Toppen af Peru Dagsprogram

Efter morgenmaden tjekker vi ud, bussen henter os, og vi skal nu på sightseeing i Lima. Første stop er Huaca Pucllana, den mest majestætiske pyramide i byen.

Forskere anslår, at Lima før spaniernes ankomst havde mere end 300 pyramider. Af den håndfuld, der er tilbage i dag, er Huaca Pucllana den mest imponerende.

Herfra kører vi ind til Limas koloniale centrum ved Rimac-floden, som er på UNESCOs verdensarvliste. Vi kommer i bussen forbi San Martín-pladsen opkaldt efter den argentinske general, som befriede Peru for spanierne i 1821. Den flotteste bygning på pladsen er det berømte Hotel Bolivar, som gennem tiden har huset en perlerække af internationale berømtheder, herunder Ernest Hemingway.

Vi står af tæt på Plaza de Armas, hvor magtens bygningsværker ligger placeret. Lima blev grundlagt den 18. januar 1535 af den spanske erobrer Francisco Pizarro tæt på Helligtrekongersdag, deraf tilnavnet Kongernes By. Hvor han dengang byggede sit hus, finder vi i dag præsidentpaladset. Francisco Pizarro ligger nu begravet i Limas katedral.

På Plaza de Armas ser vi også ærkebiskoppaladset ved siden af katedralen og den imponerende bygning, som rummer Limas bystyre. Herfra går vi en tur i de charmerende gader omkring pladsen. Et af kendetegnene for Lima er de mange elegante balkoner i cedertræ, hvorfra de velhavende spanske kvinder uset kunne studere gadelivet.

Vi ender ved San Francisco-klosteret, hvor hovedattraktionen er katakomberne under klosteret og kirken, som fungerede som Limas kirkegård frem til 1808. Vi går en tur i de smalle gange, som stadig rummer tusindvis af knogler, og hører om datidens katolske begravelsesritualer.

Herefter kører vi ud til Limas kyst, hvor der er storslået udsigt over Stillehavet. Vi stopper ved Kærlighedsparken, hvor mange brudepar kommer forbi for at få taget bryllupsfotos, og midt i parken finder vi den berømte skulptur, Kysset, af den peruanske kunstner, Victor Delfín.

Vi spadserer sammen langs de høje klippeskrænter til Larcomar, hvor der er frokostpause med fantastisk udsigt til Stillehavet.

Først på eftermiddagen kører vi fire timer sydpå langs havet til dagens endemål, den hyggelige fiskerlandsby Paracas. Efter tjek-ind spiser vi middag sammen på en god restaurant - mange skal sikkert prøve ceviche, limemarineret fisk med rødløg, søde kartofler og mild chili, som er en af Perus nationalretter. Og så kan man jo passende slutte af med en pisco sour, Perus nationalcocktail.

Vi tjekker lidt tidligt ud fra vores hotel og kører til den lille lufthavn i Nazca for at aflevere dem, som har tilkøbt en flyvetur over de fantastiske figurer og linjer.

Lokalguiden eller rejselederen bliver i lufthavnen for at hjælpe med det praktiske inden flyveturen, som tager ca. 30 minutter.

Dem, der har valgt ikke at flyve, tager med lokalguide eller rejselederen ud til gravpladsen Chauchilla, som ligger smukt i ørkenen omkranset af bjerge. Det var ikke arkæologer, som opdagede gravpladsen uden for Nazca, men spanske gravrøvere, og da arkæologerne kom på sporet af stedet for nogle årtier siden, måtte de starte med at rydde op efter røverne. Mumierne lå spredt for alle vinde i ørkenen, og de mest værdifulde gravgaver var naturligvis væk.

I dag fremstår Chauchilla dog meget smukt, og vi får på en lille gåtur oplevet et dusin grave med mumier og de gravgaver, som røverne efterlod. Alle mumierne sidder i fosterstilling, da Nazca-folket troede på, at de ved døden blev født til et andet liv efter dette.

Efter besøget på gravpladsen samles vi igen og besøger Jennys keramikværksted. Her får vi en gennemgang af Nazcakulturens teknik til at lave ornamental og religiøs keramik - en proces, der indeholder et par overraskelser og også får smilet frem.

Herefter kører vi sydpå gennem ørkenen. Hele Perus kyststrækning er ørken kun afbrudt af frodige dale, når en flod fra Andesbjergene løber ned til Stillehavet.

Midt på eftermiddagen ankommer vi til Puerto Inka, hvor vi tjekker ind på hotellet, som ligger direkte ned til Stillehavet omgivet af maleriske klipper. Den eneste nabo er ruinerne fra den gamle inka-havn, som vi naturligvis skal besøge. Vi ser inkaernes "køleskabe" til frisk fisk, som er store huller i jorden foret med sten. Vi ser også de store huse til tørring af fisk og inkaernes boliger.

Efter to nætter i 2.325 meters højde i Arequipa er vi nu klar til at køre længere op i højderne.

Første stop er i udkanten af byen, hvor vi fra en naturlig balkon i landskabet har en fantastisk udsigt til både vulkaner, floden Chili og de gamle landsbrugsterrasser fra før inkatiden.

Andesbjergene er verdens længste bjergkæde, som strækker sig mere end 7.000 kilometer i hele Sydamerikas længde. Faktisk består Andesbjergene af to parallelle bjergkæder med dybe og frodige dale imellem sig, men her i den sydlige del af Peru og langt ned i Bolivia bliver dette stykke mellem de to kæder i stedet til højslette i op til 5.000 meters højde omringet af bjerge i over 6.000 meters højde.

På højsletten lever en række vilde dyr som puma, lama, guanaco, alpaka og vikunja. Især uld fra alpaka og vikunja er meget højt skattet. På dagens kørsel over højsletten ser vi enkelte vikunjaer og lamaer og store flokke af alpakaer.

I 4.000 meters højde er der en rasteplads med en fortræffelig udsigt til alle naturens herligheder. Her får vi os en let frokost, inden vi fortsætter opstigningen. Dagens mål, Chivay i Colcadalen, ligger ”kun” i 3.700 meters højde. Vi er nu langt ude på landet, og det viser sig bl.a. ved lokalbefolkningens brug af de gamle folkedragter. Og nej, det er ikke for turisternes skyld.

Indianerne her lever stadig med mange af de skikke, traditioner og værdier, som eksisterede i området for mere end 500 år siden, og som rejselederen vil fortælle meget mere om.

Resten af dagen er til fri disposition, og det er vigtigt at tage den lidt med ro, indtil vi helt har vænnet os til højderne. Om aftenen mødes vi nok i hotellets restaurant til en god middag, og så går vi tidligt i seng, da vi dagen efter står op med kondorerne.

Vi står tidligt op og skal have en hel dag på Titicacasøen. I Punos havn går vi ombord i vores egen båd og starter sejladsen ud på søen.

Undervejs nyder vi udsigten til søen og de smukke omgivelser fra den bekvemme båd, hvor vi både kan sidde indendørs og ude i det fri på taget. Allerede kort efter start kan vi skimte de første sivøer.

Mange af de større øer er desværre blevet noget kommercielle pga. besøg af de mange turister, men uros-indianerne har alligevel formået at bevare deres traditionelle livsstil. Den lokale høvding vil på det gamle aymara-sprog (via tolk) fortælle om livets gang på øen og om teknikken til at lave de flydende øer. Vi bliver en times tid, inden vi fortsætter ud på søen.

Titicacasøen er næsten 200 kilometer lang og deles af Peru og Bolivia. Den regnes for den højest beliggende navigerbare sø i verden og er den største i Sydamerika.

Næste stop er øen Taquile, der er 6 kilometer på længste led. Her bor der inddelt i seks små kommuner tæt ved 3.000 mennesker, som holder gamle tiders dyder i hævd.

Alle indbyggerne på øen går i farvestrålende folkedragter, som bl.a. fortæller om deres civile stand og embeder.

Øen er på UNESCOs kulturelle verdensarvsliste, da indbyggerne har en særlig evne til at strikke uldtøj. Helt præcist er det mændene på øen, der er mestre i at strikke, mens kvinderne "bare" karter og spinder.

Den absolutte duelighedsprøve for en ung mand på Taquile består i at strikke en fin hue, som den kommende svigerfar skal godkende, inden han giver sin datter fra sig.

Efter en god lokal frokost og mødet med Taquile-øens befolkning og traditioner sejler vi tilbage mod Puno. Aftenen er til fri disposition.

I dag har vi en hel dag til at udforske Cusco. Vi starter med at kører op til inkafortet og templet Sacsayhuamán, som ligger lidt hævet over det centrale Cusco.

Her går vi en tur rundt i komplekset og beundrer de enorme mange tonstunge og perfekt tilhuggede sten, som forsvarsmurerne er bygget op af. Heroppefra har vi også en flot udsigt ned over Cusco by, som på inkaernes tid havde form af en Puma, og Sacsayhuamán udgjorde netop pumaens hoved. I inkaernes trosverden regerede kondoren i den himmelske sfære, pumaen på jorden og slangen i underverdenen.

Bagefter skal vi til fods på en spændende sightseeing i det historiske centrum af Cusco. Vi starter i Coricancha, inkaernes vigtigste soltempel, som også rummede templer for regnbuen, månen og torden. For inkaerne var Coricancha universets centrum.

Da spanierne ankom til Cusco i 1533, troede de ikke deres egne øjne, da de opdagede det guldbelagte soltempel. Efterfølgende byggede dominikanerne deres kirke og kloster på stedet, og det var ikke før det store jordskælv i 1950, da store dele af kirken og klosteret styrtede sammen, at man opdagede intakte rum og mure fra det oprindelige tempel. I dag er den dominikanske kirke genopbygget på samme sted, men det gamle kloster er blevet flyttet et par hundrede meter, så alle i dag har mulighed for at se de tilbageværende rum og mure fra Coricancha.

Efter besøget i inkaernes allerhelligste går vi gennem smukke inkagyder og kommer forbi den berømte 12-kantede sten, som sidder i murværket på et af de tidligere kejserpaladser. Tæt på ligger bohemekvarteret San Blas med de mange små kunsthåndværkerbutikker og gallerier, hvor det er spændende at gå på opdagelse på egen hånd.

På Plaza de Armas besøger vi katedralen, som var den vigtigste helligdom for spanierne i Cusco. Store dele af katedralen er bygget med de sten, som inkaerne først brugte til de mange kejsepaladser.

Vi får en rundvisning i den imponerende bygning med det fine træskærerarbejde og de hundredvis af malerier udført af indianere omvendt til katolicisme.

Motiverne er hentet fra bibelen og tilsat peruansk folklore. Det mest iøjnefaldende eksempel i katedralen, som også bringer smilet frem, er det store maleri af den sidste nadver, hvor Jesus og disciplene i Jerusalem spiser marsvin.

Det er efterhånden blevet frokosttid og resten af eftermiddagen er fri til at nyde stemningen i byen, handle det sidste ind og evt. besøge det spændende lokale San Pedro-marked.

Om aftenen er der afskedsmiddag på en af de bedste restauranter i Cusco, men sted og menu forbliver en overraskelse indtil sidste øjeblik. Restauranten ligger dog i gåafstand fra hotellet.