Interesseret i
denne rejse?


Stine Sørensen

Burma - Gyldne oplevelser
Rundrejse med dansk rejseleder - 16 dage / 13 nætter: |
fra kr. 22.900 |
Burma (Myanmar) er vitterligt et af de absolut bedste oplevelseslande i verden. Landet har en overflod af seværdigheder, hvoraf mange er på UNESCO´s liste over verdensarv.
På trods af militærstyrets mangeårige hårdhændet håndtering af oppositionen, har den seneste tids positive omtale og spæde tiltag i retning af en egentlig demokratiseringsproces udløst en ren strøm at positive artikler, programmer på tv og ikke mindst filmen om Aung San Suu Kyi altofrende liv i demokratiet tjeneste.
Grib chancen for at opleve et Burma hvor optimismen er tilbage, og som alle eksperter spår en gylden fremtid. Turismen er forsat i et vuggestadie, men der er pres på de få gode hoteller og infrastrukturen er langt fra optimal med oksekarrer der sænker trafikken. Er det dette Burma du vil opleve, så skynd dig til det eventyrlige land, før der for alvor kommer gang i turismen.
Vores rejse kommer til de mest interessante steder, og vi har mange detaljer med på rejsen, som gør den unik. Vi besøger selvfølgelig seværdighederne i den absolutte verdensklasse, som Shwedagon-pagoden i Rangoon (Yangon) og tempelsletten i Bagan, Inle søen og Mandalay. Men vi ser også skoler, specielle klostre, og vi prøver at meditere i et kloster med eventyrlig udsigt over Inle-søen. Overalt mærker vi den autentiske og uspolerede stemning, som gør Burma helt unik.
Vi har selv rejst i Burma i mere end 30 år, og vi vil gerne vise jer det bedste landet kan byde på. Vi bor på rigtig gode hoteller og rytmen på turen er nøje afstemt, så man får sjælen med og det er meget vigtigt i Burma.
Rejserne gennemføres altid i små grupper med minimum 10 og maksimum 24 deltagere.
Foredrag tirsdag d. 19. juni 2012 & torsdag d. 13. september 2012
Kom og hør om vores spændende rundrejse til Burma.
Det foregår kl. 18.00 - 19.30 i vores lokaler på Lyngby Hovedgade 60, 1. sal
Skriv til os på info@stjernegaard.dk eller ring til os på 4526 0000 for at tilmelde jer. Foredraget er gratis
Ruten og højdepunkterne
| RUTEN | OG | HØJDEPUNKTER | ||
| Dag 1 | - | Dag 1. Danmark - Yangon (Rangoon) | Fly fra Danmark via Bangkok | |
| Dag 2 | - | Yangon | Ankomst til Yangon om eftermiddagen. Afslapning i hotellets dejlige have med swimmingpool. Evt. gåtur i Kandawgyi-parken lige ved siden af med den royale sø og lokalt liv. Velkomstmiddag | |
| Dag 3 | - |
Yangon |
Byvandring - bl.a. Central Post Office, det legendariske Strand Hotel, hvor bl.a. forfattere mødtes over en gin tonic, handelsgaderne og livet på kajen ved Yangon-floden. Swedagon-pagoden i solnedgangen, hvor guldet glimrer. | |
| Dag 4 | - | Bagan | Fly til Bagan og tempelsletten med mere end 2.000 velbevarede og smukke templer og pagoder, mange af dem fra det 11. århundrede. Besøg ved det farverige lokale marked og en håndfuld templer. | |
| Dag 5 | - | Bagan | Marco Polo beskrev Bagan som ”verdens flotteste syn”. Besøg i de omkringliggende landsbyer samt besøg ved et berømt meditationscenter. Solnedgang over tempelsletten og Ayeyarwaddy-floden med en Mandalay Rom Cocktail. | |
| Dag 6 | - | Bagan - Mount Popa - Bagan | ”Åndernes rige” på Mount Popa, hvor særlige helte og heltinder tilbringer livet efter døden. 777 trin bestiges sammen med pilgrimme fra hele Burma. Betagende køretur tilbage til Bagan, hvor resten af dagen er til fri disposition | |
| Dag 7 | - | Med flodbåden til Mandalay | Fra Bagan sejler vi ad Ayarwaddy-floden mod Mandalay. Undervejs oplever vi hverdagslivet udfolde sig langs floden | |
| Dag 8 | - | Mandalays omegn | Besøg i den gamle hovedstad Amarapura og ved Ahagandayon-klosteret, som huser mere end tusinde studerende munke. Den imponerende teaktræsbro U Bein opført i 1782. Golden Palace-klosteret og fine teaktræsbygninger. Verdens største bog, hvor siderne er hugget ud i marmor. Alt sammen krydret med karakteristiske burmesiske smil og venlighed | |
| Dag 9 | - | Mandalay | Den traditionelle Soon ofring, hvor munke samler mad doneret af lokalbefolkningen. Besøg i en munkeudstyrsbutik og hos astrologen, som har enorm betydning for befolkningen. Tid på egen hånd om eftermiddagen. | |
| Dag 10 | - | Kalaw | Fly til Heho og besøg ved Pindaya-grotternes utallige buddhastatuer. Ankomst til bjerglandsbyen Kalaw. Spændende etnisk marked og blomster og haver i alle regnbuens farver. Hyggelige etniske restauranter i de små gader | |
| Dag 11 | - | Inle-søen | Bådudflugt på den store blanke sø. Flydende marker og børn på vej hjem fra skole i deres små kanoer. Fiskerne, som ror med det ene ben og balancer på båden med det andet. Landsbyer på pæle. | |
| Dag 12 | - | Inle-søen | Besøg på den vestlige bred ved Inn Thein, det godt gemte kompleks af pagoder og mosbegroede stupaer. Her mærker man kulturen og historien og undres over, hvor alverdens turister bliver af. Endnu en nat på pæle med udsigt til åkander. | |
| Dag 13 | - | Inle-søen | Søens østlige side og let vandretur til meditationscenter. En munk introducerer teknikken og vi lades alene på et smukt og fredfyldt sted for at prøve kunsten at lade sjæl og legeme flyde sammen. Vandretur tilbage gennem lands- byen til søen. | |
| Dag 14 | - | Heho | Vi besøger et charmerende marked, et kloster og en vingård, hvor vi også spiser frokost. Vi flyver til Yangon og er tilbage på vores hotel i om aftenen med afskedsmiddag | |
| Dag 15 | - | Yangon - Danmark | Vi besøger det stemningsfulde Bogyoke markedet, hvor der vil være mulighed for at købe lidt ekstra med hjem til Danmark. |

