Det bedste af Indokina
Download katalog over rejsen

16 dage fra 25.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Det bedste af Indokina Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 16 dage fra 25.990 kr.

4.6   (89 anmeldelser)
cambodia_munk_01

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Vi flyver østover mod hovedstaden Hanoi som er beliggende i det nordlige Vietnam og skifter fly en gang undervejs.

vietnam - vietnam cambodia_det bedste af indokina
Vietnam - halong bugten_09 cambodia - cambodia_munk_04

Dag 2

Ankomst til Hanoi, Vietnam

Vi ankommer til Vietnams hovedstad Hanoi om morgenen

Efter de praktiske formaliteter i lufthavnen kører vi til hotellet. Der er dog ikke mulighed for at tjekke ind endnu, så vi sætter kufferterne og har mulighed for at blive frisket lidt op, inden vi går til en restaurant nær hotellet. Her nyder vi en frokost. 

Derefter er der mulighed for at tjekke ind og slappe af i nogle timer om eftermiddagen, inden vi, sammen med rejselederen, begiver os ud på en gåtur i Hanois gader.

Vi slutter dagen med en velkomstmiddag sammen på en hyggelig restaurant. 

  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

224833369 Inkluderet i prisen
Hanoi

Skylark

Vietnam - hanoi_knallert_01
Vietnam - vietnam_gadekoekken_01 Vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_gadesaelger_01

Oplev, hvordan kaos hersker i den hektiske vietnamesiske trafik

Hanoi

Der ligger små spisesteder overalt i Hanoi, som med sine 7 millioner indbyggere er Vietnams næststørste by og landets hovedstad.

I vil hurtigt opdage, at det vietnamesiske køkken er i en klasse for sig. Fabelagtige råvarer kombineret med fransk indflydelse og vietnamesernes interesse for mad har udviklet et spændende og alsidigt køkken. Glæd jer til gastronomiske oplevelser på turen.

Vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_kurv_02

Dag 3

Hanoi, Hoan Kiem-søen, med cykeltaxa gennem den gamle bydel og vanddukketeater

Vi skal i dag se nærmere på Vietnams fascinerende hovedstad.

Jeres rejseleder får bl.a. rig mulighed for at forklare jer om den uregerlige trafik, som findes i hovedstaden. Trafikken skal opleves, før man forstår, at der faktisk er orden og regler i kaosset. Det største køretøj har magten, og de andre har bare at makke ret.

Selvom det virker hektisk, vil I hurtigt vænne jer til de mange scootere, cyklister og biler, som dytter - ikke for at jage jer væk, men for at fortælle "her kommer jeg". Hanois gader og stræder er forholdsvis små, og speedometeret inde i den gamle bydel bevæger sig sjældent over 30km/t. Så frem med kameraerne, for trafikken er faktisk en af de mest fremmedartede turistattraktioner, I kan komme ud for i Vietnam.

Denne morgen skal vi besøge Hoan Kiem-søen, der ligger i byens centrum. Vi slentrer i samlet flok rundt om den ovale sø, som byder på ægte hanoiansk udeliv med badmintonspillende familier, som selv har tegnet banen op med kridt, legende børn og kærestepar, der sidder og holder om hinanden, mens de nyder udsigten.

Her ligger også den legendariske røde bro, som er et af Hanois vartegn. Vi bestiger den rustikke rødmalede træbro, som fører os over til en lille bitte ø midt i søen, hvor vi har en pragtfuld udsigt til Hanois mylder og leben. Den lille ø huser også det smukke og gamle Ngoc Son-tempel, som vi besøger.

Herefter skal vi opleve den gamle bydel fra sædet i en rickshaw. Vi begiver os ud med cykeltaxier i den historiske bydels pulserende liv. De lokale kalder den historiske bydel Pho Puong. De 36 gader og dette navn stammer fra tilbage i tiden, hvor hvert erhverv havde sin egen gade.

Her finder vi navne som Falsknerigade, hvor man stadigvæk kan købe de spøgelsespenge, der bruges som offergaver i byens små familietempler, og Silkegade, hvor der sælges stof i metermål. Her i disse gader er der et utroligt leben, og forretningsgaderne blander sig med små overdækkede markeder, hvor alt fra frisk fisk til helstegte hunde, pattegrise og eksotiske frugter kan erhverves.

Det er blevet tid til frokost, som vi indtager sammen på en af byens gode restauranter, og herefter skal vi besøge det etniske museum, hvor vi får et indblik i de mange etniske minoriteters traditioner og en fornemmelse af det ofte primitive liv, der leves i Vietnams bjerge. Der er også en udendørs udstilling, der viser de forskellige byggestile, som minoriteterne anvender. 

Sidste punkt om dagen er et besøg i det historiske Hilton-fængsel, som fik dette absurde kælenavn af amerikanske krigsfanger under Vietnamkrigen. Fængslet blev oprindeligt bygget af franskmændene til at huse fransk-fjendtlige vietnamesere i kolonitiden. I dag er en lille del af den originale bygning bevaret og lavet om til et interessant museum.

Om aftenen mødes vi for at overvære et traditionelt vanddukketeater, en kunstform, der opstod i deltaet uden for Hanoi.

Det er en unik oplevelse, som de lokale er meget stolte af og glade for. Vi er sikre på, at I også får et smil på læben over denne særprægede teaterform.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

224833369 Inkluderet i prisen
Hanoi

Skylark

Vietnam - hanoi_ho chi minh_mausoleum_05
Vietnam - hanoi_dukketeater_02 Vietnam - hanoi_hoan kiem lake_roed bro_01

Vanddukketeater, Ho Chi Minhs Mausoleum & Den røde bro over Hoan Kiem-søen

Dag 4

Hanoi, byrundtur med store seværdigheder

Vi begynder dagen ved den store folkehelt Ho Chi Minhs mausoleum og hans beskedne pælehus.

Ho Chi Minhs portræt kommer til at følge os på vores rejse gennem Vietnam som aftryk på både plakater, pengesedler og frimærker, for Ho Chi Minhs tanker og idéer er nemlig fortsat en væsentlig del af vietnamesernes hverdag. Mausoleet kan være lukket, når vi kommer, men vi prøver at tilpasse programmet, så vi kommer ind og ser Ho Chi Minhs balsamerede legeme – det er en fin oplevelse.

Vi fortsætter til Ensøjlepagoden, som oprindeligt blev opført af Kong Ly Thai Tong i det 11. århundrede i taknemmelighed over at have fået en søn. Pagoden har form som en lotusblomst og har stor symbolsk værdi for vietnameserne.

Næste stop er ved Litteraturtemplet, som i dag først og fremmest er en grøn oase i det ellers hektiske byliv. Disse smukke gamle bygninger, der stammer fra 1076, var Vietnams første universitet, og her kunne de studerende fra landets elite fordybe sig i Konfucius' lære, mens de drømte om en karriere ved kongens hof. Den dag i dag anses det velbevarede tempel for at være blandt landets ypperste arkitektoniske skatte, og de gamle gårdhaver og korridorer er fyldt med fantastiske historier.

På mere end 80 stentavler er angivet navnene på de kandidater, der bestod de svære eksaminer, og disse fine tavler er i dag UNESCO-Verdensarv.

Eftermiddagen er til fri til at udforske Hanoi på egen hånd.

  • Morgenmad

Her skal i bo

224833369 Inkluderet i prisen
Hanoi

Skylark

vietnam - hanoi ensoejlepagode

Ensøjlepagoden i Hanoi med form som en Lotus blomst

Rejsen har indeholdt et spændende og varieret program og har givet et godt billede af kultur og levevilkår i begge lande. Det var godt for sammentømringen af holdet, at vi spiste sammen så mange gange.

Anne, Lynge

Den mest positive overraskelse var det vidunderlige ophold i Halongbugten, hvor vi havde Junken for os selv, og hvor der var en velsignet fred oven på Hanois myldrende liv. Der var utrolig smukt og vi blev forkælet med dejlig mad, robådstur til den flydende landsby og drypstenshuler.

Inger, Charlottenlund

Det var en meget spændende, indholdsrig og oplysende tur. Alt var 100 % i orden. Vi fik stor viden om forholdene i Indokina.

Carl, Stenstrup
4.7   (1.253 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om rejsen

Dag 5

Hanoi - Halongbugten og ombord på traditionel junke

Vi forlader Hanoi og kører de cirka 170 km mod øst til et af rejsens absolutte højdepunkter, Halongbugten.

Udover at være på UNESCOs liste over verdens naturarv er den 1.500 km2 spektakulære Halongbugt også på den ærefulde liste over verdens syv naturvidundere.

Omkring 2.000 kalkstensformationer i alle former og faconer pryder den kæmpe bugt, som munder ud i Det Sydkinesiske Hav - eller Østhavet som vietnameserne har omdøbt det. Vi går ombord på en traditionel junke og indkvarteres i fine dobbeltkahytter med eget bad og toilet.

Vi stævner ud i den sagnomspundne Halongbugt med tusindvis af forunderlige kalkstensformationer, der knejser lodret op af det jadegrønne hav. Det bliver hurtigt meget indlysende, hvorfor UNESCO har fredet Halongbugten og sat den på listen over verdens naturarv.

Frokosten indtages på vores junke, mens vi nyder det fantastiske syn. Om eftermiddagen nyder vi det sejlturen i bugten, og vi lægger også til ved en lille ø, så vi kan bade.

Middagen serveres i skibets restaurant og byder på rigtig velsmagende mad med Halong-specialiteter, igen med første parket til det forrygende natursceneri.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Swan Cruises Ext 01 Inkluderet i prisen
Halongbugten

Swan Cruises

Vietnam - halong bugten_05

Dag 6

Halongbugten og videre med fly til Hué

Fra morgenstunden hopper vi over i nogle mindre både, der vil sejle os ind gennem en smal åbning i klipperne til en smuk lagune.

Her klatrer frække aber rundt og spiser sig tykke og fede af de godbidder, som turisterne kaster ud til dem.

Herefter går turen tilbage til fastlandet, og undervejs kan vi betragte små flydende landsbyer, hvor fiskere og perlefarmere lever deres helt specielle liv. Der serveres brunch ombord, inden skibet atter lægger til ved molen, hvor bussen holder klar til at køre os tilbage mod lufthavnen i Hanoi.

Vi vælger den behagelige løsning og flyver til Hué, og her i Vietnams gamle kongeby indkvarteres vi centralt og godt, tæt på Citadellet, som er byens største attraktion.

Hué var Vietnams hovedstad i mere end 140 år, og vi skal de næste par dage høre om den spændende historie, der knytter sig til Hué. 

  • Brunch

Her skal i bo

Alba Hotel Restaurant 01 Inkluderet i prisen
Hué

Alba Hotel

+
Vietnam - halong bugten_husbaad_05
vietnam - halong bugten_39 vietnam - kalkstenshule_halong_01

Halongbugten er på UNESCO's liste over verdens naturarv, samt på den ærefulde liste over verdens syv naturvidundere.

Dag 7

Hué, sejltur ad Duftenes Flod, besøg i Den Forbudte Lilla By og meget mere

Vi begynder dagens program med en sejltur på Duftenes Flod til Thien Mu-pagoden, Hués vartegn, som huser en statue af den smilende buddha.

Pagoden er en af de største i Hué, som er den by i Vietnam, der har den største koncentration af buddhister. I det tilhørende kloster bor omkring 60 munke, som sørger for at vedligeholde templerne og oplære de unge novicer i mahayana-buddhismen.

Pagoden er dog nok mest kendt for at være udgangspunktet for munken Quang Duc, der i 1963 kørte ned til Saigon (det nuværende Ho Chi Minh City) og antændte sig selv for at protestere mod den katolsk styrede regerings undertrykkelse af buddhister i det sydlige Vietnam.

Dagens program fortsætter med et besøg ved Tu Ducs ekstravagante mausoleum. Gravmælet stod færdig i 1867 efter kun 3 års byggeri. Resultatet et smukt palads i miniformat omgivet af søer med lotusblomster og pavilloner. Tu Duc tilbragte inden sin død en del tid herude, hvor han underholdt sig med at skrive poesi og fiske i de smukke damme.

Tu Ducs sidste hvilested er ikke endeligt lokaliseret, men det siges, at han blev lagt i en gravhøj dækket af fyrretræer og fik enorme rigdomme med sig i graven. Tu Duc gjorde sig også meget store anstrengelser for, at hemmeligheden om hans nøjagtige placering ikke skulle slippe ud, da de 200 tjenere, der fulgte kongen til graven, efter sigende blev halshugget efter begravelsen.

Lige ved Tu Ducs gravmæle ligger en lille landsby, som af de lokale er kendt som "røgelsespind-landsbyen". Her har familier specialiseret sig i håndlavede røgelsespinde, som er uundværlige i den vietnamesiske hverdag. Endvidere er familierne også kendt for at lave nogle af de smukkeste håndsyede koniske rishatte i Vietnam, som især benyttes til det hårde arbejde i rismarkerne.

Efter frokost fortsætter vi til Citadellet, der er på UNESCOs liste over verdensarv og huser byens storslåede kongepalads og Den Forbudte Lilla By - det inderste af kongepaladset, som i sin tid kunne sammenlignes med Den Forbudte By i Beijing. Desværre var krigen mod USA hård mod det prægtige palads, som løbende restaureres og bringes tilbage til fordums storhed. Området giver alligevel et godt indtryk af den luksus, datidens konger omgav sig med.

Der er afsat et større beløb til restaurering, så lige så stille bliver fortidens pragt bragt til live igen i de gamle haller og korridorer.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Alba Hotel Restaurant 01 Inkluderet i prisen
Hué

Alba Hotel

+
Vietnam - hue_roegelse_01

Røgelsespinde en masse

Hué - Vietnams kongelige by

Hué ligger smukt ved Duftenes Flod og bugner af historiske seværdigheder med citadellet og det kongelige palads som det absolutte højdepunkt. 

Byen var hovedsæde for Nguyendynastiet, som regerede fra 1802 til 1945. Citadellet og det kongelige palads led stor skade under krigen mod amerikanere, hvor bomberne regnede ned over det, men UNESCO har sidenhen støttet genopbygningen, så man i dag kan få et fint indtryk af, hvor overdådigt kejserne levede.

Vietnam - hue_kongepalads_01

Dag 8

Fra Hué over Hai Van-passet til Hoi An, Vietnams smukkeste by

Denne dag begynder i den landlige idyl uden for Hué.

Vi bliver kørt ud til landsbyen Trieu Son, der ligger ned til Duftenes Flod, og efter en kort slentretur sejler vi til nabolandsbyen Sinh, hvor vi skal besøge en lokal familie, der fremstiller smukke, traditionelle malerier på træplader. Vi får lov til selv at prøve kræfter med denne malerteknik under kyndig vejledning af de lokale kunstnere.

Herefter stiger vi på cyklerne og kører langs markerne til den næste landsby, Thanh Tien, som er berømt for fremstillingen af fine papirblomster, der bruges i religiøse ceremonier. Cykelturen fortsætter gennem rismarker og mere landlig idyl frem til landsbyen Tien Non, hvor vi går ombord på en båd, der på omkring en times tid bringer os tilbage til Hué.   

Vi tager nu plads i bussen og sætter kursen mod Hoi An. Vi kører via Hai Van-passet, som under Vietnamkrigen fungerede som kommandopost for de sydvietnamesiske styrker. Køreturen over Hai Van-passet er utrolig smuk med de høje bjerge mod vest og Det Sydkinesiske Hav og hvide palmestrande mod øst. Vi ankommer til maleriske Hoi An sidst på eftermiddagen.

Hoi Ans gamle bydel er at finde på UNESCOs liste over kulturarv, og man forstår hvorfor, når vi tager på en spadseretur gennem byen. Her er en helt særlig stemning, og meget af arkitekturen fra byens storhedstid er særdeles velbevaret. Vi kigger indenfor i de smukke gamle købmandsgårde og små familietempler og ser også den 400 år gamle japanske bro og byens farverige marked.

Vi bor centralt i byen og i gåafstand fra et væld af restauranter, cafeer og barer. Især langs den hyggelige havnefront er der masser af liv. Her går små færger i pendulfart over vandet til de nærliggende øer, og der handles med alskens varer fra de små familieboder.

Hoi An bliver særlig hyggelig om aftenen, når byen lyses op af kulørte lanterner.

Man lærer hurtigt den lille by at kende, når man slentrer rundt i de charmerende gader. 

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Vietnam - hoi an_old town_01 Inkluderet i prisen
Hoi An by

Emerald Hoi An Riverside Resort

vietnam - hue_palads_01

Dag 9

Hoi An, cykeltur i landlig idyl

I dag skal vi opleve den landlige idyl, der omgiver Hoi An.

Vi begynder med en sejltur til Kim Bong Village, hvor vi besøger et lille skibsværft, der bygger nogle af de mange skibe, der dagligt sejler rundt i det travle floddelta.

Vi skifter båden ud med cykler og bevæger os i roligt tempo gennem hyggelige beboelsesområder. Vi ser, hvordan lokalbefolkningen bor i fine huse med hver deres husalter, hvor forfædrene æres og tildeles daglige offergaver, så de ikke mangler noget i det hinsides, og vi kigger indenfor i små værksteder og familieforetagender, hvor der fremstilles alt fra nudler til flettede kurve.

Vores tur slutter i Tra Que Village, hvor vi ser på frodige marker, hvor der dyrkes krydderurter til hele Hoi An, og hvor vi lærer lidt om de traditionelle dyrkningsmetoder. Udflugten slutter med frokost hos en lokal familie og et dejligt svalende fodbad med helende urter. Vi vender herefter tilbage til Hoi An, hvor aftenen er fri til at udforske den charmerende by på egen hånd.

Man spiser rigtigt godt i Hoi An, og rejselederen kommer naturligvis gerne med forslag til restauranter.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Vietnam - hoi an_old town_01 Inkluderet i prisen
Hoi An by

Emerald Hoi An Riverside Resort

Vietnam - hoi an_japansk bro_01
vietnam - hoi an by_01 Vietnam - hoi an_gadekoekken_02

Vietnams smukkeste by, Hoi An

Dag 10

Hoi An - Danang - Siem Reap i Cambodia

I dag flyver vi videre til Siem Reap i Cambodia i løbet af eftermiddagen.

Men inden da har vi god tid i Hoi An til en gåtur, afslapning ved poolen, eller til måske at hente det nye sæt tøj, man har bestilt hos en af byens mange skræddere.

Flyet afgår fra lufthavnen i Danang, som ligger omkring en times kørsel fra Hoi An. Ved ankomst til Siem Reap kører vi direkte til restauranten for at spise middag, mens bussen kører videre til hotellet i det franske kvarter i centrum af byen. Efter middagen går vi sammen til hotellet.

Der venter os store oplevelser i og omkring Siem Reap over de næste par dage.

Vær opmærksom på, at temperaturen her i Cambodia nemt kan snige sig op omkring de 30 grader i forhold til omkring 20 grader i Vietnam.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Hotel Building2 Inkluderet i prisen
Siem Reap

Steung Siemreap Thmey Hotel

vietnam - hoi an_gade_07

Vi har det meste af dagen til fri afbenyttelse i Hoi An, inden rejsen går videre imod Siem Reap i Cambodia

Angkor Wat-templerne

Vi kan godt forberede os på en oplevelse for livet, når vi besøger de mange templer i Cambodias jungle. Angkor Wat er nok det mest kendte og ikoniske af templerne, og det blev bygget i 1100-tallet.

Ta Prohm-templet er næsten opslugt af lianer og kæmpetræernes rødder, der vokser ind og ud mellem døre og vægge. Orangeklædte munke passer templerne og skaber fantastiske stemninger.

cambodia - siem reap_angkor wat tempel_21

Dag 11

Siem Reap, besøg ved Roloustemplerne og sejltur på Tonlé Sap

Vi spiser tidlig morgenmad og besøger templerne i den såkaldte Rolous-gruppe, som var centrum for en khmercivilisation kendt som Hariharalays.

Det var den første by, som Angkors konger byggede i det 8. og 9. århundrede med tre hovedtempler: Bakong, Lolei og Preah Ko

Vi kører ud gennem et landskab med rismarker og sukkerpalmer, som er typisk for store dele af Cambodia, hvor bønderne spænder okser for plovene og deres vogne. Vores mål er Rolouspagoden, hvor buddhistmunke vil afholde en speciel velsignelsesceremoni for dem, der ønsker at deltage. Velsignelsen skulle sikre et godt helbred og en fortsat god rejse. Forhåbentlig en mindeværdig oplevelse.

Efter frokost skal vi på en sejltur på Tonlé Sap-søen, hvor vi skal opleve, hvordan befolkningen lever langs bredden i deres hytter på høje pæle eller i husbåde, da vandstanden skifter dramatisk med årstiden, helt op til 10 meter mellem den tørre periode og regntiden. Den er på visse tider af året Sydøstasiens største ferskvandssø, når den i den kraftigste regntid fylder op til fire gange så meget, som i den tørre sæson.

Vi sejler forbi landsbyen Kampong Phluck, hvor husene i den tørre tid balancerer på høje stylter og i den kraftigste regntid kan stå helt under vand, og selv store skovområder oversvømmes så voldsomt, at beboerne må holde til i deres både. Vi må være forberedte på, at befolkningen i dette område lever under trange kår.

Sidst på dagen kører vi tilbage til Siem Reap.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Hotel Building2 Inkluderet i prisen
Siem Reap

Steung Siemreap Thmey Hotel

cambodia - siem reap_roloustempler_02
colombia - tonle sap lake_hus_09 cambodia - siem reap by_02

Med udgangspunktet fra Siem Reap skal vi i dag opleve Roloustemplerne og livet omkring Tonlé Sap-søen

Dag 12

Siem Reap, Angkor Thom og Angkor Wat

Dagen byder på oplevelser i verdensklasse ved en række imponerende templer, som alle er på UNESCOs liste over verdensarv.

Vi står tidligt op og kører ind gennem East Gate, også kaldet Victory Gate, for at besøge det spektakulære Ta Prohm-tempel, som har fået lov til at ligge uberørt hen – helt overbegroet med store træer og lianer ud og ind mellem vægge, døre, trapper og tage, som en slags spøgelsestempel i den vilde jungle. Her kan man selv tage fantastiske fotografier, der kan måle sig med dem fra filmens verden i bl.a. Tomb Raider. Synet af dette tempel er uforglemmeligt.

Herfra kører vi videre til den antikke by Angkor Thom, der var tempelkompleksets største kongeby under Kong Jayavarman VII. Byen er indrammet i en firkant af en 8 meter høj mur, som vi passerer gennem befæstningens imponerende Sydport af solide stenblokke udsmykket med elefanter og fire gigantiske ansigter på vejen mod det centrale Bayon-tempel.

Her er en overflod af skulpturer og udsmykninger i gigantiske størrelser på mure og tårne. På en 100 meter lang strækning møder vi 54 gudestatuer alle med mandelformede øjne, præcis lige så mange dæmoner med runde øjne, og alle holder de en slangelignende naga med ni hoveder som beskyttelse af byens velstand, mens en elefant med tre hoveder har lotusblomster, symbolet på buddhisme, i alle snablerne.

Midt på dagen tager vi en picnic-frokost på en skøn plet, inden vi besøger Angkor Wat – verdens største religiøse værk bygget til ære for hinduguderne. Hele komplekset er opført i det 12. århundrede i Kong Suryavarman II’s regeringstid og udtænkt, som man forestillede sig, der så ud på Meru-bjerget, hvor guderne boede.

Indenfor i det vældige tempelområde er der udhugget udsmykninger som relieffer og skulpturer med motiver fra hinduernes mytologi samt fra krige, som Suryavarman udkæmpede som regent. Her er også flere end 2000 dekorationer med apsara-dansere og mange andre skulpturer og motiver med bl.a. elefanter, aber i slagsmål og meget andet. Et helt igennem enestående område.

Historikerne kan fortælle, at det har taget godt 30 år for en enorm arbejdsstyrke at skabe det enestående bygningsværk.

Og ud over at Angkor Wat er blevet fotograferet millioner af gange af turister og professionelle fotografer til alskens illustrationer, har motivet af Angkor Wat også fundet en blivende plads i Cambodias flag som symbol for khmerfolkets sjæl. Efter en fantastisk dag mødes vi til en dejlig middag inde i Siem Reap.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Hotel Building2 Inkluderet i prisen
Siem Reap

Steung Siemreap Thmey Hotel

cambodia siem reap_angkor wat tempel_01
cambodia - siem reap_angkor wat tempel_22 colombia - siem reap_angkor wat tempel_elefant_01

Angkor Wat - verdens største religiøse værk!

Dag 13

Siem Reap - Phnom Penh, besøg i khmerlandsby på vejen

Efter tidlig morgenmad kører vi fra Siem Reap mod hovedstaden Phnom Penh, hvor vi ankommer i løbet af eftermiddagen.

Vi har lagt et stop ind efter omkring tre timers kørsel i Baray-distriktet, hvor vi opsøger det autentiske landsbyliv i en khmerlandsby, der i fællesskab driver et lille homestay. Vi spiser frokost i homestay’ets restaurant, og herefter går vi rundt i landsbyen for at se, hvordan man lever her.

Vi besøger et sted, der fremstiller nudler (numbanchok), der er en af hovedingredienserne i khmerbefolkningens kost, og vi kigger indenfor i landsbyskolen, uden at vi dog vil forstyrre børnene i deres undervisning. Landsbyens beboere arbejder i deres forskellige værksteder, og vi er velkommen til at kigge dem over skulderen, når de fremstiller deres varer.

Køreturen går videre mod Phnom Penh, men vi har lige et enkelt stop mere, denne gang ved et marked, som de fleste vil finde meget eksotisk. Her handles der nemlig med kæmpestore edderkopper og andre insekter, der indgår som delikatesser i den cambodianske kost. Man er naturligvis velkommen til at smage – de mange-benene skabninger skulle være smækfyldt med vitaminer, proteiner og mineraler.

Vi ankommer til Phnom Penh sidst på dagen og indlogeres på vores hotel, der ligger centralt og tæt på floden, der flyder gennem byen. Phnom Penh blev engang regnet for at være en af Orientens smukkeste storbyer, og trods den nyere turbulente historie har byen bevaret en god del af kolonitidens charme i de ældre kvarterer.

Byen er også en blanding af asiatiske og vestlige kulturer. Som i alle andre storbyer er trafikken også her til både at høre og få øje på, hvilket kan være ret underholdende.

Som når en mand på en motorcykel transporterer det meste af en levende hønsegård gennem den tætte trafik, og hvor håndværkerne på tohjulede køretøjer ved siden af balancerer med et par høje stiger.

Imens ser en mand og kone og tre børn lige sit snit til at overhale dem på motorcyklen, idet de svinger ind fra sidegaden.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Anik Palace Hotel Pool 01 Inkluderet i prisen
Phnom Penh

Anik Palace

cambodia - cambodia_marked_kvinde_01_hf
colombia - cambodia_befolkning_boern_02 colombia - cambodia_marked_stegt tarantel_01

Undervejs fra Siem Reap til Phnom Penh vil vi besøge en khmerlandsby og et lokalt marked

Rejselederen var meget, meget hjælpsom og tålmodig. Med et meget behageligt væsen. Brugte sågar sin fridag på at føre os rundt i Hanoi og arrangerede flere fælles måltider, selvom det lå uden for hans egentlige arbejdstid.

Jacob, Klampenborg

Rejsens indhold var endnu bedre end forventet og indeholdt endnu flere oplevelser end forventet! Vi har været ovenud tilfredse med vores første rejse med Stjernegaard.

Gunhild, Hillerød

Finn var en fantastisk hjælpsom og tålmodig rejseleder. Han tilbød os følgeskab til seværdigheder på sine fridage og sørgede for fælles frokoster og middage for dem, som var interesserede. Det er specielt vigtigt i så fremmedartede lande som Vietnam og Cambodia. Topkarakter!

Inger, Charlottenlund
4.7   (1.253 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om rejsen

Dag 14

Phnom Penh, byens templer og Killing Fields

I dag skal vi stifte bekendtskab med et mørkt kapitel i Cambodias nyere historie.

Vi besøger først Killing Fields, som mange i vesten husker for filmen af samme navn fra 1984, og det berygtede S-21, den tidligere skole, der nu udgør Tuol Sleng Genocide Museum – et rædselsvækkende monument for khmer rouge’s (de røde khmerers) omfattende folkemord under Pol Pot-regimet, som styrede landet fra 1975 til 1979.

Det frygtede fængsel og torturcenter blev tusinder af fangers sidste station før døden i Killing Fields i Choeung Ek. Mange tusinde mennesker blev bragt til afhøringer her i S-21 på vej mod Killing Fields, og meget få overlevede efter forfærdelige pinsler. Cambodia mistede op mod 1,5 mio. mennesker under Pol Pot-regimet, herunder etniske minoriteter, religiøse grupper og størstedelen af landets intellektuelle elite.

I al sin grusomhed gør besøget det muligt at forstå Cambodia lidt bedre, selvom det for civiliserede mennesker er ufatteligt, at nogen kunne deltage i sådanne forbrydelser og i et så systematiseret og ubegribeligt stort omfang.

Besøget ved S-21 og Killing Fields er en rystende oplevelse, der dog giver god indsigt i landets nyere historie

Efter frokost venter et mere muntert program, når vi besøger det gamle kongeslot fra 1866, som er det sidste palads, der blev bygget i den franske kolonitid. Samme kompleks rummer også Sølvpagoden, der har fået navnet på grund af de flere end 5.000 sølvfliser på gulvet. Lige ved siden af slottet besøger vi Nationalmuseet, der huser verdens fineste samling af khmer-kunst, samt en række religiøse genstande fra perioden mellem det 4. og 13. århundrede.

Efter en dag med store indtryk spiser vi en afskedsmiddag sammen, så vi kan slutte dagen af på en god måde.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Anik Palace Hotel Pool 01 Inkluderet i prisen
Phnom Penh

Anik Palace

colombia - pnom penh_national museum_01
cambodia - phnom pehn_killing fields armbaand_01 cambodia - phnom pehn royale palace_04

Dag 15

Phnom Penh og hjemrejse

Vi har stadig en skøn oplevelse på programmet, inden hjemrejsen begynder.

Vi skal på en hyggelig udflugt med en rickshaw, hvor vi besøger Wat Phnom, et af byens fine templer, som lokalbefolkningen opsøger for at bede om held og lykke før en eksamen eller et vigtigt forretningsanliggende. Turen med rickshaw tager ca. 1½ times tid.

Efter frokost på egen hånd kører vi i lufthavnen for at begynde rejsen hjemad.

  • Morgenmad
cambodia - phnom penh_rickshaw_01
colombia - phnom pehn_boern_01 cambodia - phnom_wat phnom_02

Vi skal på tur med en Rickshaw i Phnom Penh

Dag 16

Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Københavns Lufthavn efter en skøn rundrejse i Indokina.

cambodia - angkor wat_02

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)