gåtur kører vi mod Vík. En lille by i det sydlige Island, omgivet af bjerge på kanten af den barske sydkyst. Her spiser vi frokost og ser på byen, og fortsætter en tur på stranden ved Reynisfjara. En rigtig islandsk strand med sort, vulkansk sand, rå klipper i smuk søjlebasalt og til tider barske bølger. Fra stranden kan vi se de sagnomspundne klippeformationer, Reynisdranger. Ifølge sagnet var klipperne engang trolde, som forsøgte at hente skibe fra havet ind til land, men da de ikke nåede tilbage før solopgang, blev de forvandlet til sten. Og her står de stadig som monumenter et stenkast fra stranden.

Vi går ud på et klippefyldt næs med stejle klipper og den 120 meter høje klippeformation ’Nøglehullet’. En klippe med en kæmpe buet åbning stor nok til at skibe kan sejle igennem, og efter sigende kan mindre fly sågar også snige sig gennem åbningen i klipperne.

Derefter kører vi mod Sólheimajökullgletsjeren. En 8 kilometer lang udløber af Mýrdalsjökullgletsjeren. Gletsjeren er langt fra så hvid, som man kunne forestille sig, men den sortstøvede farve, der lægger sig som et filter over ismasserne, har en rigtig god forklaring. Sólheimajökullgletsjeren er placeret oven på vulkanen Katla, og den sorte nuance består altså af støv fra tidligere udbrud, der har lagt sig og indarbejdet sig i isen gennem årene.

Vi vandrer til gletsjertungen, hvor vi får mulighed for at føle på isen og fornemme naturens kræfter på nært hold, inden vi går tilbage.

Sidst på eftermiddagen kører vi til vores næste hotel, der ligger med smuk beliggenhed og endnu engang væk fra storbyens lys og med de bedste forudsætninger for at se nordlys. 

Vi spiser på vores hotel og nyder aftenstunden, mens vi holder øje med nordlyset. Ligesom de tidligere nætter kan man benytte gode nordlys apps, såfremt nordlyset dukker op i løbet af natten.

BEMÆRK:
Afgang 25. feb. 2024:  I dag besøger vi også Seljalandsforss og Skogafoss

  • Morgenmad

Her skal i bo

codafoss_vandfald_01 Inkluderet i prisen
Den Gyldne Cirkel

Hotel Gullfoss

Solheimajokull_gletsjer_02

Dag 4

Oplevelser i Den Gyldne Cirkel; Geysir, Gullfoss og besøg i et drivhus

Måske vi har været vågne det meste af natten for at dvæle ved nordlysets dans over himlen.

Måske vi har sovet som sten. Uanset hvad kan vi se frem til nogle helt storartede oplevelser i naturen, når vi i dag skal udforske Den Gyldne Cirkel, som udgør nogle af Islands største naturseværdigheder.

Dagen begynder med et besøg ved Geysir, gejseren der har lagt navn til selve fænomenet. Geysir ligger i et geotermisk område i Den Gyldne Cirkel, og det er også her, vi finder Strokkur, områdets mest aktive og mest troværdige gejser, der sender et vandsprøjt i vejret hvert femte til ottende minut hver dag året rundt. I enkelte tilfælde kan vandmasserne nå en højde på op til 40 meter, men i langt de fleste tilfælde når vandet en højde af ca. 20 meter. Vi bruger lidt tid ved gejserne, inden vi fortsætter til Gullfoss.

Gullfoss er Islands mest kendte vandfald. Vi parkerer bussen og går i retning mod vandfaldet, alt imens lydniveauet langsomt intensiveres, som vi nærmer os de buldrende vandmasser, hvor to millioner liter smeltevand fra gletsjeren Langjökull buldrer ud over kanten hvert sekund. Vi ser vandfaldet fra den øvre og den nedre udkigspost, inden vi skal videre og se på tomatdyrkning i nordlig forstand.

Den geotermiske aktivitet i det sydlige Island bidrager til elektricitet, varmt vand, wellness og sågar også tomatdyrkning.

Vi kører til Frídheimar, hvor vi skal besøge et drivhus, hvor der bl.a. dyrkes tomater. Her hører vi om hele den særprægede mekanisme, der ligger bag tomatdyrkningen, og vi skal selvfølgelig også smage på den verdensberømte tomatsuppe, der serveres her. Vi slår os derfor ned ved bordene og nyder stedets buffet med tomatsuppe, brød og salat.

Ud over tomatdyrkning avler Fridheimar også heste.

Vi har bestilt en rundvisning i staldene, hvor vi vil få historien om de helt specielle islandske heste og høre om deres berømte gangarter.

Hestene kom til Island med de skandinaviske bosættere omkring år 900 og har i dag en meget stor betydning for islændingene. Efter besøget i drivhusene og hestestalden kører vi tilbage til vores hotel, hvor vi endnu engang håber at se nordlys i den form, det forhåbentlig nu engang folder sig ud på himlens lærred denne aften.

BEMÆRK:
Afgang 25. feb. 2024:  I dag besøger vi også Thingvillir Nationalpark

  • Morgenmad

Her skal i bo

codafoss_vandfald_01 Inkluderet i prisen
Den Gyldne Cirkel

Hotel Gullfoss

gullfoss_vandfald_02

Dag 5

Besøg i lavatunnel og på byvandring i Reykjavík

I dag går vi under jorden og nærmer os jordens indre, når vi besøger lavatunnelen Raufarhólshellír.

Hulen blev skabt for 5.200 år siden under et vulkanudbrud, der efterlod en grotte med fantastiske lavaformationer. Alt efter hvor koldt det er, når vi besøger hulen, kan vi også være heldige at se de helt spektakulære isskulpturer, der dannes, når frosten får fat. Tunnelen er 1.360 meter lang, op til 30 meter bred og op til 10 meter høj. Ved indgangen til hulen slipper lyset ind gennem tre åbninger og danner et forunderligt lys i det store rum, mens tunnelen længere inde bliver mere smal og kringlet med smukke lavaformationer.

Vi fortsætter til det geotermiske kraftværk Hellisheidi, som ligger på vulkanen Hengill. Her får vi en dybere forståelse for, hvordan naturen skaber varme og elektricitet til hele Reykjavík via brønde, der går flere tusind meter ned i jorden og henter 300 grader varmt vand. Det er en kompleks men smart infrastruktur, der skildrer menneskets evne til at leve med naturen, sådan som det altid har været præmissen i Island.

Efter besøget på kraftværket fortsætter vi til Reykjavík, hvor vi sætter vores bagage af på hotellet, inden vi skal ud at se på byen. På dagens byvandring ser vi en række af byens seværdigheder, såvel som vi får en fornemmelse for, hvordan livet og hverdagen i høj grad leves indendørs i de kolde måneder.

Vi kommer bl.a. forbi Hallgrímskirken, hvis unikke arkitektur med referencer til landets vulkaner, gletsjere og basaltklipper tårner op i bybilledet, og vi går også en tur forbi havnen, hvor gamle fiskefabrikker og bådskure i dag er forvandlet til trendy butikker, caféer, museer, bryggerier og meget andet.

Vi kommer også forbi det imponerende koncert- og konferencehus Harpa og skulpturen Sólfar, som forestiller et mytisk skib med kurs mod solen.

Efter byrundturen tager vi tilbage til hotellet og tjekker ind. Rejselederen finder en god restaurant i byen, hvor der er fælles afskedsmiddag for dem som har lyst.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Fosshotel Baron_dobbeltværelse_01 Inkluderet i prisen
Reykjavik

Fosshotel Baron

codafoss_vandfald_01 Inkluderet i prisen
Reykjavik

Fosshotel Raudara

Reykjavik_03
lava tunnel_01 lava tunnel_02

Dag 6

Island – Danmark

Vi står tidligt op, pakker kufferten og spiser morgenmad, inden vi kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Danmark. Vi lander i København midt på eftermiddagen.

Det er muligt at forlænge rejsen til Island med et par dage ekstra i Reykjavik, men det er naturligvis en forudsætning, at der er plads på både fly og hotel. Forhør ved bestilling, hvis der ønskes forlængelse.

BEMÆRK:
Afgang 25. feb. 2024:  På denne afgang lander i Danmark midt på aftenen

  • Morgenmad
lava tunnel_03

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)